England

Den 26. maj 2019

Vi landede kl. 9.45 i London LGV her til morgen. Så gik turen med tog til Portsmouth Havn, hvorefter tog vi en færge, som krydsede fjorden og vi var fremme ved Miraculix kl. 14.00 i Gosport Marina, dejligt at se at den var kommet helskindet over Atlanten uden os.

Båden lå fortøjret, men hvor var den beskidt efter at have stået på dækket af fragtbåden, så umiddelbart efter vi kom, blev båden skyllet med vand. I de kommende dage skal vi have sat sejl, solceller m.v. på igen, så den er klar til vores videre færd.

Vi gik ind til byen for at handle, da køleskabet var blevet tømt og køleboksen slukket, inden båden blev lastet. Alle supermarkeder havde lukket, så vi handlede ind i en kiosk, så vi kunne få noget at spise, hvorefter det hurtigt blev sengetid, da vi ikke havde sovet i de sidste 30 timer.

Den 27. maj 2019

Aldrig har vi sovet så meget (14 timer), da vi først stod op her til morgen kl. 10.00, så vi må have været godt trætte. Dagen i dag er gået med at lave ingenting, undtagen at vi tog op i den lokale Aldi, som viste sig at være en rigtig god forretning med alle de ting som vi stod og manglede, da skibet jo var tomt for madvarer, da vi sendte Miraculix afsted fra Antigua.

Den 28. maj 2019

Vi har i dag fået sat sejl på og monteret solcellerne igen, så nu er skibet næsten klar til den videre tur i Sydengland. Sommeren er ikke kommet til England endnu, for det er væmmeligt koldt, i hvert fald for os, så blæservarmen må arbejde for at holde båden varm morgen og aften.

Den 29. maj 2019

Regn, regn og regn hele dagen, samtidigt med at det er koldt. Vi er blevet nede i båden hele dagen med fyret kørende, og har læst bøger, været på nettet og en enkelt Sudoku blev også løst. En tur til Aldi er det også blevet til, da Edel havde set noget garn, så nu kunne hun endelig komme i gang med at hækle igen.

Den 30. maj 2019

Portsmouth  er den næststørste by  i Hampshire på Englands sydkyst stik nord for Isle of Wight. Portsmouth har været en betydelig krigshavn i århundreder, og er hjemsted for verdens ældste tørdok, som stadig er i brug. Byen er også hjemsted for flere berømte skibe herunder HMS Warrior, Mary Rose og Lord Nielsons flagskib, HMS Victory. Selvom flådestationen er mindre end i sin storhedstid, er det stadig Englands største flådestation og Royal Navy har værft og base her, ligesom Royal Marine Commandos har hovedkvarter her. Byen har færgeforbindelse til flere byer i Frankrig. På billedet ses Englands største hangarskib, HMS Queen Elizabeth. Hangarskibet er 65.000 tons tungt  og er netop blevet sat i søen for at gennemføre sine første testsejladser, inden det kan tages i brug af den britiske flåde i løbet af 2020.
Det 280 meter lange hangarskib kan huse 36 F-35B-jetfly og 1.600 ansatte.

Portsmouths vartegn er det 170 m høje Emirates Spinnaker Tower, som er meget flot belyst om natten, hvor man virkelig kan se, at det ligner en spinnaker. Nederste billede viser havet uden for byen.

Vi er nu på vej over til flådestationen, for at se nedennævnte skibe.

HMS Warrior var det første britiske panserskib og blev bygget som svar på det første (franske) panserskib La Gloire, der blev søsat samme år som Warrior blev bestilt.

Da det var færdigt i oktober 1861, var Warrior langt det største, hurtigste, bedst bevæbnede og bedst pansrede krigsskib i verden. Hun var næsten dobbelt så stor som La Gloire, og overgik det franske skib i både hastighed, panser og bevæbning. Tophastigheden var 17 kn med sejl og motor. Warrior bød ikke på radikal ny teknologi, men for første gang sås en kombination af dampmaskineri, riflede bagladekanoner, jernskrog og jernpanser samlet i ét skib, der var større end hidtil set. Dens bygning var startskuddet til en intens konkurrence mellem kanoner og panser, der varede, indtil krigsflyene gjorde slagskibene forældede under 2. verdenskrig. I dette kapløb blev hun selv hurtigt forældet, og blev udrangeret i maj 1883.

Det var store kanoner skibet var udstyret med. De har aldrig været affyret i kamp.

Disciplinen skulle overholdes, ellers var afstraffelsen stadig pisk og indsættelse i bådens fængsel. Skibet havde 800 tons kul med til at fyre op i kedlerne.

HMS Victory er et 104 kanoners skib, bestilt i 1758 og taget i brug i 1765. Hun er bedst kendt for sin rolle som Lord Nelsons flagskib i Slaget ved Trafalgar den 21. oktober 1805, hvor engelske skibe udkæmpede et stort søslag mod den franske /spanske flåde, og hvor Lord Nielson som bekendt blev skudt af en fransk sømand og døde på havet. Skibet kunne skyde en hastighed på op til 11 kn. med et sejlareal på 6500 m2 fra de høje master, hvor hovedmasten var på 62,5 m. Efter 1824 blev hun henvist til havnefartøjets rolle.

Der var 3 dæk med kanoner, med de største i bunden.

Disciplin blev opretholdt med forskellige former for pisk, og som blev foretaget på dækket foran de andre sømænd. Meget tit over 20 slag.

Den 31. maj 2019

Det har i dag været store vaskedag, så nu er der igen rent tøj i skabene. Aldi blev besøgt igen, for at indkøbe mad til de næste dage, og alt vores sikkerhedsudstyr er igen blevet sat på, og Miraculix er igen klar til sejlads.

Den 1. juni 2019

Vi er i dag taget fra Portsmouth efter 6 dage og sat kursen mod Cowes, en tur på 9 sm, hvor vi håber at kunne få en plads. Det viste sig, at vi sammen med Freedom fik de sidste 2 ledige pladser i havnen, og i dag blev det sommer, og de korte rør kom på igen.

På vej mod Cowes mødte vi dette sjove fartøj, en Hoover craft, og pludselig kom der finregn fra Hoover craftens propeller. Tidevandet gør, at der er rigtig  mange både der sejler den samme retning, og på samme tid, for så igen efter 6 timer at vende om og sejle den anden vej. Det er længe siden, vi har sejlet afsted med så mange både.

Vi er nu kommet ind i havnen på en god plads, hvor det ikke rykker i båden, når skibene sejler forbi. To smukke både side om side.

Hovedgaden i Cowes er meget hyggelig, og det emmer af sejlsport, for alle de store tøjmærker er repræsenteret her – et rigtigt sejlsportmekka, og husene er gamle, men godt vedligeholdt.

Den 2. juni 2019

Osborne House er en tidligere kongelig bolig i East Cowes, Isle of Wight. Huset blev bygget mellem 1845 og 1851 for dronning Victoria og prins Albert som sommerhus. Prins Albert designede selv huset i stil med et italiensk renæssance palazzo. Bygherren var Thomas Cubitt, hvis firma byggede Buckingham Palace i 1847. Dronning Victoria døde i Osborne House i januar 1901.

Lidt billeder inden for murene på  Osborne House, bl.a. et veldækket bord – måske gør vi ikke så meget ud af det med blomsterdekorationer m.v.

The Swiss Cottage blev bygget til børnene af dronning Victoria og prins Albert som lejehus.

Efter en tur rundt i parken, har vi nu bestilt varm chokolade med flødeskum og skum-fiduser og kage nede ved stranden. Vi var alle enige om, at vi ikke skulle tage bussen tilbage, men gå efter at have indtaget disse kaloriebomber.

Den 3. juni 2019

Der er i havnen 3,5 m mellem høj- og lavvande, som det ses på billederne.

Endnu et par billeder fra Cowes, og nederst i det fjerne den gamle kran fra Scotland.

Den 4. juni 2019

Vi har checket tidevandstabellerne, og det viste sig at vi skulle sejle fra Cowes kl. 11 for at få strømmen med os op gennem Beaulieu River.
Vi er nu kommet indenfor udløbet af Beaulieu River, og sideafmærkningen er udskiftet med farvede grene til at navigerer efter. Overalt på vej op af floden er der lagt bøjer ud man kan ligge ved, og der er endda lagt broer ud ned af floden, som man også kan lægge sig ved. Vi sejler stille af sted for sejl med vinden ind agten fra.

Vi har fået plads ved en bro i Buckler’s Hard Yacht Harbour, der er vinder af Marina of the Year Awards, og det er også meget flotte faciliteter. Det er ikke muligt at sejle højere op af floden, da den nu bliver for lav. Ca. 2 mil fra hvor vi er ligger Beaulieu, der er hjemsted for det meget kendt automobil museum, The National Motor Museum, som har over 250 forskellige køretøjer. Lige ved siden af bilmuseet ligger der Palace House i det middelalderlige Beaulieu Abbey, der har været Montagu-familiens hjem siden 1538.

Den 5. juni 2019

Der er bygget mange orlogsfartøjer i træ på dette værft, hvor der også er udsigt ud over floden med de mange bøjepladser. Hvis man kommer på disse kanter, er det et besøg værd.
Vi skal lige ind og se hvad der gemmer sig inden for denne dør, og det viser sig at være en meget lille kirke, som de kalder et kapel. På kirkebænkene ligger der broderede puder til at sidde på.

Jeg er ikke klar over hvad vores forsikring ville sige til denne måde at støtte båden på land, men jeg ville ikke være rolig. Næsten alle både stod på land på denne måde.

Der er mange måder der kan fortøjres eller lægges ind til her i floden. Den er lidt sjov fortøjringen i rækker, som er til de fastliggende, og ved broer der ligger på langs ned af floden , ved bøjer med et V (visitor) og så selvfølgelig i havnen ved y-bomme.  

Den 6. juni 2019

Vi sejler ud når floden fyldes med vand fra Kanalen, og har dermed strømmen imod os, men vi håber at vi får strømmen med os, når vi kommer ud i kanalen og sejler mod Lymington. Overalt er der dybe render ind i marsklandet omkring floden.
Ude i Kanalen var det smadder koldt, så vi måtte tage det tykke tøj på for at holde varmen. Vinden var lige imod os, og vi skulle have taget af sted en time senere for at have fået medstrømmen ned mod Lymington.
Gad vide om det er den nye Bond Babe? Der er virkeligt mange fine og dyre biler her i byen og på havnen.

Stående på havnen, en AC cobra.

Den 7. juni 2019

I dag har det regnet og blæst hele dagen, så vi har holdt os nede i båden hele dagen med dieselvarmeren kørende, da der kun er op til 14 grader varmt udenfor. Om natten mellem den 7. og 8. kom der en stormlavtryk forbi, og der blev hevet gevaldigt i båden, samtidigt med at der væltede regn ned. Ovre på den franske Atlanterhavskyst kæntrede en redningsbåd med 7 mand om bord, hvorved 3 reddere druknede i bølgerne i det hårde vejr, da de skulle ud og redde en fiskerbåd, som desværre også forsvandt. Vinden blæste op til 120 km/time, som svarer til ca. 33 m/s.

Den 8. juni 2019

Det var meningen at vi skulle videre i dag, men vi måtte blive en dag mere, da det stadigt blæser op til 15 m/s her i havnen, så hvad blæser det så ikke ude på Kanalen. Vi har endvidere besluttet, at vi ikke tager længere vestpå, da vi ellers skal sejle ud på åbent hav, og vi synes at det er for koldt. Vi skal jo samme vej tilbage, så vi sejler i morgen mod øst, og vil efter lidt over 1 uge være i Dover. 

Her til formiddag skinnede solen, og vi gik igen op i den hyggelige by, hvor der i dag lørdag var markedsdag, hvor alt muligt prøves at blive solgt.

Edel var blevet vækket forrige nat, da det dryppede ned i hovedet på hende fra den store forluge (helt ny), så vi fik købt noget silikone til at tætne kanten omkring lugen med, og gik herefter hjem og fik ordnet lugen.

Når det rusker og regner udenfor, så er det jo godt at sidde med hakkebøffer med bløde løg, nye jordbær og dieselvarmeren kørende.

Det er ikke fra en frisørsalon, men et par billeder af, hvordan havnebadeværelser også kan se ud, det er mere luksus end på et hotel.

Den 9. juni 2019

Det er underligt at vejret kan ændre sig så meget over natten, for her til morgen er der næsten ingen vind og solen skinner, men det er stadigt koldt, og dieselvarmeren har været i gang her til morgen.

Der var ikke meget vind, så vi loggede 2-3 knob, men hastigheden over grunden var 5-6 knob. På et tidspunkt ud for Cowes kom denne røde bøje sejlende i mod os, endda med ringende klokke indeni.

På land opdagede vi denne borg, der lå på Øen Wight.

Vi har besluttet at gå ind i Portsmouth havn – Godsport – her til eftermiddag, og sejle videre i morgen.

Den 10. juni 2019

Vi har besluttet at sejle videre i dag, selvom det regner, og båden bruger jo også mere diesel, da fyret kører hver aften, for at vi kan holde varmen.

Det er ikke de bare tæer der vises her på billedet, da de nu er pakket ind i gummistøvler. Uden for Portsmouths havn ligger der 3 af disse gamle forter, som har været en del af fæstningsværket omkring Portsmouths flådebase.
Det var en våd og kold tur fra Portsmouth og her til Littlehampton, dog oplivet af et besøg af en flok store delfiner. Vi skulle være her på det rigtige tidspunkt, for at kunne komme ind i havnen sammen med højvandet. Efter vi kom ind i havnen faldt vandstanden yderligere, og alle skibene på den anden side af floden stod i mudderet. Der måtte kun ligge både med 2 køle i yachthavnen. Vi lå på den anden side af yachthavnen på 2,2 vand inden vandet steg igen.

Den 11. juni 2019

Så er det blevet lavvandet igen, og vi skal nok ikke prøve at sejle ud nu, så vi vil udforsker Littlehampton, da stranden og byen ser hyggelig ud.

Jeg blev fanget af skiltet på væggen, og måtte absolut se, hvad der skete her, og se alle de minier som holdt uden for bygningen, nye og gamle modeller. På det røde skilt ved siden af døren står kun parkering for minier.

Stedet viste sig at tilhøre herren på billedet, som kom fra John Cooper Works , og som virkeligt brændte for minier. Jeg ved ikke om det var fordi vi fortalte, at vi havde haft en mini for mange år siden, at vi blev vist rundt i hele værkstedet, og han brugte tid på at fortælle os om de mange forskellige modeller han havde stående. Han tuner både de gamle modeller, og selvfølgeligt de nye, men han kunne ikke få hjælp fra BMW´s M afdeling, da han tuner motorerne op til over 300 HK, og derved er en konkurrent til BMW Mini. Det trak selvfølgeligt i det ene ben, da man jo mindes de gode tider vi havde i den lille bil.

Der er mange måder man kan lufte hunden på, dette var nok en af de lidt mere spøjse. Det viste sig dog at det var en kunstig hund, men hvor det lignede en rigtig.

Om aftenen blev vi inviteret ombord på det engelsk sejlskib som lå lige bag os, og vi delte et par flasker rødvin. Det var rigtigt hyggeligt. 

Den 12. juni 2019

I dag skulle det ikke regne og vinden var løjet af, og vi tager ud fra Littlehampton ved højvande, men så kan vi ikke få strømmen til at passe, og vi har modstrøm hele vejen til Brighton. Da vi når frem til Brighton Marina måtte ikke komme ind i havnen, da der nu var for lavvandet i indsejlingen, og vi måtte ligge udenfor i en time, og selvfølgeligt begyndte det at regne igen.

Marina er åbnet af HM The Queen i 1979, og var på dette tidspunkt Englands største lystbådehavn med plads til 1.200 både. Det kan i dag godt ses, at alderen nu trykker, da der er meget spildplads i havnen, og gæstepladserne ligger lige inden for indsejlingen, så ind- og udsejlende skibe sætter ubehagelige bølger, som bliver forværret når den kraftige vind og det indstrømmede tidevand sætter vandet i oprør, lige der hvor vi ligger.

Den  13. juni 2019

I dag har det blæst op til 16 m/s i havnen,  og det har regnet hele dagen, og herudover er det smadderkoldt. Der er overhovedet ikke hyggeligt her.

Sidst på eftermiddagen kommer der lidt ophold i regnen, så nu skal vi ud og handle i et kæmpe supermarked, som ligger lige ved siden af havnen. Se lige tøjvalget, det er næsten vintertøj vi har på. Her på havnen er der et kæmpe udvalg af restauranter, se bygningen bag Edel. Havet er stadig i oprør efter den kraftige blæst og modstrøm, godt vi ikke er derude.

Den 14. juni 2019

I dag har de lovet, at det ikke vil regne og blæsten har lagt sig, så nu skal vi ud og se på Brighton. 

Brighton, er en af Englands bedst kendte badebyer og ligger kun 80 km syd for London. Brighton fik jernbane fra London i 1841 og har siden været et populært udflugtsmål.

Brighton har et substantielt fællesskab for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, og er om nogen kendt som “europas bøssehovedstad”. Der afholdes Pride parade i august måned, hvilket tiltrækker besøgende fra hele verden.

Vi starter med at gå op til Black Rock stationen og tage Volks elektrisk tog til Brighton. Dette er den ældste igangværende elektriske jernbane, og er fra  1883 og lavet af Magnus Volks  Toget kører hver halve time med en fart lige over gå fart.

Langs kysten findes to karakteristiske piers . Brighton Pier (tidligere kendt som Palace Pier), bygget i 1899 og stadig aktiv med forlystelser, spillehaller og restauranter, samt The West Pier fra 1866 der nu efter flere brande og sammenstyrtninger er bevaret som en udbrændt ruin. Hele vejen ud til cirkusset er der diverse restauranter som sælger alt muligt, men særligt englændernes mest kendte ret, Fish and Chips, går igen på alles menuer som vi selvfølgeligt også skulle have, men det var ikke lige noget vores maver syntes om, for det var for fedt for os. Det skal lige bemærkes, at det ikke er Cola der er i bægret, men Sprite.

Et blik ind mod byen og havnen fra piren. 

Vi synes der må være mere at se her i Brighton, så vi hopper på en af de røde åbne todækkerbusser, for så får vi jo set hvad der er at se i byen. Vi køber en billet til 3 ruter, for så er alt jo set. Med forventningens glæde og hørertelefoner i ørerne venter vi så på den store oplevelse, men den udebliver desværre, og det eneste flotte vi ser er paladset nedenunder.

Royal Pavilion er en bygning som tidligere har tilhørt det britiske kongehus. Den er bygget over tre etaper, begyndende i 1787 som et ferie- og rekreationsted ved den Engelske Kanal for daværende Kronprins og senere Kong Georg 4. af Storbritannien.

Efter den første rute i bussen, beslutter vi at opgive de andre ruter, og tager Volks Electric Railway tilbage mod havnen. På vejen ser vi denne ensomme livredder, som sidder på den stenede strand og passer på de badende, men hvor er de?

Den 15. juni 2019

I dag skinner solen og det blæser kun omkring 5 m/s på en halvvind, så storsejlet og genuaen sættes og vi sejler op til 7 kn gennem vandet og op til 8 kn over bunden, og så er livet værd at leve. De hvide klinter møder vi også nu på vores vej mod Dover, og det er et flot syn, når solen står ind på klinten.

Vi anløber Eastbourne Marina ved middagstid og slusen står åben med grønne lys, så det går nok lige hurtigt nok med at komme ind i slusen, for vi når ikke helt at blive klar med fenderne. Det gik alligevel, da pontonen vi ligger opad følger båden op og ned, og der er fortøjringstov man kan bruge.

Så ligger vi i havnen, og det bliver dejligt at sove i nat, når båden ligger helt stille, og der ingen bølger er.

Rundt om havnen er der utallige forretninger og restauranter, så vi var næsten inde i alle tøjbutikkerne og Edel fik købt sig en pose med lingeri, HMMM…

Den 16. juni 2019

Vi bliver i havnen i dag, da de har lovet meget vind og regn, så vi går en tur ud til havet, hvad ellers, og ser på vandet. Denne forholdsvise store sejlbåd fik sig noget af en rulletur, da den sejlede ud af havnen.
På vejen hjem fra havet, så vi i indsejlingen 3 sæler som svømmede rundt i det lave vand.

Den 17. juni 2019

Vejret er bedre i dag, så vi sejler ud af havnen kl. 8.00 her til morgen for at få medstrøm med mod Dover. Vi sejler med fuld sejlføring, men da det ikke blæser så meget i dag, sejler vi ikke mere end 3-4 kn gennem vandet, men vi bevæger os med 5-6 kn over bunden, og solen skinner.

Vi nærmer os nu Dover, og på det midterste billede ses havnen liggende i klinten. Dover Havn er en meget stor trafikhavn, så man må ikke sejle ind før portvagten er blevet kaldt både 2 sm og 200 m før indsejlingen, så man kan få de 2 grønne lys, hvilket giver tilladelse til at vi kan sejle ind i yderhavnen. For at komme ind til marinaen skal vi gennem den lille  kanal, og portvagten skal kaldes igen, for at få lov til at sejle ind i kanalen. Herefter blev marinaen kaldt, og vi fik en plads anvist som vi tog, men umiddelbart efter vi havde passeret porten ind til marinaen, lukke den og vandet faldt yderligere uden for porten. Der var nu lukket i 5 timer før det igen er muligt at komme ud/ind af marinaen. Over molen med fyrtårnet ses Dover Castle, som vi vil gå op til i morgen.

Den 18. juni 2019

Dover Castle er et middelalderligt slot i Dover, Kent i England. Det blev grundlagt i det 11. århundrede og er blevet beskrevet som “Nøglen til England” på grund af sin defensive betydning gennem historien. Det er det største slot i England. I forbindelse med arkæologiske udgravninger har det vist sig, at det har været befæstet og udført jordarbejde her i jernalderen før romerne invaderede England i år 43 før kristus.

Stedet har også et romerske fyrtårn, en af ​​kun tre overlevende romerske fyrtårne ​​i verden og den mest komplette stående romerske struktur i England, som er bygget i det tidlige 2. århundrede. Bag fyrtårnet ligger kirken.  

Under 2. verdenskrig var Dover Castle igen meget vigtig, og udbygningen af tunnelgangene under borgen, som var påbegyndt i det 18. århundrede, med et militært kommando og underjordisk hospital. I maj 1940 styrede admiral sir Bertram Ramsey evakueringen af ​​franske og britiske soldater fra Dunkerque fra sit hovedkvarter i klippetunnelerne. Fra overvågnings rummet på billederne kunne man se ud over hele den Engelske Kanal og alarmere, hvis der kom tyske fly mod England. Mens vi var i rummet ringede telefonerne, og meningen var så at man skulle tage telefonen og høre, hvordan en alarm kunne have lydt under krigen. Det røde rør kunne bruges til at tale i, for det er muligt at høre beskeder gennem røret på lang afstand.

Fra borgen er der en flot udsigt over Dover by, men lystbådehavnen er ikke den bedste vi har set. Der er i øjeblikket en større ombygning i gang for EU midler, hvad så med Brexit?

På vej ned fra borgen kom vi forbi denne hyggelige kro, og vi kunne ikke stå for de 40 forskellige gin typer man kunne få her, men vi nøjedes nu kun med en hver. Overalt på vægge og lofter var der skrevet af kanalsvømmere, hvornår og hvor lang tid deres tid havde været for at svømme de 32 km over kanalen.

Den 19. juni 2019 og Edels fødselsdag

Efter porten åbnede her til morgen blev portvagten igen kaldt på VHF’en og vi fik lov til at sejle ud af den lille kanal, og da vi skulle mod øst, så skulle vi ikke bruge mole åbningen lige foran os, men i stedet for skulle vi tage den østlige indgang, hvor alle færgerne sejler. Men inden vi kom til åbningen skulle portvagten igen kaldes, for at vi kunne få lov til at passere.

Billederne ovenfor viser så de berømte White Cliff of Dover, som Vera Lynn sang om. Så nu forstår jeg lidt bedre, hvorfor vores båd ikke var mere hvid i bunden, efter vi havde malet den i bunden inden afgangen fra Nivå. Vi havde købt en blød maling fra International, som skulle være Dover hvid, og disse klinter er ikke hvide, som vores Møn og Stevns klinter er.

Vi er nu kommet til Ramsgate, som ligger lige før bugten ind til Themsen. På vej ind i havnen skulle vi sejle i en vinkel på 45 grader for at ramme havneindsejlingen, da strømmen var over 2 kn nordgående uden for hullet.

Edel havde bestemt, at hun gerne ville have italiensk mad her til aften, og vi fandt en restaurant, hvor vi bestilte noget lammekød med italiensk vin til. Ramsgate ligger på 1. sal, så for at komme ned til båden må fødselaren ned af mange trapper.

Den 20. juni 2019

I dag var det så meningen at vi skulle ud og se Spitfire og Hurrycane fly fra 2. verdenskrig på en base ikke så langt fra byen, og senere se de lange gange under byen, hvor indbyggerne søgte tilflugt, når de blev bombet under krigen. Ramsgate var den første engelske by der blev bombet under krigen, men det var en fejl, da det tyske fører fly blev skudt ned over byen, så bombede resten af gruppen det brændende sted. Senere blev det et sted tyskerne smed de bomber de ikke havde smidt længere inde under land på vej hjem. Vi måtte desværre opgive at se ovenstående, da Edels knæ havde låst sig og dermed havde hun ondt i knæet, og  turde ikke gå. 

Den 21. juni 2019

Vi skal i dag forlade Ramsgate omkring kl. 13.00, for at få strømmen med os over bugten udenfor Themsen mod Harwich.

Det er så de sidste hvide klitter vi ser på sydkysten af England, inden vi sejler ud mellem de mange vindmølleparker i Themsens udløb i Nordsøen.

Det er jo dejligt med lidt medstrøm på havet, så vores hastighed over bunden var mange gange over 8 kn. Fremme ser vi containerkranerne i Harwich, og da vi kommer frem ses det tydeligt at det er en af Englands største containerhavne. Det har i dag til tider været solskin, så temperaturen har været tæt på 20 grader, og vinden rigtig, så alt i alt en god dag.
Vi sejler lidt op af floden Orwell til Lewington Suffolk Yacht havn, men nu er det blevet lavvandet, så indsejlingen til havnen tages med ro, da der er frit land ved siden af indsejlingen, men der var ingen problemer.

Den 22. juni 2019

I dag er det lørdag, så der sejles kap i gamle og nye både ned af Orwell og ud til et mærke uden for havnen. På vores tur rundt på havnen kom vi også forbi dette prægtige køretøj, for hvad skal man kalde det, da det er et aluminiums chassis, med en Moto Guzzi motorcykel motor.  

Vi sejler ud af havnen i dag  kl. 14.00, måske en time for tidligt i forhold til tidevandet, men vi syntes, at vi lige så godt kunne sejle mod strømmen, som at gå rundt i havnen og vente, da vi skulle sejle 48 sm i dag til Lowestoft.

Den 23. juni 2019

På vej mod supermarkedet mødte vi dette engelske køretøj, som selvom det var gammelt var det meget fint at se på.

Byggestilen i England er meget speciel i forhold til den danske, da hver lejlighed har en skorsten. 

Om aftenen tog vi ud og spise for sidste gang i England, da vi har fået et nogenlunde vejrvindue, så vi kan krydse Nordsøens sydlige del mod Holland og videre mod Kielerkanalen. Vi bestilte et par bøffer med tilbehør, og en god flaske rødvin til. Den opmærksomme læser kan se et par glas gin/tonic, men det var med i prisen hvis man købte en bøf – god ide.

Den 24. juni 2019

Nu venter vi på at klokken skal blive 14.00, og Edel har lavet mad til første aftensmåltid. Derefter skal der tankes op og 4 jerrycans skal også fyldes, før vi sejler ud, da de har lovet mindre vind i løbet af natten og skiftende vind ovre ved Holland. Hvis alt går godt, vil vi prøve at nå Norderney i løbet af de næste 36 timer.

Nu ligger der 36 timers sejlads foran os, vejret ser rimeligt ud, og sikken en solnedgang vi havde. Motoren kommer i gang, og den snurrer konstant, for den har også fået en ny gang motorolie inden vi tog afsted.

Du kan følge vores videre rejse på vores side Tyskland – hjem.

Tyskland – på vej hjem

Den 26. juni 2019

Hvis I kan huske fra forrige side, så håbede vi at kunne anløbe Norderney om morgenen ved 04.00-tiden efter 39,5 timers sejlads, hvilket vi gjorde – lidt underligt. Ved indsejlingen sejlede vi efter et blinkende lys, som blinkede på samme måde som de forrige bøjer havde blinket, men det viste sige desværre at være et fyr, der stod på land længere fremme, hvilket vi heldigvis opdagede i tide. Vi fandt bagbordbøje der ikke var langt fra os, men uden lys. Indsejlingen var meget smuk, morgenen var ved at gry, man kunne høre strandskaderne på land, ja selv nattergalen hørte vi ved indsejlingen. Kl. 05.00 lå vi fortøjret og så gik det stærkt med at komme i seng.

Vi sov næsten til kl. 13.00 her til formiddag, så lidt trætte havde vi været. Der havde på turen over Nordsøen hele tiden været skibe på skærende kurser, så der skulle holdes udkig og justerer kurser for at komme bedst muligt forbi skibene. Der var heldigvis ingen regn, og på turen langs hollands kyst kom solen frem og temperaturen steg dejligt markant. Natten til i dag har der været store mængder af fiskerbåde, som der skulle korrigeres kurser og fart for. Vi har i de 39,5 timer sejlet 210 sm, meget for storsejl og motor, da der ikke var så meget vind at gøre godt med, alt i alt en fornuftig tur. 

I løbet af eftermiddagen skulle der handles, og nu kunne vi se, at vi var kommet til Tyskland, med stort udbud af pølser i glas og andre varer.

Om aftenen nød vi hakkebøffer med bløde løg, med en forholdsvis god italiensk rødvin til. Det var jo stadigt koldt her tæt på DK, og nu havde vi jo sejlet hjemad, da alle sagde at der var godt vejr. Vi syntes selv, at vi tilbringer for meget tid om læ pga. af vejret.

Den 27. juni 2019

Vi er i dag stået op til samme kolde vejr som i går, så formiddagen går med forskellige ting på PC’en m.v., og om eftermiddagen tager vi igen op og handler, men denne gang går vi ind til Norderney by, som viser sig at være en spændende by med forretninger, cafeer og masser af hoteller. Hvis man kommer på disse kanter i båd, er havnen og byen et besøg værd. Der er indkøbsmuligheder lige i nærheden, enten i Edeka eller Penny Marked.

Den 28. juni 2019

Temperaturen er stadigt omkring 14 grader, så vi er meget i tvivl om vi skal besøge Helgoland på vejen ind mod Kielerkanalen. For at komme til Helgoland skal man passerer trafiksepareringen korrekt, og hvis vi skal til Helgoland, kommer vi til at sejle lige mod vinden, og temperaturen er stadigt lav, så vi fortsætter mod Cuxhaven, hvor vi anløber omkring kl. 20.00.

Før Cuxhaven løjer vinden yderligere, så nu skal motortrekanten i spil, for vi vil ikke stoppes af det tyske polizei, og betale en bøde for dette. Det holder ellers hårdt at få Allan til at sætte denne trekant, men denne gang lykkedes det for mig.

Vi nærmer os nu Cuxhaven, og vejret er blevet helt “pænt”, og vinden har lagt sig yderligere. Vi diskuterer lidt ombord, hvor vi skal ligge i indsejlingen for ikke at få en bøde, som på vejen ud for 13 måneder siden, men beslutter at ligge inden for de grønne bøjer helt inde ved land.

Vi tog den første havn vi kom til på styrbord side, og fandt en plads inderst i havnen. Her er der de samme faciliteter som i den dyreste havn i England, hvor vi måtte betale over 500 kr. for en overnatning, og her betaler vi kun 20 EUR for en overnatning.

Den 29. juni 2019

Cuxhaven by er hyggelig, og vi har besluttet at vi tager en dag mere her i byen, finder den lokale Lidl, og nu bliver det interessant for nu er priserne det halve af hvad de var på Norderney, hvor det var billigt i forhold til England. Hele Cuxhaver er omkrandset at volde, og hvor der er veje er der porte som kan lukke, hvis der kommer en stormflod. Lige under Edel viser et skilt hvor højt vandet stod i 1962, men lige 2 trin under stod årstallet 2013, som ikke er lang tid siden.

Lige bag hvor vi ligger, er der en parkerings-/overnatningsplads for mobil homes, som vi havde talt om tidligere, men hvor vi ikke fandt det interessant, før vi så denne konstellation med en Smart på en hænger bag en stor mobilhome. Det mente Edel godt kunne være noget for os, den dag vi ikke længere kan sejle.

Efter en lang bytur er det jo dejligt at kunne sidde og slappe af i en af de lokale strandstole. Farven fra Caribien er ikke helt forsvundet endnu.

Den 30. juni 2019

Solen skinner i dag, og på havnekontoret siger de, at tidevandet vender kl. 06.00, så hvis man skal op mod Kielerkanalen, skal man tidligst af sted  kl. 08.00 i dag, så vi beslutter at tage ud af havnen kl. 10.00. På vej op af Elben havde vi en medstrøm på 3 kn., så turen fra Cuxhaven til Brunsbüttel var overstået på ca. 2 timer, og med fuld sejlføring. Slusen i Brunsbüttel er i øjeblikket i gang med at blive udvidet med en 5. sluse, som er noget bredere og længere end de eksisterende.

Kielerkanalen  er en 98 km lang kanal som forbinder Nordsøen ved Brunsbüttel med Nordsøen ved Kiel-Holtenau. Den adskiller geografisk det meste af Jylland fra resten af det kontinentale Europa. Gennemsnitligt spares der 280 sm (519 km) ved at bruge Kielerkanalen i stedet for at gå nord om Jylland.  Kanalen er en af verdens mest benyttede kunstige kanaler. Kanalen blev bygget som erstatning for Ejderkanalen, der havde for lille kapacitet til at håndtere den stadig voksende dampskibstrafik. Den blev påbegyndt i 1887  og blev indviet i 1895, og var oprindelig 67 m bred og 9 m dyb, men i perioden 1907-1914 blev kanalen udvidet til 102 m bredde og 11 m dybde.

Vi tager sejlene ned uden for sluserne foran Brunsbüttel, og ser at der blinkes hvidt, som betyder at vi må sejle ind i slusen, hvilket vi gør med det samme. Vi får hurtigt lagt et par fortøjninger ind til slusen, og venter nu på at vandet stiger. Det er dog med lidt vemod at stå i slusen, og tænke på, at nu er vi “næsten” hjemme og har over 13 måneders tur bag os. Vi sejler hen til havnen i Brunsbüttel, og da vi skal ordne storsejlet, beslutter vi at nu er det slut med at bruge reb 2 på vores fortsatte rejse, og rebet pakkes sammen.

Den 1. juli 2019

Meteorologerne har lovet en masse vind de næste dage, så vi vil sejle lige forbi Rendsburg til den lille havn Schreiber Marina, hvor vi vil vente på at vinden løjer. Vi prøver at sætte storsejlet undervejs, men må opgive at have det oppe, da vinden hele tiden ændrer retningen. Turen gennem kanalen er hyggelig, og man hører hele tiden fuglekvidder i træerne langs kanalen og ser mange svaner og gæs.

Vi får en god plads ved en y-bom med stævnen mod vinden, og for første gang siden vi tog hjemmefra bliver “kludestuen” fundet frem og sat på, så vi kan sidde oppe.

Den 2. juli 2019

Det er gratis at låne cykler, så det gør vi, og undersøger området. Havnen kan anbefales dem der vil sejle gennem kanalen, da der er stille og hyggeligt her med fine badefaciliteter, dog underligt at herrerne skal betale for badet, når det er gratis for kvinder. Indkøbsmuligheder er der 15 minutters cykeltur til.

Den 3. juli 2019

Lige over for havnen hvor vi lå i, ligger et af de fineste værfter for store luksusyachter. På billedet ses en i dokken, ellers ses mange af de skibe de har bygget på de mondæne steder i verden. Selv her i kanalen opfostre man fisk til brug i restauranter.

Der skal holdes ind til siden, når man møder sådan en stor damper.

Nu skal der tjekkes fendere og fortøjninger, for nu skal vi sluses ud i Østersøen. Det hele går stille og roligt, og vi har ingen problemer med betalingen her i slusen, da vi allerede har betalt for sejladsen på kanalen og sluserne i Brunsbüttel.

Vi har fået en plads i dag i havnen i Laboe, men vi kan kun ligge en nat på pladsen, så vi skal flytte i morgen. Der er ingen andre på stranden end mågerne i det kolde og blæsende vejr, selv om solen skinner.

Den 4. juli 2019

Så er der dømt råhygge med pandekager og en en lille whisky likør i kaffen, for i dag er det igen koldt og blæsende udenfor.

Vi skulle jo flytte plads i dag, da ejeren af pladsen skulle komme hjem i eftermiddag, så det gjorde vi. Vi ville bakke båden ind på pladsen for at få stævnen op mod vinden, men da forskibet på båden er for let i denne kraftige blæst, måtte vi opgive dette, da der var risiko for at beskadige båden ved denne manøvre. Vi lå så lige over for pladsen vi havde ligget på, og det viste sig, at ejeren ikke kom hjem alligevel.

Den 5. juli 2019

Da der ikke var noget at tage sig til udendørs i Laboe i dette vejr, besluttede  vi at vi ville sejle over til Strande på den anden side af Kieler bugten, for at komme lidt mere i læ af landet, en tur på svimlende 2,6 sm. På billedet ses  marine mindesmærke for faldne tyske sømænd under 1. og 2. verdens krig, og en ubåd  placeret foran monumentet. Under jorden er der et stort rum, hvor alle tyske både der er er sunket under krigene er nævnt,  et sted der for os er lidt dystert.

Da vi kom frem til Strande, kunne vi ikke dreje nok til bagbord side, så det skulle undersøges hvorfor det ikke var muligt at dreje lige meget til begge sider. På en eller anden måde var selvstyrerens arm kommet over på den anden side af ror trekanten, så den ramte på motoren til selvstyreren. Det var måske derfor vi havde problemer med at manøvrerer i Laboe havn. Det er lidt underligt at tænke på, hvordan Allan kan komme ned i det bagerste magasin, for han er helt væk.

Den 6. juli 2019

Ærgerligt at vejret ikke var bedre, for Strande må være perlen i Kieler Fjorden hvis solen var kommet frem, og temperaturerne havde været højere. Ikke et eneste menneske på stranden. Edel havde ellers drømt om at bade her.

Den 7. juli 2019

Meteorologerne havde i dag lovet at vinden ville falde lidt, og gå lidt mere i vest, så det skulle være muligt at sejle nordpå mod Maasholm ved Sliens udløb i Østersøen. Det går desværre ikke altid som meteorologerne lover, for der var stadig meget vind, over 10 m/s og stadig fra nordvest, så motoren blev startet igen, og kursen blev lagt ind mod Damp under land for at få bølgelæ, og så det var muligt at falde af og sætte sejl igen, hvilket vi gjorde sammen med de andre sejlbåde.

Vi fandt os en rigtig god plads med stævnen mod vinden, og solen var på det sidste stykke vej kommet frem, så nu så alt meget bedre ud.

Den 8. juli 2019

Maasholm havn og by er meget hyggelig, og vi tog rundt i byen for at udforske den. Igen er der de store parkeringspladser til mobilhomes, så vi spurgte os selv, om der ikke var nogen mere der benytter telt eller campingvogn. Dagen før havde der været stor byfest her.

Den 9. juli 2019

Vi forlader nu Maasholm og sejler ud af Slien sammen med mange andre både, for i dag skinner solen og vinden har løjet noget, og skulle komme fra vest med 6 m/s, men udenfor tager vinden til igen og drejer mod nord vest, den retning vi skal, hvad har vi dog gjort ved de højere magter.

Vi sejler nu nordpå, og pludselig kan vi i det fjerne se Danmark, Als, foran, og det er nu snart 14 måneder siden vi forlod Danmark, så pludselig føler vi, at nu er vi snart hjemme hos familien og vennerne igen.

Vi sejler dog helt ned i bunden af Flensborg Fjord, før vi tager mod Danmark, hvor vi finder en plads mellem alle de andre danskere, og det er lidt underligt, for det er første gang vi ser flere danske skibe på samme sted.

Nu kommer det store problem om, hvornår vi skal over på Hansens Brauerei, i dag eller i morgen. Beslutningen bliver i dag, og vi får bestilt den sædvanlige Grilled Schwein Haxel med et par lokale øller til. Man kan ikke besøge Flensborg uden at være på dette sted. Vi var meget heldige, for vi fik det sidste bord indendørs uden at vi havde reserveret plads.

Den 9. juli 2019

Dagen i dag skulle bruges til at finde ud af, om det var muligt at købe øl og vin til grænse priser her i Flensborg, da vi havde læst, at der skulle ligge en butik ved navn Købmandsgården, hvor de solgte til grænse priser. Næste problem var, hvordan vi skulle få varerne ned til båden. På vej langs havnefronten mod Købmandsgården så vi disse sorte sten i sække, og det er kun fordi vi er så gamle, at vi ved at det er kul, der kan bruges til at varme kedlerne op på de gamle dampskibe der ligger i havnen. Når de passerer hinanden spares der ikke på dampen, men der tudes og fløjtes i et rask væk, mens sort røg vælter op gennem skorstenen, hvilket vi syntes er meget hyggeligt og charmerende trods forureningen.

Der er mange fine gader og små hyggelige steder i byen.

Det er en rigtig dansker kaj her, og lige foran vores plads var der disse hyggelige boder med sand på gulvet, hvor diverse drinks kunne købes.

Den 10. juli 2019

Vi har nu fundet ud af, hvorledes vi kan købe og transporterer vin, øl og vand ned til båden, så vi sejler ud af havnen og sætter kursen mod Niro- Petersen’s havn, som ikke ligger mere end 4-500 m fra kajpladsen. På vejen ud fra havnen kommer vi forbi disse prægtige dampskibe, og hvis vi havde ligget her i den kommende week-end, kunne vi have set mange flere, da der skulle være sammenkomst af dampskibe.

Så er der handlet, og varerne blev transporteret ned til båden på to indkøbsvogne. På de sidste meter ud til båden blev de omlastet på en trækvogn fra havnen, som man nok kunne have lånt til at transportere indkøbet på i stedet for indkøbsvognene. Ved siden af Købmandsgården ligger der også en Aldi og en Edeka, og yderligere ligger der en Lidl ikke langt herfra. Der var også en pølsevogn lige uden for forretningen, og dette sted var virkeligt et tilløbsstykke, for der var hele tiden en lang kø foran pølsevognen, så det skulle også prøves, og det kan anbefales hvis man kommer på disse kanter.

Den 11. juli 2019

Mens vi lå ved kajen ved Niro-Petersen, som virkeligt laver flotte ting i rustfrit stål, blev vi ringet op af Kirsten og Frede Wagner fra Scorpius, også fra Nivå, om vi skulle mødes i Flensburg. Det kunne være sjovt at mødes med nogle fra havnen, så vi sejlede tilbage til inderhavnen igen i Flensburg og fandt en plads. Om aftenen tog vi sammen med dem på Hansens Brauerai og fik swein haxel igen.

Den 12. juli 2019

I dag kom så dagen, hvor vi sejler mod Danmark, og vi har besluttet at vi vil lægge til i Høruphav på sydsiden af Als, men mer om dette på siden Danmark hjemme igen

x

Danmark hjemme igen

Den 12. juli 2019

Det er helt underligt, at det ikke vajer et gæsteflag under sallinghornet mere, men det viser også, at vi nu er ved at være helt hjemme igen.

Vi har fået en fin plads ved broen på Høruphav, hvor vi havde fint udkig mod vandet mellem Als og Kegnæs. Da vi aldrig havde været her før, blev vi meget positivt overrasket over denne havn. Der var masser af bådpladser, og de sanitære installationer var gode. Havnefogeden var til stede hele tiden, og der blev tændt op i alle grill’s på havnen mellem kl. 17.00 og 18.00.

Her i havnen var der mange både fra X-Yachts, og i løbet af eftermiddagen kom der en X-37 ind og lagde sig ved siden af os, så der blev udvekslet mange erfaringer over siden af båden. Senere om aftenen blev vi inviteret over på båden til et par gewesener, og det var hyggeligt.

Den 13. juli 2019

Så er der dømt grillning, da Edel i dag har ondt i knæet, gik jeg op og grillede og tog maden ned på båden. Denne aften inviterede vi et par fra Egå, som sejlede i X-40, til et glas vin og havde en hyggelig aften på Miraculix.

Den 14. juli 2019

Vi er på vej mod Ærø, da vi i morgen skal møde Katrine, Simon, Mikkel og Rie. Børnene ved ikke, at vi er kommet til Danmark og at vi er  i havnen.

Den 15. juli 2015

Så er der gensyn med familien, og det er over et halvt år siden vi sidst så hinanden, så alle var utroligt glade for gensynet, og vi må jo nok indrømme at i hvert fald nogen af os var meget berørte, og havde tårer i øjnen, så der blev rigtigt kysset og krammet. Om aftenen blev der grillet med mange pølser, og snakket om den tid, som vi ikke havde været sammen. Børnebørnene var bare blevet så store, der sker rigtig meget på 7 måneder.

Den 16. juli 2019

Først på dagen tog vi alle sammen den gratis bus til Marstal, da vi skulle bruge en Nordea bank for at få Edel tilbage med en nem-id konto som var blevet lukket under vores rejse. Vi fik om eftermiddagen besøg af Lise og Claus Alexandersen, da de lå i industrihavnen i Ærøskøbing. Om aftenen blev der spillet minigolf, og vinder rækkefølge var vist lidt tvivlsom, men sådan er det bare.

Den 17. juli 2019

De har lovet godt vejr de næste dage, så vi sejler mod Dyvig, så vi kan ligge for anker, hvis der er plads, og det var der heldigvis. Vi badede, og det var blevet solskin, men vandet var virkelig koldt syntes vi. Simon og børnene sejlede gummibåd og stod på paddleboard. Om aftenen lavede vi hjemmelavede burgere på grillen og hyggede os. Da vi gik i seng lidt over midnat var der den smukkeste fuldmåne. Vejret bliver bestemt godt i morgen, da det er skippers fødselsdag.

Der var ingen vind på sejlturen fra Ærø til Dyvig, og vandet var helt fladt. Indsejlingen til Dyvig er snæver, og ofte står køerne så tæt på sejlrenden, at det er lige før, man kan tage dem på snuden.

VI fik lagt et anker ud, og Macha lagde sig på siden af vores båd. Der var ingen vind, så vi lå helt stille.

Den 18. juli 2019 – Allans fødselsdag

Der var her til morgen fødselsdagssang og gaver på sengen og efterfølgende morgenmad med Simons familie. Det var hyggeligt. Det er et ideelt sted for børn at pjaske, da det er et beskyttet farvand og ingen bølger.

Der er meget idyllisk her i Dyvig, og minsandten om der ikke dyrkes vin her også.

Den 19. juli 2019

Vi har i dag besluttet at tage til Middelfart. Da ankeret blev taget op var det meget ulækkert, da det var smurt ind i mudder og hele forskibet, ankerspillet og ankerkassen var fyldt med pladder, så der var et større rengøringsarbejde i sigte i næste havn. Der er lidt mere vind i dag, så der sættes sejl, men vi bliver desværre hurtigt nødt til at have hjælp fra motoren for at komme frem. Jeg har været i vandet med snorkel for at kontrollere bunden af båden, og det er underligt, at den kan være så begroet nu, da den blev malet på Antigua i starten af maj med 2 gallon bundmaling før båden blev sendt til England på en damper. 

Efter vi havde vasket båden ren for pladder her i Middelfart Marina, kunne vi lige så godt sætte en ny flagsnor under sallingen, nu da Mikkel var her, da vi havde mistet den tidligere i vandet i Caribien med flag. Han klarede turen i masten flot.

Nu da Mikkel havde været i masten, ville Katrine også prøve at komme op i masten, og da der ingen vind var, skulle hun helt op til toppen. Det var vist nok med blandede følelser, da hun kom ned. Udsigten havde været god.

Den 20. juli 2019

Vi har nu været sammen med Simon, Katrine, Mikkel og Rie siden den 18. juli, så vi må desværre tage afsked med dem i dag, da deres ferie slutter en uge før vi skal være hjemme. Det er selvfølgeligt vemodigt, men denne gang varer det kun 14 dage før vi ser dem igen. Bådene bliver fyldt op med diesel og vi kan sejle ud af Lillebælt i det flotte vejr. På vej mod Lillebæltsbroen spottes flere små marsvin i vandet. Lillebælt har forøvrigt verdens største koncentration af marsvin, der er verdens mindste hval.

Vi sejler under den gamle Lillebæltsbro og nord for Strib skilles vores veje for denne gang, da Simon sejler mod Bogense og vi sætter kursen mod Juelsminde, hvor vi aldrig har været før. På vej mod havnen bliver vi kontaktet af Kim og Joan, som var et par vi mødte nord for Spanien, og vi fulgtes med et stykke af vejen mod syd. De havde lige fået båden hjem fra Portugal og vi blev enige om at mødes i Juelsminde, hvilket vi gjorde og det var igen hyggeligt at snakke om turen sydpå, samt vores rejse over Atlanten.

Den 21. juli 2019

Det har regnet meget inden for det sidste døgn, og vejrudsigten lover mere regn i løbet af dagen, og næste dag har de lovet regnvejr hele dagen, så vi beslutter os lidt sent at sejle ud af havnen og sejle mod Århus, hvor Vallros og Pamula ligger. Vi er dog enige om, at det ikke er sidste gang vi har været i Juelsminde, da det er en virkelig hyggelig, men stor havn med mange pladser.

Vi når frem til indsejlingen ind til Aarhus nogenlunde tørre, men himlen truer hele tiden med at åbne sig op og sende regn ned over os. Det er noget af et nybyggeri de har opført her ved havnen i Aarhus. Man skal hele tiden  holde øje med Molslinien, da der virkeligt er fart på disse både.

Ved indsejlingen til Aarhus gamle havn så og hørte vi lige pludselig Søren, Janne, Folke, Anita og Lea, som stod med flag og horn ved indsejlingen. Det var et meget rørende gensyn med dem, og det kunne ikke undgås at få lidt gåsehud og en klump i halsen, da vi så dem.

Da vi lagde os ind på en plads, var den pyntet op med flag og balloner, og på kajen var der dækket op med champagne, jordbær, flæskesvær og chokolader. Det var en festlig og overraskende  modtagelse.  

Da det nu var over 14 måneder siden vi var taget hjemmefra, og Havnens Perle lå lige i nærheden, som serverede flæskestegssandwich, tog vi hen på den og spiste flæskestegssandwich. Den var stor og det kostede også en rumlen i maven i løbet af natten, da vi ikke var vant til den fede mad.

Den 22. juli 2019

Meteorologerne fik i dag ret i deres prognoser med hensyn til regnen, for vi tog ind til Aarhus by og gik rundt, hvorefter vi mødte Søren og Janne i Magasin, og da vi kom ud var det begyndt at regne, og det fortsatte det med resten af dagen. Vi fik dog spist frokost og aftensmad sammen, men indenfor i Aarhus havns klubhus.

Den 23. juli 2019

Edel stod op i dag kl. 06.00 for at vaske vores tøj. Vasken gik godt, men tørretumblingen var ikke vellykket, da tøjet ikke kunne blive tørt. Vi besluttede dog at tage det fugtige tøjet ud af tumbleren kl. 10.30, da vi aftenen før havde besluttet at tage til Grenå. Edel lavede tørresnore nede i båden undervejs, og efterhånden fik hun alt tøjet tørt, da vejret i dag slog helt om og det blev solrigt og varmt. Vi fik også tid til at sætte klubflag op under sallingen – KDY, Sejlcenter Nivå og Langturssejlerne.

På vej uden for havnen så vi dette sjove fartøj, som var i stand til at foile og det gik stærkt. 

Vi nærmer os nu Grenå og vinden løjer og drejer, så nu bliver maskinen igen sat i gang.

Om aftenen grillede vi og blev underholdt af først to damer der sang irske viser og senere kom disse to herrer på banen, og så blev der klappet, da de spillede Whisky on the jar – og Folke og Anita serverede en whisky under sangen. 

Den 24. juli 2019

Igen i dag har det været flot vejr, og vi lånte et par cykler af Folke og Anita, så vi kunne komme op i byen og få handlet. Om aftenen blev der grillet igen, dog uden musik til. Lea kom i løbet af eftermiddagen i hendes L23 fra Øer med en motor, der ikke ville starte. Så er turen lang, når det kun blæser 3,5 m/s.

Den 25. juli 2019

Det var i dag igen meget varmt, og om aftenen fik vi grillet igen. 

Den 26. juli 2019

Vi afsejlede kl. 9.15 fra Grenå med kurs mod Hundested, som vi anløb kl. 15.45. Undervejs havde vi badet i det kolde vand, som var på 21,1 grad, hvilket var i underkanten af, hvad vi badede i tidligere. Ved anløb af havnen gik vi desværre den forkerte vej omkring en kompasafmærkning, og båden satte sig i sandet, dog ikke mere end at vi kunne komme fri ved egen hjælp. Om aftenen spiste vi stjerneskud på en fiskerestaurant på havnen.

Den 27. juli 2019

Vi fik besøg af Anne og Vagn fra Nivå lige efter vi havde spist morgenmad, hvor vi blev opdateret om, hvad der skete i Nivå Havn. Et kort men hyggeligt besøg. Det begyndte umiddelbart herefter at regne og det blev ved, indtil om eftermiddagen, hvor det klarede op og det blev godt vejr igen, så vi kunne sætte os op på havnen og nyde et glas rosé.  Havnen er pakket med både, men vi fik en god plads foran glashuset, hvor vi også kunne sidde og grille om aftenen. 

Den 28. juli 2019

Hundested Havn er fyldt med små kreative forretninger, og det viser også hvad en gammel udslidt fender kan bruges til. Vi havde ellers sat næsen op efter en menu med fisk og skaldyr her til aften, men det viste sig, at der var lukket søndag aften, så der blev handlet i byen og grillet igen i dag. Vi fik en flot solnedgang efter vi havde spist og solen gik ned over Bjørn, en gammel bugser og isbryder, som var i stand til at sende en meget sort røg op af skorstenen, når der skulle laves damp til at sejle på.

Den 29. juli 2019

I dag skiltes vores veje, for Pamula sejlede mod Båstad i Sverige og Vallros  og vi sejlede mod Gilleleje, og vi badede igen i det halvkolde vand. Lidt over middag ankom vi til en overfyldt Gilleleje Havn, men vi fandt dog 2 pladser i det sidste bassin, og herefter syntes hele havnen at være overfyldt. Om eftermiddagen blev der badet fra de nye broer, der var bygget oven på de forhøjede moler, og så var det igen grill tid om aftenen. 

Den 30. juli 2019

Noget af dagen er gået med at ose i alle forretningerne i Gilleleje, og om aftenen spiste vi ribbenstegssandwich på den lokale pølsebar, hvilket ikke var den største oplevelse, da det var for fed mad. Det viste sig, at hver tirsdag møder man op med sin gamle bil på havnen i Gilleleje, så efter ribbenstegssandwich’en skulle vi ud og se på de prægtige køretøjer, hvor denne gamle Maserati nok var den flotteste, pris +2 mill DKK.

Den 31. juli 2019 

Regn, regn, regn så vi sejlede ikke til Hornbæk i dag, men sejler i morgen. Vi har i stedet bestilt bord sammen med Vallros på “Far til Fire” her til aften, hvor menuen hver onsdag står på schnitzler.

Den 1. august 2019

I dag sejler vi mod Hornbæk, hvor vi i aften skal møde Daniel, Natasja, Anemone og Baldrian, som vi ikke har set i 14 måneder, så det bliver spændende. Vi har sat ARC flaget, da vi nu snart er hjemme, og finder en plads i inderhavnen, hvor børnebørnene kan hoppe af og på båden.

Det var spændende at se, om det mindste barnebarn, Baldrian, kunne genkende os, selvom vi havde været på nettet undervejs under vores rejse. Der var en lille smule generthed fra Baldrians side, men det hjalp da han pakkede pakkerne op, en T-shirt med pirathoved på brystet fra Caribien, og en brølende T-Rex, der også kunne gå, som vi havde med fra USA. Det kunne nok være at at han kom op på sæderne, når T-Rex gik rundt på dørken. Anemone var også glad for gaverne, og kjolen med de rigtige mærker på var svær at få af igen.  

Vi grillede mad på grillpladsen om aftenen, og børnene kunne lege på legepladsen indtil maden var færdig. Det var en meget hyggelig aften, der dog gik for stærkt, og børnene drønede rundt på legepladsen, men da Baldrian lige var begyndt at undvære bleen om dagen, skete der i dag for mange uheld, og efterhånden var der ikke flere tørre underbukser. 

Den 2. august 2019

Der er i dag den sidste hele dag på vores rejse, så morgenmaden var serveret med blødkogte æg, og vejret her til morgen var i dag en af de bedre med dejligt solskin.

Her til aften var vi inviteret til middag hos Freedom, som havde et lækkert hus i sidste række før stranden, og med udsigt til havnen. Der blev en rigtig hyggelig aften, hvor mange steder og hændelser undervejs i de sidste 12 måneder blev drøftet, og undervejs gik solen ned over havnen.

Den 3. august 2019

Så er dagen kommet, hvor vi skal vende hjem til Nivå, og det er med blandede følelser, dels er vores tur ved at være slut, men til gengæld skal vi nu møde vores familie igen, og alle vores venner og bekendte, det bliver spændende. Kronborg rundes selvfølgeligt om styrbord, som sejlbåde gennem de sidste århundrede har gjort, når de vendte hjem fra en langfart. Vi måtte dog give os god tid, til tider under 2 kn, da vi havde lovet at komme til havnen kl. 14.00.

Mellem Sletten og Humlebæk blev vi mødt med flag og trutten af dette prægtige skib, hvor hele vores familie var samlet på. Det var en rigtig flot oplevelse, der fik en tåre eller to frem.

Nivå Havn den 3. august 2019 kl. 14.00

Vi kan ikke ønske sig en bedre ankomst til havnen end denne. Masser af flag og trut i hornene.

Billederne ovenfor fortæller deres egen historie, for alle var glade og der skal krammes og kysses, og der skal fortælles historier, alt imens der spises chips og nydes øl, vin og vand, og pakkes gaver ud. Det var en fantastisk eftermiddag, og en eventyrlig afslutning af vores lange rejse.

De standhaftige blev her, og grillerne blev fundet frem, og efterhånden gik dagen på hæld og mørket indfandt sig, og en lang bevægende dag er ved at ende.

Vores tur er nu endt, og vi gerne takke alle, der har fulgt os på vores hjemmeside, og takke alle de mennesker der var mødt op i havnen for at tage imod os. Vi vil også takke alle de både, som vi har mødt undervejs på vores tur, og alle de hyggelige og sjove oplevelser vi har haft med jer. Vi håber, at vi kan ses på et tidspunkt på vand eller land igen.

Vores tur tog 444 dage og var på omkring 8100 sm, til sidst havde loggen store problemer med at løbe rundt, så det blev nok til noget mere. Vi har været i over 100 havne undervejs, og sejlet over halvdelen af turen for motor.

Alt i alt har det været det hele værd, selvom der har været problemer undervejs, men de kunne løses. Når vi nu sidder hjemme og ser billeder fra turen, kan det ikke undgå, at det trækker lidt igen for at komme ud og opleve nogle af de prægtige steder vi har været.  

Og som alle andre dejlige eventyr ender vores også med:

Snip, snap, snude nu er eventyret ude.

xx

Salg af udstyr efter turen

Vi er nu kommet hjem, og vi har udlevet vores drøm med turen til Caribien, så følgende udstyr er til salg.

Henvendelse 

Allan Hansen    +45 20499157

Edel Hansen     +45 21167106

dase@hansen.tdcadsl.dk

Salg af udstyr indkøbt vinter/forår 2018 til brug ved ARC 2018Salgspris
SolgtIridium 9555 satellittelefon5000
SolgtWatermaker Splash 2518000
SolgtSolceller 2×135 W fra X-Sol med regulator BlueSolar MPPT 100/3010000
SolgtVindgenerator Rutland 1200 med regulator7500
SolgtStang 80 mm alu til Vindgenerator3000
SolgtRadarreflektor, aldrig pakket ud men et must til ARC100
SolgtJerrycans 7 stk., 20 liter pr. stk.150
SolgtRedningsflåde, Viking RescYou Pro i container 6 personer  fra foråret 201813000
SolgtStel til redningsflåde1000
SolgtHestesko med holder/lygte/drivanker500
SolgtVitrifrigo model VF55P Fryser, fra 10 til -22 grader 4000
SolgtJon Buoy, Danbuoy and Horseshoe Combonation1500
SolgtJon Buoy Inflatable Rescue sling600
Solgt70 m 8mm galvaniseret kæde med påsplejset 50 m 16 mm blytov3800
Bøger
SolgtThe cruising Almanac 2018, Imray150
SolgtBloc Marine 2018100
SolgtCruising guide to the Netherlands, Imrad fifth edition150
SolgtThe shell Cannel Pilot, Imrad 7 edition150
SolgtAtlantic France North Biscay to the Spanish Border, Imrad 1 edition150
SolgtSouth Biscay La Gironde to A Coruna, Imrad 7 edition150
SolgtAtlantic Spain and Portugal Cabo Ortegal to Gibraltar, 7 edition150
SolgtAtlantic Islands Bermuda, Azores, Madeira, Canary Islands and Cap Verde, 6 edition150
SolgtThe Cruising guide to the Leeward Islands, Northern 14 edition150
SolgtThe Cruising guide to the Leeward Islands, Southern 14 edition150
SolgtThe Cruising guide to the Virgin Islands, 16 edition150
SolgtThe Cruising guide to the Windward Islands, 17 edition150
SolgtBritish Virgin Islands, claudia Colli50
SolgtElektronisk søkort Platinum+ Caribbean, MSD/908P-2/ROW1500
Papir kort
SolgtHarwich to River Humber and Holland C25100
SolgtNorth Atlantic Ocean Caribbian Sea150
SolgtAnguilla To Guadeloupe150
SolgtMontserrat to Saint Lucia150
SolgtAnegada to Saint Thomas150
SolgtRouting Chart North Atlantic Ocean May100
SolgtRouting Chart North Atlantic Ocean December100

Sikkerhed

Sikkerhedsudstyr

  • Medicin og førstehjælpsudstyr
Medicinliste og førstehjælp
  • Undervisning i sutur, hvis uheldet skulle være ude
Undervisning i syning ved skade
Patienten er reddet
  • Personligt sikkerhedsudstyr

Mandoverbord udstyr

MOB 1 udstyr med AIS signal
Epirb1 med satellitforbindelse
  • Redningsflåde
Viking Pro redningsflåde til montering på styrbord agterside
Hestesko med Jonbouy
Jonbuoy redningsbælte

Ruten

Vi sejlede ud af Nivå havn  den 17. maj 2018 efter at har sagt farvel til familie og venner.

Da vi sejler ud så tidligt på året har vi besluttet at følge den Franske Atlanterhavskyst og besøge mange af havnene her og fortsætte til Nordspanien. Herved skal vi ikke sejle over Biscayen, men følge kysten rundt

Herefter følger vi denne kyst ud til A Coruna og sejler videre ned mod Portugal, og herefter sættes kursen mod Madeira og Gran Canaria.

Den overordnede plan:

Ruten til Madeira 2018

Afgang Nivå 17. maj 2018
Ankomst Tyskland 23. maj, herefter Holland som forlades 8. juni
Dunkqui Frankrig 8. juni og videre til Brest til omkring 1. juli
Brest 1. juli og videre ned af Atlanterhavs kysten til Bayonne i slut juli
Nord Spanske kyst besøges i august
Den Portugisiske kyst besejles i september
Afgang Lagos i Portugal 1. oktober og ankomst til Madeira start oktober
Ankomst de Canariske øer efter besøg på Tenerife slut oktober
Afgang Las Palmas, ARC 25/11-2018
Ankomst St. Lucia omkring 15/12-2018
Afgang fra Caribien/Florida start maj 2019
Afgang fra Bermuda midt maj 2019
Ankomst Azorerne start juni 2019
Afgang Azorerne midt juni 2019
Ankomst Portugal midt juni 2019
Ankomst Danmark september 2019

Om os

Vi, Allan og Edel, startede med at sejle i 1988 efter at have gået på sejlerskole i Nivå Bådelaug. Vores første båd var en LM Mermaid 270, sejlnr. DEN 185 der hed Lonni, og i 1993 købte vi en X 372 Sport, sejlnr. DEN 20 der blev døbt MiraculiX.

Siden 2008 har vi sejlet tur- og kapsejlads i vores X-37, sejlnr. DEN 144 der også kom til at hedde MiraculiX.

Vi har sejlet i Sverige, Norge, Tyskland, Polen og Holland i vores ferier gennem årene.

Vi har altid drømt om at sejle langt, og skulle have været af sted for ca. 16 år siden, men af forskellige årsager blev det desværre ikke til noget. Dengang lovede vi hinanden, at vi skulle af sted, når vi blev pensioneret – og det blev vi i henholdsvis 2017/2018.

Den 17. maj 2018 sejler vi – efter at have taget afsked med vores familie og venner – ud af Nivå havn. Og så starter vores eventyr endelig, vores store drøm bliver realiseret med alt hvad det indebærer af udfordringer. Sejle under fremmede himmelstrøg, opleve de fremmede kulturer, det tyrkise vand, palmer mv. Selvfølgelig vil der også være savnet af familie og venner, men noget af familien og nogle af vennerne vil vi i kortere perioder få besøg af.

Vi skal deltage i ARC, der afgår fra Las Palmas den 25. november kl. 13.00 lokal tid. Her påmønstrer 3 gaster, så vi i alt er 5 ombord over Atlanten. Vi håber på at komme over på ca. 20 dage, men det er jo vejret der bestemmer.

Efter at have holdt jul og nytår på St. Lucia Sejler vi rundt i Caribien i et halvt år. Planen er, at vi  sejler retur i maj 2019 via Azorerne – se under Ruten.

Allan og Edel Hansen

Om båden

Båden er en X-37, DEN 144, MiraculiX, som vi købte som ny i 2008 hos X Yacht i Haderslev.

  • Skrog længde/vandlinje længde  11,35 / 9,79
  • Bredde  3,48 m
  • Standard køl  1,98 m
  • Kølvægt 2715 kg
  • Deplacement vægt 6400 kg
  • Motor 29 hk Yanmar sd
  • Storsejl 43,7 m2
  • Genoa 1 42,9 m2
  • Genoa 3 34,3 m2
  • Spiler 106,8 m2
  • Genakker 84 m2

Båden har indtil nu været brugt dels til tursejlads og kapsejlads, men bliver i øjeblikket tilført udstyr som:

Raymarine Quantum Radar  og AIS Class B transponder

Elektrisk ankerspil Lewmar V3 med 70 m 8 mm kæde og 50 m 14 mm ankertov med bly splejset sammen, så forbindelsen mellem tovværket og ankerkæden kan passerer gennem ankerspillet

3 bladet propel fra Gori

Vindgenerator Rutland 1200

1200 mm vingefang, næsten en Vestas

2 solceller X-SOL 135 watt

2 x 135 W solceller 1200 x 800 mm

Targabøjle

Rustfri stål ramme til overdækning med solceller
Covered på targabøjle færdigsyet og låsene til solcellerne monteret

Bimini

Opmåling til bimini
Læ under ny bimini

Kortplotter

Raymarine kortplotter ved navigationsbord
Raymarine kortplotter i cockpit

Genua 135 % Elvstrøm Øst

Test af ny 135% genua under ingen vind

Selden furlex 304td

Opmåling til Furlex 304TD

Watermaker

Tilbehør til Watermaker
Motor til Watermaker på plads
Watermaker splash 25

Ombygning og træk af ledninger

Nye ledninger til de 2x180A batterierne
  • HF/SSB radio med Paktor til modtagning af Grib filer i overvejelse, som dog blev opgivet på grund af pladsmangel.
  • Satellittelefon  Iridium 9555 og Iridium Go

Artikel i Lokalavisen

Så er vi i lokalavisen.

I artiklen står det beskrevet at vi sejlede afsted torsdag den 17. maj og hvordan vores rejse skal foregå inklusive kryds over atlanten med 3 gaster ombord.

Læs hele artiklen her. 

Du kan følge vores anløb via eksempelvis ‘vesselfinder’ – hvor vi den 26. maj er kommet til Holland.

Hvis du springer ind på ‘Vesselfinder’  og indtaster vores MSI nummer, vil du få vores seneste position. Vores MSI nummer er:

219023348