Antigua 2. del

Så ligger vi uden for Jolly Harbour, og nyder at solen går ned. Det er sidste gang vi ligger for anker i Karibien, og det er meget smukt med denne solnedgang at slutte vores ‘ankerligger-liv’. Øen øverst i det fjerne er Montserrat, men man kan ikke se vulkanen ryger. Det er muligt også at se  til Guadeloupe og Nevis i klart vejr.

Den 25. april 2019

Efter vi havde fyldt vandtanken op med vand fra watermakeren, sejlede vi ind i Jolly Harbours havn, og fik en plads hvor der var WiFi dækning i båden, så nu kunne vi få opdateret vores hjemmeside og få kommunikeret på nettet. Vi efterlyste pakken fra Danmark med tærezinken til propellen på havnekontoret, men den havde de ikke fået. Der var kæmpe forskel på hjælpen her på havnekontoret, og den hjælp vi fik i Porto, da vi skulle modtage vores gummibåd, for her i Jolly Harbour var de komplet ligeglade og ikke hjælpsomme til at trace pakken.

Den 26. april 2019

Efter at have forespurgt til pakken igen, besluttede vi at tage bussen ind til hovedpostkontoret i St. John, for at se om pakken var der.

I “bussen” hang der 5 Wunderbaum i forskellige farver ned fra loftet. Et syn vi ikke havde set i mange år.

På postkontoret var der mange ansatte, og vi spurgte en dame, om de havde vores pakke, og vi blev henvist til en anden medarbejder. Denne medarbejder tjekkede vores tracking nummer og skrev noget på en seddel og bad om legitimation med billede, så hun fik mit pas. Passet og seddel blev herefter overdraget til en tredje dame, som efter lang tid bag en lukket dør kom tilbage og ville have 3 EC$. Hun gik hun igen ind bag den lukkede dør uden at sige noget, og kom tilbage og sagde, at jeg skulle gå ind bag en anden dør. Her stod vores pakke, og jeg blev udrustet med en kniv, og skulle åbne pakken, mens to personer overvågede mig, da jeg tog zinken op af pakken. Til slut kontrollerede de den tomme kasse. Nu skulle jeg bare skrive under på sedlen, og tærezinken til propellen var i hus – en meget omstændig og langsommelig procedure.

Den 27. april 2019

I dag blev der handlet ind i den lokale Budget Marine, hvor vi købte alt det vi skulle bruge fra den 30. april til den 3. maj for at male båden i bunden og polere fribordet.

Vi fik vasket båden og gummibåden, og gummibåden blev lagt op på dækket, så båden var klar til at komme på land, for at blive bundbehandlet.

Den 28. april 2019

Så var turen kommet til vores tøj, som efterhånden trængte til at blive vasket. Edel fik vasket og hængt det op, selvom  vejret mente, at det skulle skylles mange gange i løbet af dagen, på grund af de mange regnbyger der drev ind over havnen. Det var den første dag på vores rejse, hvor det stort set har regnet hele dagen.

Den 29. april 2019

Dagen i dag er gået med at vaske båd, og gummibåden er også vasket og lagt op på fordækket.

Vi havde inviteret Vixen og Freedom over på en øl eller vin. Det blev en hyggelig eftermiddag, hvor den ene øl/vin blev til flere.

Den 30. april 2019

Vi er tidligt oppe i dag, da vi har tid ved traveliften klokken 7.30, for at få vasket, malet og poleret båden, for det er hårdt tiltrængt.

Bunden og propellen er dækket af begroning, selv om den er blevet renset flere gange siden vi var i Portugal.

Så er der gang i højtryksrenseren, og som det ses på det øverste billede, så var bunden slem.

Men det færdige resultat efter rensningen overlader noget til os at vaske bort.

I løbet af dagen fik vi vasket og slebet bunden, malet 1. gang og poleret den ene side.

Vi skulle de næste 3 nætter prøve at bo i en båd på land, så det bliver spændende at se hvordan det går.

Den 1. maj 2019

Det er jo arbejdernes internationale festdag, men det mærkede vi ikke meget til, for vi havde fuld fart på for at blive færdige med båden, så vi eventuelt kunne komme før i vandet, istedet for på fredag.

Edel har brugt meget tid på at rense propellen, så den er igen blevet flot, og det er muligt for bladene at køre rundt.

Den 2. maj 2019   

Så er båden klar til at blive sat i vandet, men der var ikke plads i dag på skemaet, så vi skulle vente til i morgen kl. 09.30 før vi kan komme i.

Den 3. april 2019

Vi var igen tidligt oppe i dag, og godt det samme, for kl. 7.45 kom kranfolkene for at sætte båden i vandet, så det gik stærkt op på havnekontoret for at betale, for hvis det ikke var gjort, kom båden ikke i vandet.

Så er Miraculix igen tilbage i sit rette element – skønt at være i havn med rindende vand og køleskabet om læ kører nu igen. Det meste af dagen i dag er gået med at tjekke/besvare mail, skrive blog, facetime og ellers nyde vi igen har wi-fi.

Den 4. maj 2019

Vi har nu demonteret solcellerne, afmonteret presenningstoffet på targabøjlen, taget forsejlet af og vasket under alle bundplader i båden.

Den 5. maj 2019

I dag blev så storsejlet taget af, så vi er nu klar til at blive løftet op på carrieren, men vi har stadigt ikke fået besked på, hvornår vi skal løftes. 

Vi har i dag også arrangeret med udlejeren, at vi gerne vil have huset fra den 7. maj og indtil den 19. maj. Vi skal mødes med ham den 7. maj kl. 14.30 ved huset, hvor vi får nøglerne.

Den 6. maj 2019

Tøjet vi skal bruge på den videre tur er fundet frem, og det der skal vaskes er blevet det, selvom det har regnet kraftigt ind imellem. Det hele kan være i en stor sportstaske, så den står klar nu.

Der er kommet rigtig mange både ind i havnen i løbet af de sidste dage, og det helt store samtaleemne på kajen er, hvorfor får vi ingen besked fra Peters&May om hvilken rækkefølge bådene skal løftes om bord på carrieren og hvornår læsseningen begynder. Folk er meget frustrerede. 

Den 7. maj 2019

Så kom mailen endelig med optagningslisten. Miraculix skal op på Arubaborg  fredag den 10. maj kl. 14.00. Skibet forventes at være færdig med at tage både op den 11. over middag, hvorefter bådene skal sikres før Arubaborg afsejler mod Southampton med forventet ankomst 24. maj, og færdiglosset den 27. maj. Vi håber på en yderligere forsinkelse over Atlanten, så vi selv kan sejle båden til lystbådehavnen i Southampton.

Vi har i dag fået nøglen til vores hus, hvor vi skal være indtil den 19. hvor vi flyver mod US. Vi skal dele køkken og opholdsstue med  et par personer 2 dage, ellers har vi hele huset for os selv.

Her i løbet af eftermiddagen blev vi spurgt, om vi ville sejle med på denne 50 fods katamaran til Arubaborg i morgen for at hjælpe ham med fortøjninger, og det sagde vi ja til.

Den 8. maj 2019

Kl. 12.30 blev vi enige om, at vi ville sejle ud, for så kunne vi bade undervejs umiddelbart før vi nåede til St. John.

Vi sejler ind i Deep Bay, og lægger ankeret ud, hvorefter vi kaster os i det dejlige varme og klare vand.

Efter badet undersøger Edel om det er sådan en båd vi skal have, og jeg tror at ikke hun var helt afvisende. Vi må dog konkludere, at der ikke er plads i de hjemlige havne til en båd af denne størrelse.

Vi ankommer lidt før den fastsatte tid, og vi må vente til de har sat Freedom på dækket og spændt den fast.

Den 9. maj 2019

Dagen i dag er gået med besøg på emmigrationskontoret, da vi nu skal afmønstre Miraculix, og den sejler væk og vi bliver på Antigua. Så skal der handles, for det er noget nemmere at sejle vand og mad over til boligen i gummibåden end at gå de 2,5 km med alt det der skal flyttes.Vi har pakket alt det tøj vi skal have med til US og Canada i en stor sportstaske.

Storsejl, genua, solceller er taget af, så vi er klar til at rykke i morgen tidlig.

Den 10. maj 2019

Her til morgen flytter vi vores tøj og resten af det vi skal have over i huset. Jeg tager herefter over til havnekontoret og afregner, men mens jeg står der på kontoret, bliver Miraculix kaldt over VHF og jeg får at vide, at planen er skredet 2 timer, så vi først skal op på skibet kl. 16.00, så lige pludselig har vi god tid.

Vi beslutter at sejle ud til Deep Bay og bade, for herfra er der kun 3 sm til skibet.

Lidt før den aftalte tid bliver Miraculix hæver op til dæksniveau, og vi kravler over på carrieren.

Vi tager herefter tilbage til Jolly Harbour, og går de 2,5 km ud til huset. Her er der i mellemtiden flyttet et par australier ind, og de står undrende og spørger hvem vi er. Der er jo to lejligheder i huset med fælles køkken, så det er jo ikke så svært at finde ud af, at det er os fra værelse 3 (de bor i værelse 4), og det viser sig herefter, at de har spist noget af vores mad fra køleskabet, da de “troede”, at det var noget udlejeren havde sat frem til dem. Det er jo ikke det store beløb, men vi skal nu ud og handle før end vi havde regnet med det. (Læs: gå 2,5 km). Det eneste vi fik var et: Tak for mad – og de syntes tilsyneladende ikke, at det var pinligt.

Den 11. maj til 13. maj 2019

Tiden er gået med at slappe af og læse og bade på stranden i det varme turkisblå vand, vandtemperaturen er stadig meget høj, og det er svært at komme op ad vandet, vi bader meget længe – skønt. 

Vi har stort set stranden for os selv, og møder kun ganske få andre, der bader der. Vi kan nok heller ikke sige os fri for, at kigge lidt langt efter de både, der ligger for anker i bugten. Vi har gået tur langs strandkanten og bl.a. set på de skibe, der ligger og er sunket – trist syn.

 

Vi har begge svært ved at være i et hus, sengen bevæger sig ikke, der er ingen klukkelyde eller lyd af vind. Sengen har en tyk madras, men den føles også forkert. Det er lidt svært at blive landkrabber igen. Det er jo også snart et helt år vi har levet i Miraculix.

Da vi gik forbi havnen var der rigtig mange ledige pladser, så mange skibe er ved at forlade Caribien eller kommet på land inden hurrycane sæsonen starter. Der er også flere cafeer og restauranter der er ved at lukke ned, så der er underligt tomt og stille. Her hvor vi bor, er der også sat skodder for mange af husene og folk er taget videre.

Den 14. maj 2019

Vi har i dag lejet en lille Toyota for at udforske øen Antigua. Det var lidt svært at finde ud af, hvad der var at se, hvis man ikke lige gik efter flotte badestrande og havne. Et af de første ting vi ville se var The Devils Bridge, som lå på den østlige side af øen. På vej derud passerede vi mange flotte strande, blandt andet St. James’s Club i Mamora Bay.

Jo nærmere vi kom mod Atlanterhavet, jo mere sagassotang lå der på strandene. Efter et stykke tid begynder det at rådne, med en grim lugt til følge. Skiltningen på øen er meget mangelfuldt, og det var svært at finde denne turistattraktion, da vi næsten skulle køre gennem en meget stor byggeplads. 

Det var nok lidt af den lille havfrue ved Langelinie i København, man forventer noget større, og denne bro var ikke særlig stor. De store bølger fra Atlanten blev presset under broen og slog højt op gennem sprækken bag broen. Det var langt at køre i den lille blå Toyota på øverste billede

Vi fortsatte herefter med at lede efter attraktioner, men det var umuligt at finde det eller det var ikke noget særligt. Noget som vi ikke ser meget til i Danmark, er den mangfoldighed af kirker og forskellige trosretninger man ser her på øerne. Overalt ligger der kirker i forskellige størrelser, og med en stor variation af trosretninger.

Vi sluttede dagen af med at købe to store pizzaer med hjem.

Den 15. maj 2019

Vi har her til morgen afleveret den lille blå Toyota, og i stedet for lejet et golfvogn de næste 2 dage. Det er måske lige i overkanten for at køre til stranden, men nu skulle det prøves.

Indgang til vores næsten egen strand. De fleste dage var vi alene på stranden.

Når båden i øjeblikket er på vej mod England, må vi nøjes med det 29 grader varme havvand.

Dette er udsigten fra vores balkon, og som det klart ses, så er stranden ikke langt væk.

Den 16. maj 2019

Så må der ræses i golfvognen. Bremserne var noget mangelfulde og ingen blinklys og horn.

Så fyldes der op, 10 EC dollar som svarer til 27 kr.

Den 17. maj 2019

I dag for præcis et år siden sejlede vi ud af Nivå Havn med et fantastisk stort fremmøde af venner og familie, der kom for at sende os på vej. En utrolig dag med gaver, søde ord, kram, tårer, flag og trut i tågehorn. En dag vi aldrig vil glemme.

Den 18. marts 2019

Der findes andre modeller end golfbiler, stadigt med en forvokset plæneklipper motor.

Der er noget hyggeligt og eksotisk ved sådan et krat, særligt når vinden får palmetoppene til at duve for vinden.

Den 19. maj 2019

Vi er nu i gang med vores sidste måltid på Antigua

Så slutter eventyret i Caribien efter 5 herlige måneder, hvor lukkede sko og lange bukser har været pakket langt væk, og alle de gange der har været badet ikke er til at tælle. Samtidigt har det også været sjovt og dejligt at møde nye bekendtskaber, som danske, hollandske, svenske, norske og engelske.

Vi har næsten hele tiden mødt glade og behagelige indbyggere, og har ikke været ude for nævneværdige problemer.

Farvel også til delfiner, hvaler, rokker, skildpadder, firben, leguaner, fregatfugle, pelikaner, colibrier, flyvefisk og fisk i alle mulige farver på revene (og så har vi sikkert glemt nogle). Mange smukke ankerpladser, havne og fantastisk smukke solopgange/solnedgange samt mange skønne sejladser. Det er et utroligt eventyr der nu slutter.

Slutbilledet er lavet med nogle af de mange skaller Edel altid går og samler i strandkanten, og som hun ikke må føre ud af landet – så nu er de foreviget.

I dag flyver vi til Houston for at besøge Edels fætter og hans kone, som bor uden for Houston. Den 22. maj flyver vi videre til Vancouver og besøger Edels søster og mand, som har boet i Canada i over 60 år. Vi glæder os meget til at se familien igen.

I henhold til den nuværende plan, så skulle Mv Arubaborg anløbe Southampton den 24. maj og være færdig den 27. maj, men vi har igen fået nye planer, så Mv Arubaborg anløber nu Portsmouth den 23. maj om aftenen og de forventer at være færdiglosset den 26. maj, hvor vi først kommer den 26. maj om eftermiddagen. Det er igen en stor ændringer af den tidligere planlagte afhentning, hvor skibet var planlagt til at afgå den 17. maj og fremme den 29. maj. Hvor er kundeplejen blevet af, vi bådejere skal hele tiden skal være klar til nye ændringer, selvom vi har betalt et stort beløb for at få fragtet vores skibe hjem. Vi undersøger igen muligheden for at få en bådfører til at modtage og sejle Miraculix til nærmeste lystbådehavn. Herfra fortsætter vi vores sejlads, og vi regner med at bruge 1 måned i England før vi sejler mod Danmark.

Første  weekend i  august anløber vi Nivå Havn, hvilket vi glæder os meget til. Det bliver dejligt at se familie og venner igen efter 15 måneder væk hjemme fra.