Sankt Lucia

Den 16. december 2018

Vi er nu på vej ind til Saint Lucia den 16. december og der sættes selvfølgeligt gæsteflag så vi er klar til at gå i havn.

Efter vi havde rundet mållinien, kom der en båd ud mod os, hvor vores familier sad i med flag og huejede, det var dejligt, for vi var nok meget “brugt” på dette tidspunkt efter den lange tur over Atlanten.

Vi fik anvist en havneplads, hvor vi skulle ligge, og nu var humøret sat et ekstra trin op, for nu blev vi mødt af en “oil steel drummer”, en stor frugtkurv med rom punch og så  familie og venner som også havde været over Atlanten. Vi spiste på deres hotel om aftenen og herefter gik det direkte i seng.

Alt i alt en god tur, men med meget vind, store bølger, urolig sejlads og en hel del blå mærker. Men når det er sagt, så var det en fantastisk oplevelse, som vi aldrig vil glemme. Vores drøm blev opfyldt, dog med nogle bump på vejen, som strømproblemer m.v. Men – WE DID IT!!!

Der var ikke meget plads tilbage i båden, men det var hyggeligt.

Den 17. december

Vi havde endelig fået en god nats søvn. Vi fik afleveret vores vasketøj og fik det tilbage rent, velduftende og lagt sammen, men det kostede også 500 kr., så det var også betalt, men dejligt at slippe for at sidde på et møntvaskeri. Dagen gik med at vaske båden, samt oprydning overalt i båden. Der blev også bestilt en teknikker til at undersøge hvorfor vi ikke havde strøm på båden. Der lå en engelsk båd på den anden side af broen, og han kom ombord med en batteri tester, som viste at vores store forbrugsbatterier var faldes sammen, hvilket vi nok var klar over. Om aftenen spiste vi på karoke bar og Allan var bl.a. oppe og synte My Way dedikeret til vores sejlads over Atlanten. Besætningen var også oppe at synge We are the Champion. En melodi som vi havde besluttet os for at skulle spille, når vi sejlede ud fra Las Palmas.

Den 18. december

Joan og familien havde planlagt og bestilt en tur rundt på øen i en 12 personers minibus.

Vi blev kørt rundt på den vestlige side af øen, og der blev stoppet hver gang der var en flot udsigt, og hvor der var boder med alt muligt man kunne købe.

Billedet viser blomsten på bananpalmen, hvor bananerne gror ud fra.

Vi er nu på vej i en hurtiggående speedbåd for at selje hen til en strand, hvor vi kunne bade, samt kaste rundt med Mikkel.

Herefter gik turen til et mudderbad, hvor der desværre ikke var billeder fra. Mudderet kom lige fra en vulkan som stadigt var aktiv, og vander vi skyllede os i var meget varmt. Guiden sagde at man blev 10 år yngre efter mudderbadet. Vi blev herefter sat ind i bussen, stadigt med mudder på kroppen, for at blive skyllet i et vandfald. Det var ikke så højt og der var umiddelbart ikke så meget vand i det, men hvor slog det dog hårdt, når man stod under vandet.

Den 19. december

Et par billeder fra havnen i Rodney Bay, samt en mand der skriver på en hjemmeside.

Et indfødt firben samt frugtbåden, der havde masser af frugt med man kunne købe  og som var dækket af palmeblade. Hansen dynastiet var ude at spise om aftenen, og sluttede aftenen af med familietraditionen futte-futte-fut rundt om juletræet på de andres hotel. Der var mange gæster der kiggede en ekstra omgang.

Den 20. december

Vi har i dag fået vores nye batterier fra den lokale bådudstyrsforretning, 2 x 196 Amp gel batterier. Der skulle selvfølgeligt bygges om hvor de skulle stå, da de var højere end de gamle batterier, så gik den dag.

Den 21. december

Vi fik en teknikker til at gennemgå vores elektriske system, så vi kunne være sikke på at de nye batterier ikke blev ødelagt med det samme, hvis der lå en fejl i det gamle system. Der var ikke noget at finde, men da jeg havde købt en måler til at holde øje med hvor meget der blev trukket på batterierne, fik jeg at vide at den måde jeg havde trukket ledninger på, ikke var god nok til det nye instrument, da det ikke ville vise de korrekte værdier. Så nu gik der igen en dag med at trække nye ledninger.

Den 22. december

I dag skal der så uddeles priser for oversejlingen af Atlanten.

Det viste sig at Miraculix fik en pris på at vi var den båd der havde brugt vores motor mest. Det var jo klart, for motoren skulle kører hver nat for at have strøm til instrumenterne. Motoren trak ikke propellen rundt, men gav en spænding, så det var muligt at kunne navigere og styre båden.

Vi havde aftalt med Freedom at vi skulle hente deres 1. plads i deres række, og det fik vi Mikkel til at modtage. Det var en flot glasskulptur, men den skulle afleveres med det samme, så præmien blev et ølglas i plast de fik.

Den 23. december

Vi var i dag inde i byen og handle ind til juledagene. Det blev ikke flæskesteg, men juleskinke.

Den 24. december

Vi havde aftalt med Simon og Katrine at vi skulle sejle ud til Marigot Bay for at holde juleaften og 1. juledag der.

Så er det tid til at få prøvet gummibåden og sejle ind for at se de flotte skibe der ligger her i havnen.  Vi blev tørret da vi sejlede ind i bugten, for en lokal båd tog imod os og sagde at havnen var fuld, så vi skulle ligge for bøje lige uden for havnen. Prisen var stor 80 caribiske dollars, som svarer til ca. 200 dkk, og der var ikke vand, toilet eller bad, andet end det vi kunne tage fra båden, men det var nu også godt.

Vi havde gemt en flaske Lys Sangria, som var rigtig god til dette øjeblik.

Som det ses var der mange både, og den største var denne danske Swan på over 52 meter, en flot båd.

Det var et flot træ, de havde på restauranten hvor vi spiste 1. juledags frokost med Simon, Katrine, Mikkel og Rie.

Den 27. december

Vi havde lagt os for anker dagen før uden for Rodnie Bay, hvor Simon og Katrines hotel ligger

I løbet af formiddagen kom disse motorbøller farende og ødelagde den gode stilhed.

Selv moderen skulle prøve disse maskiner, og det syntes hun var sjovt.

Vi lå lige uden for hotellet og nød aftensolen der gik ned.

Om aftenen hentede vi familien på stranden og sejlede ind til Rodney Bay for at spise, og efterfølgende tog vi afsked med dem, og de tog en taxa hjem til hotellet. Vi havde aftalt at skulle blinke med lygten ind til familien på hotellet, og de blinkede tilbage når de kom hjem. Det var svært igen at skulle tage afsked igen.

I morgen den 28. december fortsætter vi sydpå, og vi forventer at møde en serie danske både på Bequia hvor vi vil holde nytåret.

Den 28. december

Vi er tidligt oppe i dag, men når da alligevel at vinke farvel til Simon, Katrine og børnene om morgenen. I løbet af formiddagen passerer vi de kendte bjerge på St. Lucia før vi sætter kursen mod St. Vincent.