England

Den 26. maj 2019

Vi landede kl. 9.45 i London LGV her til morgen. Så gik turen med tog til Portsmouth Havn, hvorefter tog vi en færge, som krydsede fjorden og vi var fremme ved Miraculix kl. 14.00 i Gosport Marina, dejligt at se at den var kommet helskindet over Atlanten uden os.

Båden lå fortøjret, men hvor var den beskidt efter at have stået på dækket af fragtbåden, så umiddelbart efter vi kom, blev båden skyllet med vand. I de kommende dage skal vi have sat sejl, solceller m.v. på igen, så den er klar til vores videre færd.

Vi gik ind til byen for at handle, da køleskabet var blevet tømt og køleboksen slukket, inden båden blev lastet. Alle supermarkeder havde lukket, så vi handlede ind i en kiosk, så vi kunne få noget at spise, hvorefter det hurtigt blev sengetid, da vi ikke havde sovet i de sidste 30 timer.

Den 27. maj 2019

Aldrig har vi sovet så meget (14 timer), da vi først stod op her til morgen kl. 10.00, så vi må have været godt trætte. Dagen i dag er gået med at lave ingenting, undtagen at vi tog op i den lokale Aldi, som viste sig at være en rigtig god forretning med alle de ting som vi stod og manglede, da skibet jo var tomt for madvarer, da vi sendte Miraculix afsted fra Antigua.

Den 28. maj 2019

Vi har i dag fået sat sejl på og monteret solcellerne igen, så nu er skibet næsten klar til den videre tur i Sydengland. Sommeren er ikke kommet til England endnu, for det er væmmeligt koldt, i hvert fald for os, så blæservarmen må arbejde for at holde båden varm morgen og aften.

Den 29. maj 2019

Regn, regn og regn hele dagen, samtidigt med at det er koldt. Vi er blevet nede i båden hele dagen med fyret kørende, og har læst bøger, været på nettet og en enkelt Sudoku blev også løst. En tur til Aldi er det også blevet til, da Edel havde set noget garn, så nu kunne hun endelig komme i gang med at hækle igen.

Den 30. maj 2019

Portsmouth  er den næststørste by  i Hampshire på Englands sydkyst stik nord for Isle of Wight. Portsmouth har været en betydelig krigshavn i århundreder, og er hjemsted for verdens ældste tørdok, som stadig er i brug. Byen er også hjemsted for flere berømte skibe herunder HMS Warrior, Mary Rose og Lord Nielsons flagskib, HMS Victory. Selvom flådestationen er mindre end i sin storhedstid, er det stadig Englands største flådestation og Royal Navy har værft og base her, ligesom Royal Marine Commandos har hovedkvarter her. Byen har færgeforbindelse til flere byer i Frankrig. På billedet ses Englands største hangarskib, HMS Queen Elizabeth. Hangarskibet er 65.000 tons tungt  og er netop blevet sat i søen for at gennemføre sine første testsejladser, inden det kan tages i brug af den britiske flåde i løbet af 2020.
Det 280 meter lange hangarskab kan huse 36 F-35B-jetfly og 1.600 ansatte.

Portsmouths vartegn er det 170 m høje Emirates Spinnaker Tower, som er meget flot belyst om natten, hvor man virkelig kan se, at det ligner en spinnaker. Nederste billede viser havet uden for byen.

Vi er nu på vej over til flådestationen, for at se nedennævnte skibe.

HMS Warrior var det første britiske panserskib og blev bygget som svar på det første (franske) panserskib La Gloire, der blev søsat samme år som Warrior blev bestilt.

Da det var færdigt i oktober 1861, var Warrior langt det største, hurtigste, bedst bevæbnede og bedst pansrede krigsskib i verden. Hun var næsten dobbelt så stor som La Gloire, og overgik det franske skib i både hastighed, panser og bevæbning. Tophastigheden var 17 kn med sejl og motor. Warrior bød ikke på radikal ny teknologi, men for første gang sås en kombination af dampmaskineri, riflede bagladekanoner, jernskrog og jernpanser samlet i ét skib, der var større end hidtil set. Dens bygning var startskuddet til en intens konkurrence mellem kanoner og panser, der varede, indtil krigsflyene gjorde slagskibene forældede under 2. verdenskrig. I dette kapløb blev hun selv hurtigt forældet, og blev udrangeret i maj 1883.

Det var store kanoner skibet var udstyret med. De har aldrig været affyret i kamp.

Disciplinen skulle overholdes, ellers var afstraffelsen stadig pisk og indsættelse i bådens fængsel. Skibet havde 800 tons kul med til at fyre op i kedlerne.

HMS Victory er et 104 kanoners skib, bestilt i 1758 og taget i brug i 1765. Hun er bedst kendt for sin rolle som Lord Nelsons flagskib i Slaget ved Trafalgar den 21. oktober 1805, hvor engelske skibe udkæmpede et stort søslag mod den franske /spanske flåde, og hvor Lord Nielson som bekendt blev skudt af en fransk sømand og døde på havet. Skibet kunne skyde en hastighed på op til 11 kn. med et sejlareal på 6500 m2 fra de høje master, hvor hovedmasten var på 62,5 m. Efter 1824 blev hun henvist til havnefartøjets rolle.

Der var 3 dæk med kanoner, med de største i bunden.

Disciplin blev opretholdt med forskellige former for pisk, og som blev foretaget på dækket foran de andre sømænd. Meget tit over 20 slag.

Den 31. maj 2019

Det har i dag været store vaskedag, så nu er der igen rent tøj i skabene. Aldi blev besøgt igen, for at indkøbe mad til de næste dage, og alt vores sikkerhedsudstyr er igen blevet sat på, og Miraculix er igen klar til sejlads.

Den 1. juni 2019

Vi er i dag taget fra Portsmouth efter 6 dage og sat kursen mod Cowes, en tur på 9 sm, hvor vi håber at kunne få en plads. Det viste sig, at vi sammen med Freedom fik de sidste 2 ledige pladser i havnen, og i dag blev det sommer, og de korte rør kom på igen.

På vej mod Cowes mødte vi dette sjove fartøj, en Hoover craft, og pludselig kom der finregn fra Hoover craftens propeller. Tidevandet gør, at der er rigtig  mange både der sejler den samme retning, og på samme tid, for så igen efter 6 timer at vende om og sejle den anden vej. Det er længe siden, vi har sejlet afsted med så mange både.

Vi er nu kommet ind i havnen på en god plads, hvor det ikke rykker i båden, når skibene sejler forbi. To smukke både side om side.

Hovedgaden i Cowes er meget hyggelig, og det emmer af sejlsport, for alle de store tøjmærker er repræsenteret her – et rigtigt sejlsportmekka, og husene er gamle, men godt vedligeholdt.

Den 2. juni 2019

Osborne House er en tidligere kongelig bolig i East Cowes, Isle of Wight. Huset blev bygget mellem 1845 og 1851 for dronning Victoria og prins Albert som sommerhus. Prins Albert designede selv huset i stil med et italiensk renæssance palazzo. Bygherren var Thomas Cubitt, hvis firma byggede Buckingham Palace i 1847. Dronning Victoria døde i Osborne House i januar 1901.

Lidt billeder inden for murene på  Osborne House, bl.a. et veldækket bord – måske gør vi ikke så meget ud af det med blomsterdekorationer m.v.

The Swiss Cottage blev bygget til børnene af dronning Victoria og prins Albert som lejehus.

Efter en tur rundt i parken, har vi nu bestilt varm chokolade med flødeskum og skum-fiduser og kage nede ved stranden. Vi var alle enige om, at vi ikke skulle tage bussen tilbage, men gå efter at have indtaget disse kaloriebomber.

Den 3. juni 2019

Der er i havnen 3,5 m mellem høj- og lavvande, som det ses på billederne.

Endnu et par billeder fra Cowes, og nederst i det fjerne den gamle kran fra Scotland.

Den 4. juni 2019

Vi har checket tidevandstabellerne, og det viste sig at vi skulle sejle fra Cowes kl. 11 for at få strømmen med os op gennem Beaulieu River.
Vi er nu kommet indenfor udløbet af Beaulieu River, og sideafmærkningen er udskiftet med farvede grene til at navigerer efter. Overalt på vej op af floden er der lagt bøjer ud man kan ligge ved, og der er endda lagt broer ud ned af floden, som man også kan lægge sig ved. Vi sejler stille af sted for sejl med vinden ind agten fra.

Vi har fået plads ved en bro i Buckler’s Hard Yacht Harbour, der er vinder af Marina of the Year Awards, og det er også meget flotte faciliteter. Det er ikke muligt at sejle højere op af floden, da den nu bliver for lav. Ca. 2 mil fra hvor vi er ligger Beaulieu, der er hjemsted for det meget kendt automobil museum, The National Motor Museum, som har over 250 forskellige køretøjer. Lige ved siden af bilmuseet ligger der Palace House i det middelalderlige Beaulieu Abbey, der har været Montagu-familiens hjem siden 1538.

Den 5. juni 2019

Der er bygget mange orlogsfartøjer i træ på dette værft, hvor der også er udsigt ud over floden med de mange bøjepladser. Hvis man kommer på disse kanter, er det et besøg værd.
Vi skal lige ind og se hvad der gemmer sig inden for denne dør, og det viser sig at være en meget lille kirke, som de kalder et kapel. På kirkebænkene ligger der broderede puder til at sidde på.

Jeg er ikke klar over hvad vores forsikring ville sige til denne måde at støtte båden på land, men jeg ville ikke være rolig. Næsten alle både stod på land på denne måde.

Der er mange måder der kan fortøjres eller lægges ind til her i floden. Den er lidt sjov fortøjringen i rækker, som er til de fastliggende, og ved broer der ligger på langs ned af floden , ved bøjer med et V (visitor) og så selvfølgelig i havnen ved y-bomme.  

Den 6. juni 2019

Vi sejler ud når floden fyldes med vand fra Kanalen, og har dermed strømmen imod os, men vi håber at vi får strømmen med os, når vi kommer ud i kanalen og sejler mod Lymington. Overalt er der dybe render ind i marsklandet omkring floden.
Ude i Kanalen var det smadder koldt, så vi måtte tage det tykke tøj på for at holde varmen. Vinden var lige imod os, og vi skulle have taget af sted en time senere for at have fået medstrømmen ned mod Lymington.
Gad vide om det er den nye Bond Babe? Der er virkeligt mange fine og dyre biler her i byen og på havnen.

Stående på havnen, en AC cobra.

Den 7. juni 2019

I dag har det regnet og blæst hele dagen, så vi har holdt os nede i båden hele dagen med dieselvarmeren kørende, da der kun er op til 14 grader varmt udenfor. Om natten mellem den 7. og 8. kom der en stormlavtryk forbi, og der blev hevet gevaldigt i båden, samtidigt med at der væltede regn ned. Ovre på den franske Atlanterhavskyst kæntrede en redningsbåd med 7 mand om bord, hvorved 3 reddere druknede i bølgerne i det hårde vejr, da de skulle ud og redde en fiskerbåd, som desværre også forsvandt. Vinden blæste op til 120 km/time, som svarer til ca. 33 m/s.

Den 8. juni 2019

Det var meningen at vi skulle videre i dag, men vi måtte blive en dag mere, da det stadigt blæser op til 15 m/s her i havnen, så hvad blæser det så ikke ude på Kanalen. Vi har endvidere besluttet, at vi ikke tager længere vestpå, da vi ellers skal sejle ud på åbent hav, og vi synes at det er for koldt. Vi skal jo samme vej tilbage, så vi sejler i morgen mod øst, og vil efter lidt over 1 uge være i Dover. 

Her til formiddag skinnede solen, og vi gik igen op i den hyggelige by, hvor der i dag lørdag var markedsdag, hvor alt muligt prøves at blive solgt.

Edel var blevet vækket forrige nat, da det dryppede ned i hovedet på hende fra den store forluge (helt ny), så vi fik købt noget silikone til at tætne kanten omkring lugen med, og gik herefter hjem og fik ordnet lugen.

Når det rusker og regner udenfor, så er det jo godt at sidde med hakkebøffer med bløde løg, nye jordbær og dieselvarmeren kørende.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke fra en frisørsalon, men et par billeder af, hvordan havnebadeværelser også kan se ud, det er mere luksus end på et hotel.

Den 9. juni 2019


Det er underligt at vejret kan ændre sig så meget over natten, for her til morgen er der næsten ingen vind og solen skinner, men det er stadigt koldt, og dieselvarmeren har været i gang her til morgen.

Der var ikke meget vind, så vi loggede 2-3 knob, men hastigheden over grunden var 5-6 knob. På et tidspunkt ud for Cowes kom denne røde bøje sejlende i mod os, endda med ringende klokke indeni.

På land opdagede vi denne borg, der lå på Øen Wight.

Vi har besluttet at gå ind i Portsmouth havn – Godsport – her til eftermiddag, og sejle videre i morgen.

Den 10. juni 2019

Vi har besluttet at sejle videre i dag, selvom det regner, og båden bruger jo også mere diesel, da fyret kører hver aften, for at vi kan holde varmen.

Det er ikke de bare tæer der vises her på billedet, da de nu er pakket ind i gummistøvler. Uden for Portsmouths havn ligger der 3 af disse gamle forter, som har været en del af fæstningsværket omkring Portsmouths flådebase.
Det var en våd og kold tur fra Portsmouth og her til Littlehampton, dog oplivet af et besøg af en flok store delfiner. Vi skulle være her på det rigtige tidspunkt, for at kunne komme ind i havnen sammen med højvandet. Efter vi kom ind i havnen faldt vandstanden yderligere, og alle skibene på den anden side af floden stod i mudderet. Der måtte kun ligge både med 2 køle i yachthavnen. Vi lå på den anden side af yachthavnen på 2,2 vand inden vandet steg igen.

Den 11. juni 2019

Så er det blevet lavvandet igen, og vi skal nok ikke prøve at sejle ud nu, så vi vil udforsker Littlehampton, da stranden og byen ser hyggelig ud.

Jeg blev fanget af skiltet på væggen, og måtte absolut se, hvad der skete her, og se alle de minier som holdt uden for bygningen, nye og gamle modeller. På det røde skilt ved siden af døren står kun parkering for minier.

Stedet viste sig at tilhøre herren på billedet, som kom fra John Cooper Works , og som virkeligt brændte for minier. Jeg ved ikke om det var fordi vi fortalte, at vi havde haft en mini for mange år siden, at vi blev vist rundt i hele værkstedet, og han brugte tid på at fortælle os om de mange forskellige modeller han havde stående. Han tuner både de gamle modeller, og selvfølgeligt de nye, men han kunne ikke få hjælp fra BMW´s M afdeling, da han tuner motorerne op til over 300 HK, og derved er en konkurrent til BMW Mini. Det trak selvfølgeligt i det ene ben, da man jo mindes de gode tider vi havde i den lille bil.

 

Der er mange måder man kan lufte hunden på, dette var nok en af de lidt mere spøjse. Det viste sig dog at det var en kunstig hund, men hvor det lignede en rigtig.

Om aftenen blev vi inviteret ombord på det engelsk sejlskib som lå lige bag os, og vi delte et par flasker rødvin. Det var rigtigt hyggeligt. 

Den 12. juni 2019

I dag skulle det ikke regne og vinden var løjet af, og vi tager ud fra Littlehampton ved højvande, men så kan vi ikke få strømmen til at passe, og vi har modstrøm hele vejen til Brighton. Da vi når frem til Brighton Marina måtte ikke komme ind i havnen, da der nu var for lavvandet i indsejlingen, og vi måtte ligge udenfor i en time, og selvfølgeligt begyndte det at regne igen.

Marina er åbnet af HM The Queen i 1979, og var på dette tidspunkt Englands største lystbådehavn med plads til 1.200 både. Det kan i dag godt ses, at alderen nu trykker, da der er meget spildplads i havnen, og gæstepladserne ligger lige inden for indsejlingen, så ind- og udsejlende skibe sætter ubehagelige bølger, som bliver forværret når den kraftige vind og det indstrømmede tidevand sætter vandet i oprør, lige der hvor vi ligger.

Den  13. juni 2019

I dag har det blæst op til 16 m/s i havnen,  og det har regnet hele dagen, og herudover er det smadderkoldt. Der er overhovedet ikke hyggeligt her.

Sidst på eftermiddagen kommer der lidt ophold i regnen, så nu skal vi ud og handle i et kæmpe supermarked, som ligger lige ved siden af havnen. Se lige tøjvalget, det er næsten vintertøj vi har på. Her på havnen er der et kæmpe udvalg af restauranter, se bygningen bag Edel. Havet er stadig i oprør efter den kraftige blæst og modstrøm, godt vi ikke er derude.

Den 14. juni 2019

I dag har de lovet, at det ikke vil regne og blæsten har lagt sig, så nu skal vi ud og se på Brighton. 

Brighton, er en af Englands bedst kendte badebyer og ligger kun 80 km syd for London. Brighton fik jernbane fra London i 1841 og har siden været et populært udflugtsmål.

Brighton har et substantielt fællesskab for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, og er om nogen kendt som “europas bøssehovedstad”. Der afholdes Pride parade i august måned, hvilket tiltrækker besøgende fra hele verden.

Vi starter med at gå op til Black Rock stationen og tage Volks elektrisk tog til Brighton. Dette er den ældste igangværende elektriske jernbane, og er fra  1883 og lavet af Magnus Volks  Toget kører hver halve time med en fart lige over gå fart.

Langs kysten findes to karakteristiske piers . Brighton Pier (tidligere kendt som Palace Pier), bygget i 1899 og stadig aktiv med forlystelser, spillehaller og restauranter, samt The West Pier fra 1866 der nu efter flere brande og sammenstyrtninger er bevaret som en udbrændt ruin. Hele vejen ud til cirkusset er der diverse restauranter som sælger alt muligt, men særligt englændernes mest kendte ret, Fish and Chips, går igen på alles menuer som vi selvfølgeligt også skulle have, men det var ikke lige noget vores maver syntes om, for det var for fedt for os. Det skal lige bemærkes, at det ikke er Cola der er i bægret, men Sprite.

Et blik ind mod byen og havnen fra piren. 

Vi synes der må være mere at se her i Brighton, så vi hopper på en af de røde åbne todækkerbusser, for så får vi jo set hvad der er at se i byen. Vi køber en billet til 3 ruter, for så er alt jo set. Med forventningens glæde og hørertelefoner i ørerne venter vi så på den store oplevelse, men den udebliver desværre, og det eneste flotte vi ser er paladset nedenunder.

Royal Pavilion er en bygning som tidligere har tilhørt det britiske kongehus. Den er bygget over tre etaper, begyndende i 1787 som et ferie- og rekreationsted ved den Engelske Kanal for daværende Kronprins og senere Kong Georg 4. af Storbritannien.

Efter den første rute i bussen, beslutter vi at opgive de andre ruter, og tager Volks Electric Railway tilbage mod havnen. På vejen ser vi denne ensomme livredder, som sidder på den stenede strand og passer på de badende, men hvor er de?

Den 15. juni 2019

I dag skinner solen og det blæser kun omkring 5 m/s på en halvvind, så storsejlet og genuaen sættes og vi sejler op til 7 kn gennem vandet og op til 8 kn over bunden, og så er livet værd at leve. De hvide klinter møder vi også nu på vores vej mod Dover, og det er et flot syn, når solen står ind på klinten.

Vi anløber Eastbourne Marina ved middagstid og slusen står åben med grønne lys, så det går nok lige hurtigt nok med at komme ind i slusen, for vi når ikke helt at blive klar med fenderne. Det gik alligevel, da pontonen vi ligger opad følger båden op og ned, og der er fortøjringstov man kan bruge.

Så ligger vi i havnen, og det bliver dejligt at sove i nat, når båden ligger helt stille, og der ingen bølger er.

Rundt om havnen er der utallige forretninger og restauranter, så vi var næsten inde i alle tøjbutikkerne og Edel fik købt sig en pose med lingeri, HMMM…

Den 16. juni 2019

Vi bliver i havnen i dag, da de har lovet meget vind og regn, så vi går en tur ud til havet, hvad ellers, og ser på vandet. Denne forholdsvise store sejlbåd fik sig noget af en rulletur, da den sejlede ud af havnen.
På vejen hjem fra havet, så vi i indsejlingen 3 sæler som svømmede rundt i det lave vand.

Den 17. juni 2019

Vejret er bedre i dag, så vi sejler ud af havnen kl. 8.00 her til morgen for at få medstrøm med mod Dover. Vi sejler med fuld sejlføring, men da det ikke blæser så meget i dag, sejler vi ikke mere end 3-4 kn gennem vandet, men vi bevæger os med 5-6 kn over bunden, og solen skinner.

Vi nærmer os nu Dover, og på det midterste billede ses havnen liggende i klinten. Dover Havn er en meget stor trafikhavn, så man må ikke sejle ind før portvagten er blevet kaldt både 2 sm og 200 m før indsejlingen, så man kan få de 2 grønne lys, hvilket giver tilladelse til at vi kan sejle ind i yderhavnen. For at komme ind til marinaen skal vi gennem den lille  kanal, og portvagten skal kaldes igen, for at få lov til at sejle ind i kanalen. Herefter blev marinaen kaldt, og vi fik en plads anvist som vi tog, men umiddelbart efter vi havde passeret porten ind til marinaen, lukke den og vandet faldt yderligere uden for porten. Der var nu lukket i 5 timer før det igen er muligt at komme ud/ind af marinaen. Over molen med fyrtårnet ses Dover Castle, som vi vil gå op til i morgen.

Den 18. juni 2019

Dover Castle er et middelalderligt slot i Dover, Kent i England. Det blev grundlagt i det 11. århundrede og er blevet beskrevet som “Nøglen til England” på grund af sin defensive betydning gennem historien. Det er det største slot i England. I forbindelse med arkæologiske udgravninger har det vist sig, at det har været befæstet og udført jordarbejde her i jernalderen før romerne invaderede England i år 43 før kristus.

Stedet har også et romerske fyrtårn, en af ​​kun tre overlevende romerske fyrtårne ​​i verden og den mest komplette stående romerske struktur i England, som er bygget i det tidlige 2. århundrede. Bag fyrtårnet ligger kirken.  

Under 2. verdenskrig var Dover Castle igen meget vigtig, og udbygningen af tunnelgangene under borgen, som var påbegyndt i det 18. århundrede, med et militært kommando og underjordisk hospital. I maj 1940 styrede admiral sir Bertram Ramsey evakueringen af ​​franske og britiske soldater fra Dunkerque fra sit hovedkvarter i klippetunnelerne. Fra overvågnings rummet på billederne kunne man se ud over hele den Engelske Kanal og alarmere, hvis der kom tyske fly mod England. Mens vi var i rummet ringede telefonerne, og meningen var så at man skulle tage telefonen og høre, hvordan en alarm kunne have lydt under krigen. Det røde rør kunne bruges til at tale i, for det er muligt at høre beskeder gennem røret på lang afstand.

Fra borgen er der en flot udsigt over Dover by, men lystbådehavnen er ikke den bedste vi har set. Der er i øjeblikket en større ombygning i gang for EU midler, hvad så med Brexit?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På vej ned fra borgen kom vi forbi denne hyggelige kro, og vi kunne ikke stå for de 40 forskellige gin typer man kunne få her, men vi nøjedes nu kun med en hver. Overalt på vægge og lofter var der skrevet af kanalsvømmere, hvornår og hvor lang tid deres tid havde været for at svømme de 32 km over kanalen.

Den 19. juni 2019 og Edels fødselsdag

Efter porten åbnede her til morgen blev portvagten igen kaldt på VHF’en og vi fik lov til at sejle ud af den lille kanal, og da vi skulle mod øst, så skulle vi ikke bruge mole åbningen lige foran os, men i stedet for skulle vi tage den østlige indgang, hvor alle færgerne sejler. Men inden vi kom til åbningen skulle portvagten igen kaldes, for at vi kunne få lov til at passere.

Billederne ovenfor viser så de berømte White Cliff of Dover, som Vera Lynn sang om. Så nu forstår jeg lidt bedre, hvorfor vores båd ikke var mere hvid i bunden, efter vi havde malet den i bunden inden afgangen fra Nivå. Vi havde købt en blød maling fra International, som skulle være Dover hvid, og disse klinter er ikke hvide, som vores Møn og Stevns klinter er.

Vi er nu kommet til Ramsgate, som ligger lige før bugten ind til Themsen. På vej ind i havnen skulle vi sejle i en vinkel på 45 grader for at ramme havneindsejlingen, da strømmen var over 2 kn nordgående uden for hullet.

Edel havde bestemt, at hun gerne ville have italiensk mad her til aften, og vi fandt en restaurant, hvor vi bestilte noget lammekød med italiensk vin til. Ramsgate ligger på 1. sal, så for at komme ned til båden må fødselaren ned af mange trapper.

Den 20. juni 2019

I dag var det så meningen at vi skulle ud og se Spitfire og Hurrycane fly fra 2. verdenskrig på en base ikke så langt fra byen, og senere se de lange gange under byen, hvor indbyggerne søgte tilflugt, når de blev bombet under krigen. Ramsgate var den første engelske by der blev bombet under krigen, men det var en fejl, da det tyske fører fly blev skudt ned over byen, så bombede resten af gruppen det brændende sted. Senere blev det et sted tyskerne smed de bomber de ikke havde smidt længere inde under land på vej hjem. Vi måtte desværre opgive at se ovenstående, da Edels knæ havde låst sig og dermed havde hun ondt i knæet, og  turde ikke gå. 

Den 21. juni 2019

Vi skal i dag forlade Ramsgate omkring kl. 13.00, for at få strømmen med os over bugten udenfor Themsen mod Harwich.

Det er så de sidste hvide klitter vi ser på sydkysten af England, inden vi sejler ud mellem de mange vindmølleparker i Themsens udløb i Nordsøen. 

Det er jo dejligt med lidt medstrøm på havet, så vores hastighed over bunden var mange gange over 8 kn. Fremme ser vi containerkranerne i Harwich, og da vi kommer frem ses det tydeligt at det er en af Englands største containerhavne. Det har i dag til tider været solskin, så temperaturen har været tæt på 20 grader, og vinden rigtig, så alt i alt en god dag.
Vi sejler lidt op af floden Orwell til Lewington Suffolk Yacht havn, men nu er det blevet lavvandet, så indsejlingen til havnen tages med ro, da der er frit land ved siden af indsejlingen, men der var ingen problemer.

Den 22. juni 2019

I dag er det lørdag, så der sejles kap i gamle og nye både ned af Orwell og ud til et mærke uden for havnen. På vores tur rundt på havnen kom vi også forbi dette prægtige køretøj, for hvad skal man kalde det, da det er et aluminiums chassis, med en Moto Guzzi motorcykel motor.  

Vi sejler ud af havnen i dag  kl. 14.00, måske en time for tidligt i forhold til tidevandet, men vi syntes, at vi lige så godt kunne sejle mod strømmen, som at gå rundt i havnen og vente, da vi skulle sejle 48 sm i dag til Lowestoft.

Den 23. juni 2019

På vej mod supermarkedet mødte vi dette engelske køretøj, som selvom det var gammelt var det meget fint at se på.

Byggestilen i England er meget speciel i forhold til den danske, da hver lejlighed har en skorsten. 

Om aftenen tog vi ud og spise for sidste gang i England, da vi har fået et nogenlunde vejrvindue, så vi kan krydse Nordsøens sydlige del mod Holland og videre mod Kielerkanalen. Vi bestilte et par bøffer med tilbehør, og en god flaske rødvin til. Den opmærksomme læser kan se et par glas gin/tonic, men det var med i prisen hvis man købte en bøf – god ide.

Den 24. juni 2019

Nu venter vi på at klokken skal blive 14.00, og Edel har lavet mad til første aftensmåltid. Derefter skal der tankes op og 4 jerrycans skal også fyldes, før vi sejler ud, da de har lovet mindre vind i løbet af natten og skiftende vind ovre ved Holland. Hvis alt går godt, vil vi prøve at nå Norderney i løbet af de næste 36 timer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu ligger der 36 timers sejlads foran os, vejret ser rimeligt ud, og sikken en solnedgang vi havde. Motoren kommer i gang, og den snurrer konstant, for den har også fået en ny gang motorolie inden vi tog afsted.

Du kan følge vores videre rejse på vores side Tyskland – hjem.

x