Montserrat

Den 6. marts 2019

Vi nærmer os nu Montserrat og har vulkanen Sufria lige foran. Denne vulkan er stadig aktiv.

Her på øen er det vulkanen Soufriere der bestemmer hvor man må bo og opdyrke landet. Før 1995 boede der omkring 11.000 indbyggere på øen, og hovedstaden Plymouth lå på sydvest siden af øen. Dette ændrede sig i 1995 og særligt i 1997 da Soufriere gik i udbrud og dækkede hele sydøen i op til en halv meters høj aske, og alle fra Plymouth blev evakueret til nordsiden af øen. Der har været aktiviteter fra 2006 og frem til det store udbrud den 11. februar 2010, hvor hele sydøen er blevet forbudt område at gå ind i.

 Når man sejler forbi Plymouth ser man tomme huse dækket af lava og aske.

 Det er mange skyer, som dækker toppen af vulkanen, men man ser tydelige spor efter udbruddet.  

Det var ikke kun skyer man ser på billedet ovenfor, da det nu lugter fælt af svovl, da vi passerer vulkanen i læ side. Vi var nok lidt for tæt på vulkanen, da der er en sikkerheds afstand, som vi var inden for.

  På billedet ovenfor ses tydeligt, hvor svovllugten kommer fra.

I dag er der kun et ind og udskibningssted på øen, og det er Little Bay.  Der findes ingen lystbåde havn eller bøjer på øen, så man ligger for anker.

Det blæser meget gennem natten, da vindene kommer ned lige forfra.

 

 Hyggeligt ser det ud, når båden ligger bag palmeblade, og igen må vi nyde alkohol for at få skrevet hjemmeside.

 Man tager tsunami alvorligt har på øen.

I havnen mødte vi en norsk båd, Ketchup, og en svensk båd, lilla My, og her sidder vi rundt om vores bord.