Tyskland – hjem

Den 26. juni 2019

Hvis I kan huske fra forrige side, så håbede vi at kunne anløbe Norderney om morgenen ved 04.00-tiden efter 39,5 timers sejlads, hvilket vi gjorde – lidt underligt. Ved indsejlingen sejlede vi efter et blinkende lys, som blinkede på samme måde som de forrige bøjer havde blinket, men det viste sige desværre at være et fyr, der stod på land længere fremme, hvilket vi heldigvis opdagede i tide. Vi fandt bagbordbøje der ikke var langt fra os, men uden lys. Indsejlingen var meget smuk, morgenen var ved at gry, man kunne høre strandskaderne på land, ja selv nattergalen hørte vi ved indsejlingen. Kl. 05.00 lå vi fortøjret og så gik det stærkt med at komme i seng.

Vi sov næsten til kl. 13.00 her til formiddag, så lidt trætte havde vi været. Der havde på turen over Nordsøen hele tiden været skibe på skærende kurser, så der skulle holdes udkig og justerer kurser for at komme bedst muligt forbi skibene. Der var heldigvis ingen regn, og på turen langs hollands kyst kom solen frem og temperaturen steg dejligt markant. Natten til i dag har der været store mængder af fiskerbåde, som der skulle korrigeres kurser og fart for. Vi har i de 39,5 timer sejlet 210 sm, meget for storsejl og motor, da der ikke var så meget vind at gøre godt med, alt i alt en fornuftig tur. 

I løbet af eftermiddagen skulle der handles, og nu kunne vi se, at vi var kommet til Tyskland, med stort udbud af pølser i glas og andre varer.

Om aftenen nød vi hakkebøffer med bløde løg, med en forholdsvis god italiensk rødvin til. Det var jo stadigt koldt her tæt på DK, og nu havde vi jo sejlet hjemad, da alle sagde at der var godt vejr. Vi syntes selv, at vi tilbringer for meget tid om læ pga. af vejret.

Den 27. juni 2019

Vi er i dag stået op til samme kolde vejr som i går, så formiddagen går med forskellige ting på PC’en m.v., og om eftermiddagen tager vi igen op og handler, men denne gang går vi ind til Norderney by, som viser sig at være en spændende by med forretninger, cafeer og masser af hoteller. Hvis man kommer på disse kanter i båd, er havnen og byen et besøg værd. Der er indkøbsmuligheder lige i nærheden, enten i Edeka eller Penny Marked.

Den 28. juni 2019

Temperaturen er stadigt omkring 14 grader, så vi er meget i tvivl om vi skal besøge Helgoland på vejen ind mod Kielerkanalen. For at komme til Helgoland skal man passerer trafiksepareringen korrekt, og hvis vi skal til Helgoland, kommer vi til at sejle lige mod vinden, og temperaturen er stadigt lav, så vi fortsætter mod Cuxhaven, hvor vi anløber omkring kl. 20.00.

Før Cuxhaven løjer vinden yderligere, så nu skal motortrekanten i spil, for vi vil ikke stoppes af det tyske polizei, og betale en bøde for dette. Det holder ellers hårdt at få Allan til at sætte denne trekant, men denne gang lykkedes det for mig.

Vi nærmer os nu Cuxhaven, og vejret er blevet helt “pænt”, og vinden har lagt sig yderligere. Vi diskuterer lidt ombord, hvor vi skal ligge i indsejlingen for ikke at få en bøde, som på vejen ud for 13 måneder siden, men beslutter at ligge inden for de grønne bøjer helt inde ved land.

Vi tog den første havn vi kom til på styrbord side, og fandt en plads inderst i havnen. Her er der de samme faciliteter som i den dyreste havn i England, hvor vi måtte betale over 500 kr. for en overnatning, og her betaler vi kun 20 EUR for en overnatning.

Den 29. juni 2019

Cuxhaven by er hyggelig, og vi har besluttet at vi tager en dag mere her i byen, finder den lokale Lidl, og nu bliver det interessant for nu er priserne det halve af hvad de var på Norderney, hvor det var billigt i forhold til England. Hele Cuxhaver er omkrandset at volde, og hvor der er veje er der porte som kan lukke, hvis der kommer en stormflod. Lige under Edel viser et skilt hvor højt vandet stod i 1962, men lige 2 trin under stod årstallet 2013, som ikke er lang tid siden.

Lige bag hvor vi ligger, er der en parkerings-/overnatningsplads for mobil homes, som vi havde talt om tidligere, men hvor vi ikke fandt det interessant, før vi så denne konstellation med en Smart på en hænger bag en stor mobilhome. Det mente Edel godt kunne være noget for os, den dag vi ikke længere kan sejle.

Efter en lang bytur er det jo dejligt at kunne sidde og slappe af i en af de lokale strandstole. Farven fra Caribien er ikke helt forsvundet endnu.

Den 30. juni 2019

Solen skinner i dag, og på havnekontoret siger de, at tidevandet vender kl. 06.00, så hvis man skal op mod Kielerkanalen, skal man tidligst af sted  kl. 08.00 i dag, så vi beslutter at tage ud af havnen kl. 10.00. På vej op af Elben havde vi en medstrøm på 3 kn., så turen fra Cuxhaven til Brunsbüttel var overstået på ca. 2 timer, og med fuld sejlføring. Slusen i Brunsbüttel er i øjeblikket i gang med at blive udvidet med en 5. sluse, som er noget bredere og længere end de eksisterende.

Kielerkanalen  er en 98 km lang kanal som forbinder Nordsøen ved Brunsbüttel med Nordsøen ved Kiel-Holtenau. Den adskiller geografisk det meste af Jylland fra resten af det kontinentale Europa. Gennemsnitligt spares der 280 sm (519 km) ved at bruge Kielerkanalen i stedet for at gå nord om Jylland.  Kanalen er en af verdens mest benyttede kunstige kanaler. Kanalen blev bygget som erstatning for Ejderkanalen, der havde for lille kapacitet til at håndtere den stadig voksende dampskibstrafik. Den blev påbegyndt i 1887  og blev indviet i 1895, og var oprindelig 67 m bred og 9 m dyb, men i perioden 1907-1914 blev kanalen udvidet til 102 m bredde og 11 m dybde.

Vi tager sejlene ned uden for sluserne foran Brunsbüttel, og ser at der blinkes hvidt, som betyder at vi må sejle ind i slusen, hvilket vi gør med det samme. Vi får hurtigt lagt et par fortøjninger ind til slusen, og venter nu på at vandet stiger. Det er dog med lidt vemod at stå i slusen, og tænke på, at nu er vi “næsten” hjemme og har over 13 måneders tur bag os. Vi sejler hen til havnen i Brunsbüttel, og da vi skal ordne storsejlet, beslutter vi at nu er det slut med at bruge reb 2 på vores fortsatte rejse, og rebet pakkes sammen.

Den 1. juli 2019

Meteorologerne har lovet en masse vind de næste dage, så vi vil sejle lige forbi Rendsburg til den lille havn Schreiber Marina, hvor vi vil vente på at vinden løjer. Vi prøver at sætte storsejlet undervejs, men må opgive at have det oppe, da vinden hele tiden ændrer retningen. Turen gennem kanalen er hyggelig, og man hører hele tiden fuglekvidder i træerne langs kanalen og ser mange svaner og gæs.

Vi får en god plads ved en y-bom med stævnen mod vinden, og for første gang siden vi tog hjemmefra bliver “kludestuen” fundet frem og sat på, så vi kan sidde oppe.

Den 2. juli 2019

Det er gratis at låne cykler, så det gør vi, og undersøger området. Havnen kan anbefales dem der vil sejle gennem kanalen, da der er stille og hyggeligt her med fine badefaciliteter, dog underligt at herrerne skal betale for badet, når det er gratis for kvinder. Indkøbsmuligheder er der 15 minutters cykeltur til.

Den 3. juli 2019

Lige over for havnen hvor vi lå i, ligger et af de fineste værfter for store luksusyachter. På billedet ses en i dokken, ellers ses mange af de skibe de har bygget på de mondæne steder i verden. Selv her i kanalen opfostre man fisk til brug i restauranter.

Der skal holdes ind til siden, når man møder sådan en stor damper.

Nu skal der tjekkes fendere og fortøjninger, for nu skal vi sluses ud i Østersøen. Det hele går stille og roligt, og vi har ingen problemer med betalingen her i slusen, da vi allerede har betalt for sejladsen på kanalen og sluserne i Brunsbüttel.

Vi har fået en plads i dag i havnen i Laboe, men vi kan kun ligge en nat på pladsen, så vi skal flytte i morgen. Der er ingen andre på stranden end mågerne i det kolde og blæsende vejr, selv om solen skinner.

Den 4. juli 2019

Så er der dømt råhygge med pandekager og en en lille whisky likør i kaffen, for i dag er det igen koldt og blæsende udenfor.

Vi skulle jo flytte plads i dag, da ejeren af pladsen skulle komme hjem i eftermiddag, så det gjorde vi. Vi ville bakke båden ind på pladsen for at få stævnen op mod vinden, men da forskibet på båden er for let i denne kraftige blæst, måtte vi opgive dette, da der var risiko for at beskadige båden ved denne manøvre. Vi lå så lige over for pladsen vi havde ligget på, og det viste sig, at ejeren ikke kom hjem alligevel.

Den 5. juli 2019

Da der ikke var noget at tage sig til udendørs i Laboe i dette vejr, besluttede  vi at vi ville sejle over til Strande på den anden side af Kieler bugten, for at komme lidt mere i læ af landet, en tur på svimlende 2,6 sm. På billedet ses  marine mindesmærke for faldne tyske sømænd under 1. og 2. verdens krig, og en ubåd  placeret foran monumentet. Under jorden er der et stort rum, hvor alle tyske både der er er sunket under krigene er nævnt,  et sted der for os er lidt dystert.

Da vi kom frem til Strande, kunne vi ikke dreje nok til bagbord side, så det skulle undersøges hvorfor det ikke var muligt at dreje lige meget til begge sider. På en eller anden måde var selvstyrerens arm kommet over på den anden side af ror trekanten, så den ramte på motoren til selvstyreren. Det var måske derfor vi havde problemer med at manøvrerer i Laboe havn. Det er lidt underligt at tænke på, hvordan Allan kan komme ned i det bagerste magasin, for han er helt væk.

Den 6. juli 2019

Ærgerligt at vejret ikke var bedre, for Strande må være perlen i Kieler Fjorden hvis solen var kommet frem, og temperaturerne havde været højere. Ikke et eneste menneske på stranden. Edel havde ellers drømt om at bade her.

Den 7. juli 2019

Meteorologerne havde i dag lovet at vinden ville falde lidt, og gå lidt mere i vest, så det skulle være muligt at sejle nordpå mod Maasholm ved Sliens udløb i Østersøen. Det går desværre ikke altid som meteorologerne lover, for der var stadig meget vind, over 10 m/s og stadig fra nordvest, så motoren blev startet igen, og kursen blev lagt ind mod Damp under land for at få bølgelæ, og så det var muligt at falde af og sætte sejl igen, hvilket vi gjorde sammen med de andre sejlbåde.

Vi fandt os en rigtig god plads med stævnen mod vinden, og solen var på det sidste stykke vej kommet frem, så nu så alt meget bedre ud.

Den 8. juli 2019

Maasholm havn og by er meget hyggelig, og vi tog rundt i byen for at udforske den. Igen er der de store parkeringspladser til mobilhomes, så vi spurgte os selv, om der ikke var nogen mere der benytter telt eller campingvogn. Dagen før havde der været stor byfest her.

Den 9. juli 2019

Vi forlader nu Maasholm og sejler ud af Slien sammen med mange andre både, for i dag skinner solen og vinden har løjet noget, og skulle komme fra vest med 6 m/s, men udenfor tager vinden til igen og drejer mod nord vest, den retning vi skal, hvad har vi dog gjort ved de højere magter.

Vi sejler nu nordpå, og pludselig kan vi i det fjerne se Danmark, Als, foran, og det er nu snart 14 måneder siden vi forlod Danmark, så pludselig føler vi, at nu er vi snart hjemme hos familien og vennerne igen.

Vi sejler dog helt ned i bunden af Flensborg Fjord, før vi tager mod Danmark, hvor vi finder en plads mellem alle de andre danskere, og det er lidt underligt, for det er første gang vi ser flere danske skibe på samme sted.

Nu kommer det store problem om, hvornår vi skal over på Hansens Brauerei, i dag eller i morgen. Beslutningen bliver i dag, og vi får bestilt den sædvanlige Grilled Schwein Haxel med et par lokale øller til. Man kan ikke besøge Flensborg uden at være på dette sted. Vi var meget heldige, for vi fik det sidste bord indendørs uden at vi havde reserveret plads.

Den 9. juli 2019

Dagen i dag skulle bruges til at finde ud af, om det var muligt at købe øl og vin til grænse priser her i Flensborg, da vi havde læst, at der skulle ligge en butik ved navn Købmandsgården, hvor de solgte til grænse priser. Næste problem var, hvordan vi skulle få varerne ned til båden. På vej langs havnefronten mod Købmandsgården så vi disse sorte sten i sække, og det er kun fordi vi er så gamle, at vi ved at det er kul, der kan bruges til at varme kedlerne op på de gamle dampskibe der ligger i havnen. Når de passerer hinanden spares der ikke på dampen, men der tudes og fløjtes i et rask væk, mens sort røg vælter op gennem skorstenen, hvilket vi syntes er meget hyggeligt og charmerende trods forureningen.

Der er mange fine gader og små hyggelige steder i byen.

Det er en rigtig dansker kaj her, og lige foran vores plads var der disse hyggelige boder med sand på gulvet, hvor diverse drinks kunne købes.

Den 10. juli 2019

Vi har nu fundet ud af, hvorledes vi kan købe og transporterer vin, øl og vand ned til båden, så vi sejler ud af havnen og sætter kursen mod Niro- Petersen’s havn, som ikke ligger mere end 4-500 m fra kajpladsen. På vejen ud fra havnen kommer vi forbi disse prægtige dampskibe, og hvis vi havde ligget her i den kommende week-end, kunne vi have set mange flere, da der skulle være sammenkomst af dampskibe.

Så er der handlet, og varerne blev transporteret ned til båden på to indkøbsvogne. På de sidste meter ud til båden blev de omlastet på en trækvogn fra havnen, som man nok kunne have lånt til at transportere indkøbet på i stedet for indkøbsvognene. Ved siden af Købmandsgården ligger der også en Aldi og en Edeka, og yderligere ligger der en Lidl ikke langt herfra. Der var også en pølsevogn lige uden for forretningen, og dette sted var virkeligt et tilløbsstykke, for der var hele tiden en lang kø foran pølsevognen, så det skulle også prøves, og det kan anbefales hvis man kommer på disse kanter.

Den 11. juli 2019

Mens vi lå ved kajen ved Niro-Petersen, som virkeligt laver flotte ting i rustfrit stål, blev vi ringet op af Kirsten og Frede Wagner fra Scorpius, også fra Nivå, om vi skulle mødes i Flensburg. Det kunne være sjovt at mødes med nogle fra havnen, så vi sejlede tilbage til inderhavnen igen i Flensburg og fandt en plads. Om aftenen tog vi sammen med dem på Hansens Brauerai og fik swein haxel igen.

Den 12. juli 2019

I dag kom så dagen, hvor vi sejler mod Danmark, og vi har besluttet at vi vil lægge til i Høruphav på sydsiden af Als, men mer om dette på siden Danmark hjemme igen

x