Antigua

Den 2. april 2019

Vi forlod Saint Barth klokken 6.00 efter det blev lyst, da vi havde en tur på 74 sm foran os, og Edel gerne ville være i havn inden det blev mørkt omkring kl. 19.00. Sidst på eftermiddagen havde vi Antigua ret forude efter en forholdsvis hård tur i bølger på 2 m, vinden ind foran for tværs til hårdt kryds og 1 knobs modstrøm. Selv om vi gik for rebede sejl og motor, kunne vi se, at det ikke var muligt at ankomme i dagslys. Da vi vidste, at Freedom lå inde i Jolly Harbour sendte Edel SMS om det var muligt og betryggende at anløbe havnen i mørke, hvilket Freedom bekræftede, og vi anløb Jolly Harbour i mørke uden problemer og fortøjrede til en bøje i havnen. Det var nu over 14 dage siden, at vi havde været i havn, så vi glædede os til at kunne ligge helt stille uden at rulle, hvilket vi gjorde.

Den 3. april 2019

Efter at have besøgt tolden, immigrationen, tolden igen og så havneadministrationen kunne vi kalde lystbåde havnen for at få anvist en bådplads. Vi lagde os efter anvisning fra havnens personale med hækken ind mod broen med vinden ind i hækken, og efter et par timer blev Freedom sat i vandet igen efter at været blevet malet og kom og lagde sig ind lige over for os på broen, så nu gik der snak i den, hvor vi havde været og det var rart igen at kunne hygge sig sammen med Freedom. Det er flot med 2 Dannebrogsflag på begge sider af broen.

Om aftenen gik der hygge i den først på Freedom og senere på den lokale restaurant.

Den 4. april 2019

Vi lånte en vaskemaskine af Freedom og hele dagen har stået i vask af tøj, og der er brugt 180 l vand.

I de næste dage skal vi have arrangeret optagning af båden den 1. maj for at blive malet før båden bliver sat på en carrier mellem den 13. og 17. maj og sejlet til England.

Vi var i dag ovre i Budget Marine på havnen for at undersøge om de havde bestilt den bundmaling vi havde bestilt hos dem. Dette havde de ikke, og de påstod, at det kunne tage op til 4 uger før de kunne få malingen hjem fra USA. Vi bestilte så en anden bundmaling, som de havde på lager i shark white. Det går ikke så hurtigt herude, så det med Manjana passer godt.

Den 5. april 2019

 

Vi var i dag sammen med Freedom ovre på den anden side af bebyggelsen, hvor der ligger en stor strand, hvor man kan leje parasoller, liggestole og vandscootere. Villads og Jacob lejede en vandscooter i en halv time for 100 EC. De hyggede sig rigtigt, kunne vi se.

På vej hjem fra stranden kunne Amalie ikke løsrive sig fra denne lille hundehvalp på ca. 1 måned, den var også bare så sød.

Den 6. april 2019

 

På vores gåtur i området, kom vi forbi dette træ med disse underlige frugter. Det er vist ikke noget man spiser her, da de frugter der falder af træet, ligger på jorden og de bliver ikke samlet op.

 

Vi har lejet en bolig her i Jolly Harbour fra den 14. til den 19. maj, så den flytter vi ind i, når Miraculix bliver sat på carrieren mellem den 14. og den 17. maj. Det kan være at vi undersøger om Miraculix kan ligge foran naboboligen indtil vi skal sejle den ud til carrieren. Vi skal desværre se ud på den store motorbåd, der er hævet over vandet.

Billedet ovenfor viser bugten uden for Jolly Harbour, hvor mange både ligger for anker i det lave vand. Så tager man gummibåden og sejler ind til havnen for at få handlet. Vi regner med at lægge os derud i morgen den 8. april. 

Denne strand ligger 5 minutters gang fra det hus vi har lejet. Så gælder det bare om, at Edel ikke skal have alle de konkylier og muslingeskaller hun kan samle med sig hjem.

Edel har fjernet rust fra mange rustfrie beslag på båden i dag, da den store saltmængde i vandet tager hårdt på skibet. Jeg har prøvet at nødreparere vores rodkick, som holder bommen oppe, når sejlet skal ned. Gasfjederen i rodkicken er blevet utæt, og kan desværre ikke holde bommen oppe mere.

Om aftenen var vi ovre på Freedom og spise grillede bøffer og pølser, med en lækker salat lavet af Phillip. Det var rigtig lækkert og som sædvanligt hyggeligt.

Det passer ikke altid, hvad der står på nummerpladerne, Land of sea and sun, for det er det første sted, hvor der har været så mange kraftige regnbyger hver dag,  og flere dage i træk.

Den 9. april 2019

 

Vi har her til formiddag forladt ankerpladsen uden for Jolly Harbour, og er taget mod English Harbour, en tur på 11 sm, som kun skulle have taget ca. 2 timer. Men vinden og bølgerne var imod os, og ikke nok med det, så måtte vi bakke med motoren flere gange, da der var meget Sargasso tang i skruen. Vi var helt nede og sejle 3-4 knob ,så turen tog 3 timer i stedet for.

Vi kom dog frem til indsejlingen til English Harbour, og lige inden for indsejlingen lå disse lækre ankerpladser.

 

Ved kajen til Slipværftet lå denne berømte båd, som har været over Atlanten flere gange. Vi så dog ikke manden i jakkesæt – der i reklamen for Hugo Boss løber op ad masten.

Her har vi så lagt os ind ved kajen over for Nelson Dockyard, hvor priserne er skruet virkeligt op for at ligge ved kajen.

Den 10. april 2019

På vores side af havnen lå denne italienske restaurant, hvilken vi skulle prøve, og vinen til linguine med lobster skulle være en Rippasso. Vinen var god, men det kneb lidt med retten, da der ikke var linguine til lobsteren, men spagetti. 

 

Fra havnen kan vi se over på disse høje master, som ligger i Falmouth havn, lige på den anden side af en tynd landtange.  Her ligger nogle af de største sejlskibe vi har set. Om aftenen kan vi fra vores havn se det røde lys i toppen af deres master, det skulle være en slags blærerøvs lys!!

På vej hjem kom vi gennem denne gade med alt muligt der blev solgt, og ved supermarkedet var der et kar med rindende vand, hvor disse krabater gik i. Det var i hvert fald 4 punds lobstere eller større.

Den 11. april 2019

Ham her kender vi i hvert fald i Danmark, for det var ham der angreb og besejrede vores flåde uden for København, så ham kan vi ikke lide.

Billedet er fra bageriet i Nelson Dockyard, som tidligere var køkkenet. Palmen på billedet er plantet af Dronning Elisabeth i 1966, og som det ses er det vokset godt.

Denne Rum Punch skulle prøves, men den var for tynd, da der ikke er vokset hårs ud på brystet.

Her sidder en af de utallige pelikaner, som ved aftentid dykker i store flokke rundt om båden.

Den 12. april 2019

Imens vi har været her i havnen, har der været Oyster sammenkomst med diverse kapsejladser. De allerstørste Oystere deltog dog ikke i ræset, denne er 39 meter lang.

Denne frugt kender vi ikke, men det var en flot blomst på træet, som senere gav frugter.

Lige i indsejlingen til havnen ligger dette fort, som skulle forhindre franskmændene i at angribe den engelske flåde i havnen. Som det ene billede viser er kanonen rettet ind på sejlskibet som anløber havnen.

Modsat fortet ligger denne lille vig lige inden for indsejlingen, hvor mange skibe ligger for svaj, og der er kig ind mod havnen hvor vi ligger.

Her ligger Miraculix ved værftet modsat Nelson Dockyard.

 Så fik jeg lokket den gamle (Allan) med på et selfie.

Der er meget varmt her, og i båden er der 37 graders varme.

Nu er det tid til bloggen igen, og direktøren, Alberto,  for værftet hvor vi ligger på, mente, at vi godt kunne sidde inde på kontoret, i stedet for udenfor. Jeg skulle bare passe kontoret, da han gik ud, hvilket jeg gjorde.

I forhold til at ligge lige på den anden side af sundet, så er det meget billigt at ligge her, og der er vand, el, bad og toilet, måske lidt lavere standard.

1 mand har sejlet denne robåd over Atlanten fra december 2018 til marts 2019. Det var nok ikke en tur vi ville have taget.

Dette hus kan lejes til forskellige formål, og sidste gang Dronning Elisabeth var på besøg på Antigua overnattede hun i huset.

Den 13. april 2019

Så skete det, der ikke måtte ske, men som man jo nok ikke kan undgå. Da jeg skulle børste tænder om aftenen, løb der en kakkelak rundt i håndvasken, og med et hurtigt dask med lappen, var det slut med at løbe rundt. Edel blev tilkaldt, og så var det slut med den lange dybe søvn, for om morgenen havde hun en plan, som gik ud på at hele båden skulle vaskes og sprøjtes med et middel mod kakkelakker og andre krybende og flyvende insekter. Der blev ikke set spor efter disse kryb, men båden var meget ren herefter. Planen var ellers – før kakkelakken – at vi skulle have været sejlet.

 

 

Så går der kapsejlads i den, når Oyster bådene ikke kan komme ud og sejle. Det er voksne mennesker, som sidder i disse små trækasser.

Dette oplever vi hver aften, at store flokke af pelikaner kommer lige hen over vores båd og styrtdykker ned i vandet efter fisk. Det er en mægtigt plask det giver, og af og til lige op ad båden.

Den 14. april 2019

Det er 35 grader varmt i dag, men alligevel har vi besluttet at gå op til Shirley Heights, som er det sydligste punkt på Antigua, og som ligger i en højde på 148 m. Udsigten skulle være fantastisk og i klart vejr skulle man kunne se til Guardeloupe, Montserrat og St. Nevis.

Fra vejen op mod toppen var der udkig til Eric Claptons hus på toppen af en klippe.

Bugten i forgrunden er English Harbour og bugten i baggrunden er Falmouth Harbour.

Som billederne viser var der en fantastisk udsigt fra toppen, der var desværre kun en sigt på 10 km i dag, så det eneste vi kunne se i det fjerne var Monserrat. Der var heldigvis en restaurent på toppen, så vi kunne nyde en kold Carib.  

 

Uden for restauranten sad denne mand og flettede kurve og andre ting. Mens vi talte med ham om de danske vikinger, som han ikke kunne lide, da de havde angrebet Englænderne, flettede han denne flotte rose til Edel. Vi måtte til gengældsige til ham at vi ikke kunne lide Nelson, da han havde angrebet København.

Vi tog en sti ned fra bjerget, hvilket vi ikke skulle have gjort, selvom afstanden var kortere, så var terrænet meget vanskeligt at gå i, men udsigten var flot. Kigget op var mod restauranten på toppen af Sherley Heights, hvor der om eftermiddagen skulle spilles på olietønder. De blev ved med at spille fra kl. 16.00 og indtil kl. 22.00, hvilket vi kunne høre fra vores båd – meget hyggeligt.

Den 15. april 2019

 Så er Hugo Boss på vej mod Mexico, men uden Alex på turen derover

En Oyster skal jo også have ny  maling i bunden, bare vores havde set sådan ud i bunden før vi skal male, for så skulle vi ikke male.  

Den 16. april 2019

 Vi har igen sat kursen på et nyt mål, denne gang Mamora Bay, som ligger ca. 3 sm fra English Habour, så ikke en af de lange ture, men en tur lige mod bølger og vind.

 

Vi har lagt os for anker ude i bugten, så vi kan få badet, men vandet er ikke klart, nok på grund af at der kommer dønninger ind i bugten fra Atlanten. Bunden er en blanding af sand og mudder, men ankeret er trukket helt ned i bunden så det holder.

Bugten er omkranset ud mod havet af St. James’s Club, som er et stort resort, som udlåner vandting til dem der bebor resortet.

Mens vi ligger for anker lyder der pludselig et stort plask lige ved siden af båden, og vi farer op for at se, hvad der er sket. En kajak med 2 personer var væltet ved siden af vores båd, og da vi spurgte om de skulle have hjælp, svarede de med det samme; Ja. Jeg hoppede i vandet og fik fat i kajakken og en af pagajerne, og vi spurgte om de ville ombord, og straks herefter var manden om bord, mens hans kone stadigt lå i vandet. De blev herefter afhentet af en motorbåd fra resortet.

Hele himlen synes at være i brand, flot kig.

Den 18. april 2019

Vi har i dag besluttet, at vi vil lægge til ved resortets bro, og opleve lidt af den luksus, der er sådan et sted. Når vi nu har lagt til ved broen, og selvfølgeligt betalt de 45US$ pr. dag uden strøm og vand, kan vi benytte alle faciliteter som svømmepool, Hobie Cat, kajakker, vand stepcykler m.m.

Der er 3 swimmingpools på resortet, og det kan ses at det er all inclusive, for der bliver virkeligt drukket igennem, med plastic glas langs poolkanten.

Der var sørme også fri WiFi, så nu skulle der skrives på bloggen, men lige pludselig var der ikke mere strøm på PC’en, surt, for så måtte jeg igen op og skrive senere.

 

  

 Et par billeder med Atlanterhavet i baggrunden, samt et kig hvordan der ser ud mellem lejlighederne.

Den 19. april 2019

Der holdes også husdyr her, for der var omkring 10 af disse rødfoddede skildpadder, som kunne fodres med det salat, der var tilovers.   

  

Resortet ligger mellem den bugt vi ligger i og Atlanterhavet på den anden side, og uden for ligger der et rev, som ikke kan passeres med båd, men det er muligt at bade her.

Der er i dag full moon party på stranden, og vi beslutter os for at deltage i dette, dog er vi ikke helt klar over hvad det koster, da det er et 5 stjerners resort. Vi får skrevet under på at ville betale, og da vi går ned til bordene ser vi et engelsk og et canadisk par, som vi havde mødt aftenen før i baren, og vi sætter os ved deres bord. Det bliver en hyggelig aften med god mad og drikke. Prisen kun for maden var 80 US$ pr. person uden drikkevarer.

Den 20. april 2019

Vi har besluttet at forlade resortet i dag, mens vi stadigt har lidt håndører tilbage i pungen, og tager til Falmouth Harbour, som ligger 3 sm væk.

Der er i øjeblikket Antigua Classic Week i havnen, så vi skal se alle de flotte gamle skibe.

 

Den 7. til 11. maj 2019

Mellem disse datoer bliver Miraculix sat på carrieren Mv Arubaborg  for at blive fragtet over Atlanten til Southampton i England, så vi ikke selv skal sejle retur over Atlanten. Det er en stor ændring af den tidligere planlagte afhentning, hvor skibet var planlagt til at afgå den 17. maj. Herved kommer båden også en uge tidligere til England, og vi vil ikke være til stede når Miraculix bliver sat i vandet igen. Vi skal lige finde ud af hvad vi gør, men lige nu venter vi på at få den præcise dato først.

 

Den 19. maj 2019

Den 19. maj flyver vi til Houston for at besøge Edels fætter og hans kone, som bor uden for Houston. Den 22. maj flyver vi videre til Vancouver og besøger Edels søster og mand, som har boet i Canada over 60 år. Vi glæder os meget til at se den del af familien igen.

Omkring den 26. maj skal vi være i Southampton for at tage imod Miraculix, og fortsætter vores sejlads, før vi i starten/midten af august forventer at anløbe Nivå igen, hvilket vi glæder os til. Det bliver dejligt at se familie og venner igen efter 15 måneder væk hjemme fra.