Gran Canaria

Den 11. oktober 2018

Vi sejlede ud fra Madeira den 10. oktober for at sejle de omkring 243 sm til den vestligste ø i Gran Canaria ø gruppen, La Palma. Det var en meget smuk natsejlads med millioner af stjerner på himlen, men månen kom kun frem i kort tid, så det var også sort nat. Vi så en del stjerneskud og vi ønskede begge, men det må jo ikke røbes, for så går det ikke i opfyldelse.

Så skal det spanske gæsteflag op igen, da de Canariske Øer er underlagt Spanien.

  

Er der ikke landkending forrude, jo inde under alle skyerne ligger øen La Palma.

  

Lige før vi nåede øen blev vi mødt af en flok delfiner, og lidt senere sejlede vi forbi disse store hvaler som vi mener er spækhuggere, da finnen er meget høj og spids. Det var et fantastisk syn at se disse store hvaler i havet ikke så langt fra os.

  

Så går solen ned bag La Palma, og herefter blev det ganske mørkt, da vi skulle ind i havnen Santa Cruz.

Vi har været på vandet i 37,5 timer, og har sejlet 258,9 sm gennem vandet, hvilket giver en gennemsnitfart på 6,9 kn. Midt på natten måtte vi rebe genuaen, da vinden tog til, og vi måtte gå højt til vinden og bølgerne byggede op, så båden blev oversprøjtet med vand. Ved middagstid dag 2 forsvandt vinden som forudsagt, og genuaen blev rullet ind. Der er lige nu så meget salt på båden, så vi kan skrabe det af.

Den 12. oktober 2018

Dagen i dag er gået med forskellige praktiske gøremål på båden, handle lidt ind og besøge turistkontoret for at undersøge, hvad vi skal se på øen, om vi skal leje bil eller køre med bus, men det meste er lukket i dag, da det er spaniens nationaldag.

Den 13. oktober 2018

Vi stod op til et dejligt vejr, sol og ingen vind, og vi gik herefter op i byen for at udforske den, samt at bestille en lille bil vi kunne udforske øen i. Det viste sig, at den lokale biludlejer ikke havde nogen bil han kunne udleje, men vi kunne tage til lufthavnen og leje en. Herefter gik vi tilbage til havnekontoret for at få hjælp af dem, og vi kunne afhente en lille bil dagen efter kl. 9.00 lige ved havnen.

 

Gågaden i byen er rigtig hyggelig med mange forretninger.

  

Altanerne er et kapitel for sig selv, de er rigtigt flotte med smukke udsmykninger og udskæringer.

Vi gik tur i byens park, og pludselig var denne lille spanske charmetrold henne og rykke i vores kamera for derefter at stå sådan som på fotoet, og tilbage igen og rykke i kameraet og det gjorde hun indtil vi tog et foto af hende, så hende kunne vi ikke helt stå for.

Vi kom forbi et marked, hvor vi kunne få friskpresset sukkerrør tilsat friskpresset orangesaft. Efter en lang gåtur smagte det godt.

  

Sandstranden er med fint sort sand fra de mange vulkan udbrud der har været gennem tiden på øen. I havnen ligger man beskyttet af færgeterminalen og indsejlingen til lystbådehavnen bliver lukket af en sill hver nat.

Den 14. oktober 2018

Her til morgen kl. 9.00 hentede vi den lejede bil og kunne køre afsted i det fine vejr med det samme. Det viste sig at være en Opel Corsa, som dog var meget tam, så gearene skulle bruges flittigt måtte vi erkende. Vi havde besluttet at køre over det højeste punkt på La Palma, Roque de Los Muchachos, og tilbage til båden i Santa Cruz over den nordlige vej.

   

Straks efter at vi kom ud af Santa Cruz, begyndte det at gå stejlt opad på en vej der bugter sig hele tiden.

  

Efter vi havde kørt i en halv time var vi kommet op, og havde denne fantastiske udsigt, men det skulle vise sig at vi skulle samme vej ned og op igen, da bilen skulle have været mellem kvart og halvfyldt med benzin. Pludselig syntes vi ikke, at der var nok i tanken, så vi måtte ned til Santa Cruz for at få tanket op.

Hele tiden blev vi overrasket over det ene smukke syn efter det andet.

   

Undervejs måtte vi holde ind og se ud over kraterne. Mange gange kørte vi på kanten af kraterne med udsigt ned over begge sider, og hvis det ikke var for skyerne som efterhånden havde samlet sig sammen under os, kunne vi have set ned til Atlanterhavet.

   

Der var stadigt en god bid op endnu, men klipperne havde ændret sig, så der var ingen tvivl om at dette var en gammel vulkan.

   

Helt oppe på vulkantoppen er det et yndet sted at observere stjernehimlen, da luften er meget klar, så mange lande har udstyr til at udforske himlen over os.

Nu er vi næsten helt oppe, og den lille Corsa brummer godt fra køleanlægget, da det stadigt er 25 grader her i solen.

   

Vi er nu oppe i 2426 m højde, men man skal ikke glemme, at øen rejser sig fra ca 4000 m dybde, så vulkanen kan næsten matche bjergene i Himalaya.

  

Det var muligt at gå ud til krateret af en sti der gik op og ned, men man blev hurtigt husket på at iltindholdet i luften er meget lavt, så pludseligt måtte man hive efter vejret når det gik opad, og sidde ned og hvile sig. Det skal samtidigt siges, at det ikke er for badesandaler, og størstedelen af dem der går her er udrustet med vandrestøvler og vandrestave.

   

Som det ses på billederne er skydækket undervejs ind fra Atlanterhavet, og allerede efter kort tids kørsel ned af bjerget begyndte det at regne.

   

På den nordlige vej var det nu blevet rigtigt regnvejr, så mange steder var sten faldet ned fra klipperne og lå nu sammen med jord og pinde på vejen, men vi ville alligevel lige se på området ved La Fajana som havde bananplantager overalt, selv på smalle terasser på bjergene.

  

Da vi kom helt ned til vandet i La Fajana, som er kendt for deres svimmingpools som bliver fyldt med saltvand, blev vi mødt af dette syn. Orkanen Leslie havde sendt store bølger ind mod den nordlige del af La Palma og resten af de Canariske Øer. Det var forbudt at benytte svimmingpools, da bølgerne slog højt ind over dem samt resten af kysten.

  

Bølgerne var store og der var en kraftig vind der gik på tværs af bølgerne, så toppen af bølgerne blev revet af.

Det regnede stadigt meget.

Man kunne godt forestille sig hvor dejligt der ville være her i solskin og mindre bølger.

Den 15. oktober 2018

De har lovet regn indtil middag, så vi har besluttet at vi kører nordpå til et destilleri som laver Rom, og som dagen før forsvandt helt i regntåger.

  

Pludselig var der en ved siden af der sagde ” STOP” (Edel), for der skulle ikke køres op eller ned af disse stejle veje i San Andrès, så vi måtte finde en anden vej til destilleriet.

  

Her i dette område ved Charco Azul er der saltvands swimmingpools, som ses lidt utydeligt på billedet til højre, men ellers er der enorme plantager med bananer.

  

Det næste der sker med denne klase bananer er, at de får en pose på, og så er de klar til at blive høstet.

    

Vi har p.t. ikke fundet ud af hvad det er for nogle frugter på træet. Lidt længere ude af vejen kommer vi til destilleriet, hvor vi smager på flere Rom-typer, men vi beslutter at købe likøren, som også bliver fremstillet her. Likøren og rommen bliver fremstillet af sukkerrør, der vokser og bliver høstet her på øen, og herefter tilsat karamel eller banansmag plus andet.

Vi beslutter at køre ned på sydspidsen af øen, for at se på et par vulkaner. Vi startede i sol, men på vejen trak skyerne sig sammen og det begyndte at regne. Vi fortsatte indtil vi opdagede, at vi var kørt gennem den by, hvor vi skulle være drejet af mod vulkanerne – vi var kørt for langt, så der var kun et at gøre, vende bilen og køre sydpå igen.

   

Vi parkerede lige udenfor et vulkancenter, som beskriver udviklingen i området, hvor der ligger 2 vulkaner. San Antonie krateret ses her ovenfor, og som det ses, har der ikke været udbrud meget længe – ikke siden 1677, men spændende var det at gå på kraterkanten og dels se ned i krateret og dels ud over siderne.

  

Mange besøgende har taget de lange bukser og vindjakker på, for på denne top blæser det mellem 14 og  16 m/s, der var også en kasket der fløj af og forsvandt i dybet – dog ikke en af vores.

Her ser vi vulkanen Tenegula, som ligger lidt syd for San Antonie vulkanen. Denne vulkan havde sit sidste udbrud i 1971, men ingen ved hvornår det sker igen.

Den 16. oktober 2018

Det var overskyet da vi vågnede, dagen er gået med at vaske tøj, handle ind, og slappe af. Vi gik over til stranden med det sorte sand. Der var gult flag og vi badede i de pænt store bølger som hele tiden pressede os mod land på den stærkt skrående strandbred. Aftenen blev afsluttet med grillmad på båden.

Den 17. oktober 2018

Vi stod ud af havnen kl. 09.30 og vejret var nogenlunde, og Windy.com forudsagde vindstyrker op til 8 m/s.

  

Vi gik ud for fuld sejlføring, men det skulle dog hurtigt vise sig at være for meget sejlføring, og vi rebede forholdsvis hurtigt genuaen med flere omgange. Da bananen så forsvandt i bølgen fra grøntsagsnettet blev reb 1 sat i storsejlet, og vi havde en god sejlads til nordspidsen af La Gomera, hvor bølger og vinden blev betydeligt mindre. Herefter rebede vi ud og fortsatte til farvandet mellem Tenerife og La Gomera.

Billedet til højre er Tenerife med bjerget Pico de Teide på 3717 m.

Hvad var det nu der havde stået i den store bog om accelerations zoner mellem øerne her på Gran Canaria.

Det skal man være meget opmærksom på hvis vinden kommer fra nord, for da vi løb ned gennem passagen mellem Tenerife og La Gomera, kom vinden og bølgerne retur med fuld styrke, og det var vinde op til 14,5 m/s, så hurtigt blev hele genuaen rullet ind, men storsejlet holdt vi stadigt oppe, men vi havde nogle opskæringer undervejs i de store bølger. Lige før havnen San Sebastian, La Gomera fik vi bommet og umiddelbart herefter tog vi storsejlet ned.

     

Vi fik en fin plads i havnen efter vi havde ventet uden for lystbådehavnen i det afmærkede gule felt.

Den 18. oktober 2018

Her til morgen var vi oppe på havnekontoret og betale for de næste 4 dages ophold i havnen. Vi har besluttet at leje en bil på lørdag, til at udforske øen.

   

Lige uden for havnen er der en badestrand med sort sand, som ligger i læ af molerne, så der ingen bølger er på stranden. Dog har stranden været tom for mennesker i dag på grund af blæsten. Når man vender sig om og står med ryggen til stranden, kigger man lige op i gågaderne, som er meget hyggelige.

     

Som det ses på billedet af palmerne er der meget blæst i dag. Vi blev enige om at gå ud og spise her til aften, og fandt et sted hvor vi fik tun fileter, og på vej hjem var der tændt op i gade udsmykningen.

Den 19. oktober 2018

Det var en afslapningsdag i dag, hvor vi fik bestilt bilen og fik badet fra stranden, inden det begyndte at regne.

  

Her på Gran Canaria fodrer man ikke ænder men fisk med brød.

Den 20. oktober 2018

Den lejede bil blev hentet kl. 8.30 og det viste sig at være en Fiat Panda, med begrænset motorkraft, så håndledet var udsat for en stor belastning med alle de gearskift.

  

Vi kom ikke langt uden for San Sebastian før vi var højt oppe med et flot kig ned over dalen. På La Gomera samles der store mængder vand op til drikkevand samt vand til overrisling af afgrøder.

   

Lige før vi nåede Agulo på nordsiden af øen havde vi dette flotte kig mod Madeira og bjerget Pico de Teide på 3717 m.

   

Vi var efterhånden nået til Vallehermoso, og det var blevet tid til formiddagskaffen på den lokale bar i midten af byen, og gad vide om det var på grund af det var lørdag, men torvet var fuld af mennesker der talte sammen.

   

Efter kaffen arbejdede Pandaen sig op af de næste stigninger, og vi var nu kommet over på vestsiden af øen, og kørte i Park National de Gerajonay, som er en af de sidste urskove der findes.

   

Vi stoppede igen for at tage billeder af udsigten, og nu var der udsigt til Atlanterhavet, men det var ikke muligt at se La Palma for skyer i det fjerne.

Urskoven består af store laurbærblads træer, og her ses et mindre træ, som vi flygtigt fik en ide om at plukke blade til julestegen. Nu var vi nået til Valle Gran Rey, og det var en meget flot nedkørsel til denne by på syd-vest siden af øen, som er et rigtigt turiststed med alt hvad det indebærer.

  

På vej hjem kørte vi så igennem Park National de Gerajonay med urskoven, og det var da også specielt, men man skal nok være botaniker for at få det hele med.

Vi er så kommet over på den anden side af Vallehermoso, med et flot kig ned på byen, men så skete der det samme som på La Palma, at himmelens sluser åbnede sig og resten af turen foregik i kraftig regn, så det var slut med at stoppe og kigge ud over dale og bjerge.

Den 21. oktober 2018

Vi skal i dag “kun” sejle 27 sm så vi gik først ud af havnen kl. 10.00.

   

Vi skal følge et afmærket spor ud af havnen, da den store trimaran skal have meget plads, når den skal vende. Generelt er der en stor færgetrafik mellem de forskellige øer på Gran Canaria. Bjerget mellem de to færger er Pico de Teide på Tenerife.

   

Der var ingen vind, da vi sejlede afsted, men et par ben i vandet efter båden er et tegn på at det er badetid, 25,8 grader, selvom der er flere km dybt under båden.

Vi har nu krydset farvandet mellem La Gomera og Tenerife, og pludselig kommer der et vikingeskib forbi.

   

Næste stop Tenerife.

  

På det syd-østligste hjørne af Tenerife er der mange kratere fra tidligere vulkaner.

Vi kom til havnen Marina San Miguel, Tenerife og vi måtte lægge os uden på en norsk Swan 65 fra 1979 indtil havnecapitanen kom mandag morgen. Hele natten trak Miraculix’s 8 ton  sammen med Swanens 36 ton i fortøjringerne, så vi larmede meget, ligesom historien om musen og elefanten der trampede da de gik over broen sammen. Miraculix ser bare så lille ud!

Den 22. oktober 2018

Vi havde ikke mere brød, så vi prøvede  at finde det lokale supermarked.

Men hov, hvad var nu det, vi var kommet til et turiststed med hoteller, lejligheder, igangværende byggerier og golfbaner, og det var ikke et sted der var beregnet for sejlere.

Vi fandt dog et supermarked, men det var ikke lige et sted vi ville handle andet end brød i.

  

Så er der solnedgang mod vest og umiddelbart efter kom månen op i øst, og det var godt at den stod op, for det er meget mørkt, når den ikke er på himlen.

Den 23.-24. oktober 2018

  

Er det ikke en fryser der bliver installeret, og hvordan kommer den mand dog op igen fra det lille rum. Man tror ikke det kan lade sig gøre, men han snoede sig op.

  

Jo vi har købt en køle/fryseboks på 65 l hos den lokale bådudstyrforhandler så vi kan have nedfrosset kød med på overfarten af Atlanten. Vi skulle bruge noget el-udstyr for at kunne forbinde køleren/fryseren med 12 v og 220 v, så vi besluttede os at tage ind til et byggemarked og herefter ind til et større supermarked, men det skulle vise sig at være næsten umuligt at gå til. Først fulgte vi skiltene til turistinformationscenteret, som var afmærket godt med skilte hele vejen, men det viste sig at de havde glemt at lave turistinformationscentret, da de måske skulle bruge arealet til et kæmpe hotelkompleks de var i gang med at bygge.

Herefter var den eneste udvej at tage en taxa, som kørte os til byggemarkedet, 10,10 EUR, hvor vi fik købt ledninger og stik, samt andre ting vi nok ikke kunne undvære.

I nærheder var der et hypermarked, så vin og mad blev indkøbt til flere dages forbrug og så var der kun at tage en taxa til båden, 5,7 EUR. Vi var blevet tørret på vejen ud af taxachaufføren, der forøvrigt talte i mobil hele vejen.

Ledningerne blev trukket og køleren/fryseren kører, og der blev lavet isterninger til GT’en om aftenen. Forresten blev der også lagt kyllingekød, pølser, smør m.v. i fryseren.

Den 25. oktober 2018 – en måned til vi sejler fra Las Palmas over Atlanten

Vi skulle have været sejlet her til morgen til Mogan på Gran Canaria, men de havde lovet tordenvejr og masser af regn, så det blev en arbejdsdag på kontoret med diverse mails og opringninger til kommunen, bank, udbetaling Dannmark og teleselskaber.

  

Det passede med vejrudsigten, for det har virkelig regnet i dag. Alt i alt har vi ikke rigtig set noget her på Tenerife, men vi har også oplevet så meget den seneste tid, at det er svært at fordøje. Så det er godt med nogle “feriedage”.

Den 26. oktober 2018

Windy.com har i dag lover ingen regn og næsten ingen vind, så vi forlod havnen kl. 8.30 for at sejle de 47 sm til havnen Mogan på Gran Canaria.

   

På vej ud af havnen passerede vi Ragnarok og en ubåd, som dykker ned med op til 30 personer  for at se fisk blive fodret af en frømand uden for vinduerne i båden.

Så er morgenmaden ved at være klar, og se lige på brødet – friskbagt brød lige fra ovnen. Det er godt.

   

Så er Gran Canaria dukket op af disen, efter en dag med motorsejlads. Et par timer før vi nåede øen, blæste det op til 7 m/s, så genuaen blev rullet ud og motoren slukket. Det er en lise for sjælen, når den bliver slukket. Nu har vi også Mogan i sigte, og vinden har lagt sig igen. På hele turen over fik watermakeren fyldt 180 l på tanken af det blå vand.

   

På denne kyst er klipperne meget golde og stejle. Så ligger vi i havnen op af en betonmole, det er Miraculix i midten af billedet, selvom vi havde en mail på, at vi skulle ligge ved flydebroer. Og sikken en velkomst/ behandling vi fik, da vi ankom til havnen. Den sure dame på kontoret kunne ikke finde os i sine notater, så det var lige ved at vi ikke kunne få en plads, så vi måtte tage til takke med betonkajen. Efter palaver på kontoret vendte jeg en side i hendes bog, og der stod Miraculix sørme, men det var dagen før, og vi skulle ligge på flydebroen plads 117.

Vi besluttede dog at blive på pladsen efter vi havde været oppe på en restaurant og spise Paella med seafood. Pladsen vi ligger på er mere central end pladsen på flydebroen, der forøvrigt ligger lige ud for en toiletbygning.

Den 27. oktober 2018

Mogan er en flot havneby, og der er rigtigt fint med blomster og husene er pænt malede.

   

Hele vejen rundt om havnen ligger restauranterne side ved side og falbyder deres retter, så det er virkeligt svært at finde ud af, hvor vi skal spise, da udbuddet er så stort.

   

Mogan er et rigtig turiststed, hvor man blandt andet kan sejle ubåd, sejle trimaran for at kigge på hvaler, flyve faldskærm efter speedbåd, men man kan også besøge badestranden lige ved siden af havnen og ligge på en solseng og blive branket eller bade.

     

Så skete det igen, for i løbet af eftermiddagen blev himlen helt sort inde over land og pludselig blev der åbnet for den store vandstråle fra himlen og det væltede ned. Igen gik det ud over reserverullerne af toiletpapiret under vinduet i badeværelset på båden, for det blev ikke lukket i skyndingen sammen med alle de andre vinduer.

Den 28. oktober 2018

I Mogan ligger alle de store hoteller væk fra havnen, så de ikke ses umiddelbart, og det gøre havnen hyggelig. Der høres kun en svag summen af stemmer fra restauranterne.

   

Sådan ser der ud overalt omkring havnen – måske også derfor den kaldes for lille Venedig.

Det kan godt være svært at komme til og fra båden, når man ligger op af en betonkaj, og vander stiger og falder 2 m 4 gange i døgnet og båden ikke må ramme kajen når vandet falder. I Mogan ligger man ikke til y-bomme, men en line samles op ved kajen/flydebroen og denne trækkes så op langs siden på båden og udgør herefter fortøjningen, som trækker båden væk fra kajen/flydebroen.

Den 29. oktober 2018

Dagen i dag er gået med diverse opfølgning af tidligere skrivelser til kommune, teleselskaber, satellitforbindelse, Raymarine, filtre til watermaker m.v.

Den 30. oktober 2018

Vi har været væk hjemmefra nu i over 5 måneder, og vi havde fået en invitation fra FTLF om julefrokost på Den Danske Restaurant i Patalavaca, hvilket vi desværre måtte sige nej til, da vi på dette tidspunkt er i Las Palma og er ved at klargøre båden til ARC’en.

Ovenstående må have ramt nogle følelser i maveregionen, for i dag hoppede vi på en bus som kørte os til Patalavaca, og fluks sad vi med en platte med sild, leverpostej, laks, ribbens steg og ost. Der manglede kun frikadellerne som hjernen ikke helt kunne fraskrive, for det kunne jo være at man kunne bestille en lille portion og dele den ved bordet. Men det var godt jeg ikke bestilte disse frikadeller, for vi var mætte da vi rejste os fra bordet. Vi fik en hyggelig snak – på dansk – med Lotte fra Den Danske Restaurant.

  

På vej op til bussen kom vi forbi flere store kasser af hoteller, men intet kunne dog måle sig med dette byggeri, som efter vores mening, stod meget langt nede på listen over arkitektoniske skønheder. Hele vejen rundt om en lille strand var der klasket hoteller op.

  

Da vi kom til Puerto Rico stod vi af bussen igen, for at undersøge om vi skulle skifte til denne havn. Efter vi havde gået rundt i havnen, som også var omkranset af diverse store hoteller, bestemte vi os for at blive i den hyggelige og pæne Mogan Havn til mandag den 5. november, da der på denne dag skulle være en godt vejrvindue.

Den 31. oktober 2018

Det ser ud til, at vi er faldet til her i Mogan havn, for aktiviteterne er ikke så store lige nu, men der bruges tid hver dag til at ringe og rykke de forskellige udestående ting vi har kørende i Danmark.

   

Nu har båden fået dieseldunke op på dækket, lige som de andre langturssejlere, for der var ikke mere plads i magasinet, da fryseren tog denne plads. Det er en besværlig måde – når det er lavvande som på fotoet – at komme i land på, og Edel bryder sig i hvert fald ikke om det.

  

Om eftermiddagen gik vi ud på ydermolen, for at se hvad der skete der. Huset er til havne administrationen, og badestranden umiddelbart ved siden af havnen er meget børnevenlig.

  

Her i havnen kan man også tage med en ubåd ned til bunden umiddelbart uden for havnen og efter 1 time er man i havn igen og 30 EUR fattigere. Vi valgte at tage et glas sangria på restauranten yderst på ydermolen, og nu er jeg iført et par nye Ray Ban solbriller.

Den 1. november 2018

I dag skete det der ikke må ske, for Edel opdagede en død kakkelak på badeværelset i båden, så hele båden blev sprøjtet, en ny aerosol dåse blev indkøbt, og vi måtte spise frokost ude, da brødet var blevet smidt ud til fiskene. Vi gik en tur på møntvaskeriet og fik vasket et par maskinfulde.

Den 2. november 2018

Vi fortsatte i kakkelak-tegnet, for i dag kom alle bundbrædderne op af båden og de blev vasket samt bunden under.

  

Båden har næsten aldrig været så ren under bundbrædderne før.

Umiddelbart før vi gik i gang med rengøringen, var vi blevet kontaktet af Freedom og Vixen, som lå i den næste havn Porto Rico og ventede på, at der blev plads i Mogan, om vi skulle mødes på Restaurant Guantanamo og spise sammen. Restauranten lå mellem de 2 havne og vi ankom stadsligt med en af de offentlige busser, som kører som død og H…..e på de små veje ud til kysten.

    

Vi sluttede den gode middag af med et glas Mexicansk kaffe, og hvad der var i dette glas efter afbrændingen, ved vi ikke, med det smagte godt og sødt, og blev virkelig serveret med maner. Edel har rykket sig så meget tilbage, så hun ikke kom med på det sidste foto.

Den 3. november 2018

Da vi skulle sejle næste morgen besluttede vi, at vi ville sejle over til tankstationen og få fyldt tanken og 4 gule diesel dunke op, hvorefter vi ville sejle ud og bade.

Da vi var færdige med at fylde op, blev vi anråbt af et medlem fra FTLF, John, som kom over til os ved tankstationen, hvorefter vi sejlede tilbage til vores plads og Bente og John kom over og vi delte et par øller, hyggeligt selskab. Vi aftalte inden at vi skiltes om eftermiddagen, at vi skulle mødes om aftenen på vores båd.

Den 4. november 2018

Vejret her til morgen var skyfrit over Mogan, men mod øst og vest var det skyet.

Vi begav os derfor af sted kl. 7.40 i ingen vind og sejlede SØ på.

Efter ca. 40 minutter passerede vi Porto Rico, hvor Freedom og Vixen venter på, at der skal blive plads i Mogan.

Da vi rundede det SØ-ligste hjørne ved Maspalomas drejede vinden imod os og tog til i styrke, lige som vejrudsigten havde forudsagt. Vi havde dog sat storsejlet, og da vi vidste vinden ville tiltage besluttede vi at rebe storsejlet. Inden for kort tid blæste det op til 12 m/s og med vinden og bølgerne lige imod os. Vi var nu kommet ind i accelerationszonen, hvor vinden på en meget kort distance kan blæse det dobbelte af, hvad den lige havde gjort. Denne forøgelse af vindstyrken er meget udtalt ved nordlige vinde, da vindene ikke går over de bjergrige øer i Gran Canaria Øgruppen, men i stedet for samles i mellemrummet mellem disse øer. Ca 20 s/m fra Las Palma, skulle vinden så lægge sig igen til omkring 4 m/s, men dette skete ikke, kun steg bølgehøjden til omkring 2 m, men nu var Las Palma i sigte, og næste afsnit af vores rejse skal så begynde.