Frankrig – Dunkerque til Brest

Den 9. juni 2018

Vi ankom til Dunkerque kl. 16.30, hvor dybdemåleren viste 2.3 m 0g da vi gik til køjs kl. 22.30 viste den 7,1 m, så nu starter den rigtige udfordring med tidevandet. Hele muren op mod havnekontoret var dækket af muslinger, men senere på aftenen var de væk under vandet.

Vi havde glædes os til at komme til Frankrig og betalte for 2 dages ophold med det samme, da vi forventede en historisk oplevelse i Dunkerque.

    

Vi gik ud og så på byen og for at handle, men da vi kom tilbage til båden var vi skuffede over, hvad vi havde set, så vi gik på nettet og fandt ud af at der ikke var ret meget at se, så vi besluttede at tage af sted næste dag.

Den 10. juni

Vi knækkede koden omkring tidevand her til formiddag, takket være en bog vi havde lånt af Mintaka Hans, så vi besluttede os først at sejle kl. 14.15, og det viste sig at være den rigtige løsning, da vi de næste 5 timer lå på en gennemsnitlig hastighed på 8 kn over havbunden, til tider op over 10 kn og vi ankom til Boulogne-Sur-Mer kl. 19.30. Havde hele vejen ligget på en agten for tværs i 7-8 m/s, men da vi  bommede efter Calais blæste det op til 13 m/s resten af vejen.

Efter Calais kunne kysten godt ligne noget fra den anden side af Kanalen, Dover.

     

Den 11. juni

Vi stod op, vaskede tøj og lejede cykler for at se bl.a. Basilica Notre Dame, der desværre var lukket. Det er en meget flot gammel by og vi kom forbi en flot gammel borg fra det 17. århundrede.

    

Skønt solskinsvejr, så vi satte os på en restaurant La Scala – og spiste moules frites og drak dejlig kold hvidvin. Et termometer i nærheden viste 24 grader. Første gang vi er på de temperaturer.

Den 12. juni

Vi stod op til en kølig gråvejrsdag. Vores nabobåd en svensk enlig mand fik besøg af Douane – de franske toldere. De besøgte også to belgiske både. Vi sejlede af sted over middag, da vi gerne ville have tidevandet med os . Vi sejlede kun for storsejl, agten for tværs, det blæste op til 14, og der var to meter høje bølger. På et tidspunkt loggede vi op til 12,6 på vej ned ad en bølge. Vi ankom til Dieppe kl. 20.00.

Den 13. juni

Dejligt solskin op ad dagen, vi gik tur i byen, handlede, nød solen, vaskede båd og tog en lur i cockpittet – lutter afslapning. En meget hyggelig by, bl.a. med et kirkeur der slår hvert kvarter.

Den 14. juni

Gråt-gråt-gråt, og en lille smule regn, og køligt 16 grader. Gåtur i byen og ned langs Strandpromenaden og herefter hygge nede om læ. Men hvor bliver sommeren af, for vi er da taget til Frankrig, og vi er i juni måned.

I dag har forskellen mellem højvande og lavvande været på 9,3 m .

     

Der er mindre end 6 timer mellem disse to fotos. Bemærk den stejle trappe på foto to.

Den 15. juni

Vi sejlede fra Dieppe om morgenen i solskin, men det var en kølig morgen. Det var motorsejlads hele vejen, da vinden var mellem 5 – 7 m/s og lige i næsen. Havet havde en smuk grøn farve, og klinterne var hvide så langt øjet rakte. Pludseligt sprang en delfin op af vandet, smukt-smukt syn, så det var den første delfin vi så.

    

Efter vi ankom til Fécamp gik vi ud og handle, og hyggede os om læ.

Den 16. juni 

Vejret har skiftet mellem sol og overskyet hele formiddagen. Efter frokost gik vi op til Bénedictiner Le Palais for at se det tidligere munke kloster, hvor der blev fremstillet eliksir mellem det 12 og det 17 århundrede, hvori der indgår 27 forskellige planter for at få den rette smag frem. Denne proces er blevet genoptaget inden for det sidste århundrede  og er blevet gjort kommercielt ved fremstilling og markedsføring af eliksiren/likøren DOM.

      

Havnen er hyggelig, men bådene bliver kastet frem og tilbage, så der ruskes voldsomt i fortøjningerne, da der 4 gange i døgnet flyttes store mængder vand gennem  tidevandet. Det samme er set i andre havne med store forskelle på lavt og højt tidevand. Hvad ville jollesejlere i Danmark sige til at isætte joller fra denne højde

     

Den 17. juni  

Vi stod ud af havnen inden kl. 07.00 og vinden skulle have ligget omkring 6 m/s i henhold til de nedtagne gribfiler. Dette viste sig ikke at holde stik, da det blæste over 10 m/s, så vi fik en sejlads hvor båden bankede bølger de første 2 timer. Bølgerne var meget uforudsigelige, da vinden gik den ene vej og tidevandet satte over 2 kn i modsatte retning, i hele taget en rigtig kedelig tur. Det hjalp da vi kunne ændre kurs ned forbi Le Havre og forholdene var helt gode da vi nåede til Ouistreham, som ligger ved kanalen ind til Caen. Havnen inden for slusen er yderst stille og er anbefalesværdig.

Den 18. juni

Næste dag tog vi så ind af kanalen til Caen, da vi ville prøve at leje en bil for at køre ud til de kendte steder, der er i dette område fra D-dagen. Allerede efter en halv time måtte vi vente ved den kendte Pegasus bro, hvor de allierede styrker havde landsat soldater i 6 specielle svæveplan dagen før den egentlige invasion,  for at forhindre de tyske tropper i at springe denne  og den nærved liggende bro over Orne floden i luften. De allierede styrker formåede at holde broerne indtil forstærkninger kom frem efter landsættelsen. På et nærved liggende museum kan man se den oprindelige bro med skudhuller samt et restaureret svæveplan. Vi troede at det var den oprindelige bro.

    

Herefter nåede vi frem til Caen efter at havde ventet ved yderligere 2 broer, og fik fortøjret til molen for besøgende. Der lå en englænder ved siden af os, som tog fortøjningen umiddelbart efter vi kom, og som sagde til os, at de i løbet af natten havde haft “gæster” på fordækket fra de nærliggende natklubber. Gæstebroen kunne ikke aflåses lige som de andre broer. Efter vi havde handlet besluttede vi også at forlade byen, da vi var den eneste gæst i havnen, og vi brød os ikke om den stemning der var i byen og ikke ville lade båden ligge uden opsyn en hel dag her, mens vi kørte rundt i området.

        +

Vi tog herefter tilbage til Ouistreham til samme havn vi kom fra om morgenen, hvorefter vi gik over sluserne til selve byen for at udforske denne. Alle restauranterne var fulde af englændere, som enten skulle se fodbold, eller var på vej sydover til Le Mans i mange flotte specielle biler.

Den 19. juni og Edels fødselsdag

Vi var oppe kl. 5.45 for at kunne være fremme ved slusen kl. 6.30 som forbinder kanalen med den Engelske Kanal. Vejret var mørkt, diset og der var regn i luften. Vi skulle sørge for at sejle ud i medstrøm, og samtidigt være fremme ved Saint Vaast La Hougue, når vandet er højt nok til at vi kan passere indsejlingen, kaldes sillen, til havnen. I mange havne fremover skal dette afpasses meget nøje, da der ikke er vand uden for havnen ved lavvande.

Ovenfor indsejlingen til Saint Vaast ved lavvande. Ud for havnen lå et gammelt fort, man kunne besøge, og for at komme derud havde de konstrueret et helt specielt bus-færge der var i stand til at køre helt op på land.

    

Denne by lever af at opdrætte muslinger og østers, og vi var ude at se på disse østers i en forretning, men de var simpelthen for store, har aldrig set sådanne “dyr”, og vi frygtede at vi ikke kunne håndtere og spise dem. Muslinger kom ind med fiskerbåde og de var pakket i net klar til at blive sendt på markedet.

    

Vi tog i stedet for et glas Ricard på en kafe og en is på hjemvejen.

Den 20. juni

Vi havde besluttet at sejle ud ved 16.00 tiden, dels for at det var blevet højvande igen og at vi ville få medstrøm mod Cherbourg, men ved middagstid blev det så tåget, at man ikke kunne se de udvendige moler for tågen. Dette er et kendt fænomen på den Engelske Kanal. Vi ville ikke sejle ud i denne tåge, så vi afventede hvad der skete. Der lå en hollænder i en 43 fods sejlbåd, som også gik og ventede på om vejret ville lette hvilket det gjorde noget, men der var ikke klart sigt. Vi blev enige om at hvis vi fulgtes ad ville vi tage afsted sammen. På turen mod Cherbourg mistede vi flere gange kontakten til hinanden, selvom vi lå meget tæt. Vi brugte selvfølgeligt AIS og radar, men han var svær at se da han ikke havde AIS og radaren ikke kunne se ham, men alt andet der var foran os. Da vi kom tæt på Cherbourg klarede det op og solen begyndte at skinne.

Vi kom i havnen Port Chantereyne kl. 20.00 og begyndte at rigge båden af, men da vi kom ned i salonen, var der en lugt af brændt plastic, som viste sig at komme fra nogle relæer i elskabet. Årsagen til at de var brændt af var, at en tænd-sluk kontakten havde stået med spænding på hele tiden, og derfor var spolen i det ene relæ brændt af. Dette var desværre sket en gang før med en anden tænd-sluk kontakt.

Den 21. juni

Denne formiddag gik med at afmonterer de ødelagte relæer, men vi troede at vi kunne skaffe nogle med samme funktioner på havnen, da der lå nogle store reparationsforretninger her. Nu mødte vi desværre et stort problem, da der er meget få franskmænd der kan, og måske heller ikke vil, tale andet end fransk og de vil heller ikke prøve at forstå andet. Værftet sagde at vi kunne få det i en forretning i den anden ende af byen og vi skulle tage en taxi eller bus nr. 3, hvilket vi gjorde men det viste sig ikke at være den rigtige, da der var meget langt at gå og den beskrivelse vi havde fået var meget mangelfuld. Vi fandt dog forretningen, men det viste sig at være en slags Bauhaus, som ikke havde det rigtige relæ til 12 V. Vi kom dog til at tale med en mand fra forretningen, som gav os nogle andre forretninger vi skulle prøve at spørge om de havde det rigtige relæ. Vi havde passeret et elektroniklager på vejen ud, men da var portene lukkede, så vi gik ind i denne forretning for at se om de kunne hjælpe. Her mødte vi igen en yngre medarbejder, der heller ikke kunne tale andet end fransk, men han var dog villig til at prøve at forstå vores problem. Efter lang tids samtale fandt han et relæ, som kunne være fremme næste dag mellem 10 og 12, det var det eneste der var i Frankrig som vi forstod det.

Den 22. juni

Har her til formiddag skrevet til X-Yacht om de kender til vores problem, hvilket de havde hørt om tidligere og de kunne tilbyde os nye tænd-sluk kontakter, men de ville være 40 mm dybe og kræve et hul på 19 mm i diameter i stedet for dem vi har med en højde på 5 mm. Umiddelbart kan de monteres, så det er nu spørgsmålet, hvordan de kan sendes frem til os.

Vi tog herefter ud for at hente relæet, men blev mødt af en lukket port, men en medarbejder kom og vi kaldte på ham og han fortalte at der var siesta fra 12 til 13.30- pu ha der blev vi bange – så vi gik ind til naboen, der var en restaurant og fik en øl og lidt mad. Vi fik udleveret relæet, og efter noget tids forklaring fik vi fortalt vores forstående franskmand, at vi ville komme til Brest om ca. en uge og om han kunne bestille 2 relæer mere til udlevering hos deres søster-afdeling i Brest. Der blev bestilt 2 relæer med samme dimensioner og funktioner til udlevering når vi kommer hertil. Der blev herefter trykket hånd, og det var tæt på det der med et kys på begge kinder, som franskmænd gør meget.

Da vi kommer tilbage mod havnen er der på et torv mange amerikanske soldater med deres udrustning fra 2. verdenskrig. Vi kan nu se, at optrinet er fordi det er den 22. juni og det er denne dato Cherbourg blev befriet under 2. verdenskrig.

Den 23. juni

Vi forlader Cherbourg forholds tidligt om morgenen for at kunne udnytte medstrømmen de 19 sm mod strædet mellem Frankrig og Alderny. Vi har hørt meget om dette race, og vi må indrømme at det overraskede os i den grad, for allerede langs nordsiden af Frankrig havde vi en medstrøm på 2 -3 kn, og strømmen steg til 6 kn i strædet mellem Frankrig og Alderny. Hele havet var i oprør og store hvirvler kørte rundt i overfladen. Hvis der havde været vind fra Sydvest kan jeg godt forestille mig at det kan være en ubehagelig tur, men vi havde den med os så vi nød bare den fabelagtige hastighed, lige i underkanten af 13 kn over bunden. Se nede i venstre hjørne, der står både hastigheden gennem vandet og over bunden.

      

Så hejser vi et nyt flag, og den opmærksomme læser med lidt landbrugserfaring kan nok gætte hvor vi nu er kommet til.

   

Vi er nu fremme på St. Helier på Jersey, og indsejlingen er et mareridt, for alle motorbåde sejler for fuld kraft forbi os, så vi ruller rundt. I den forbindelse, fik hr. Møller – vores vindgenerator – fanget storsejlsfaldet, men det fik vi klaret med en bådshage. For at komme ind i havnen skal man ankomme inden for et bestemt tidsinterval afhængig af tidevandet ved Dover, da der i indsejlinger er en sill. Inde i havnen får  vi anvist en plads af havnefogeden uden på en anden sejlbåd, men næste morgen flytter vi plads. Endelig er sommeren kommet – 24 grader. Vi udforsker om søndagen byen, men mange forretninger er lukket så kreditkortet bliver sparet. Man kan tydeligt se på bilerne, at vi nu er kommet til et sted, hvor der “laves” mange penge, for de rigtige biler er her, Mc laren, Maseratti, store Porscher og masser af store BMW’er.

    

   

   

Den 25. juni 

Vi har besluttet os til at tage til St. Malo, men vi skal først have fyldt diesel på tanken og stopper op ved et tankanlæg i havnen på Jersey, og opdager at prisen pr. liter er 62 pence, så der bliver påfyldt 158 l på tank og plastdunke. Vi søger over mod den franske kyst rundt om et lavvandet område mellem Jersey og St. Malo for at få fat i den sydgående strøm, og på dette stykke har vi en god vind, men da vi drejer mod St. Malo bliver vinden helt plat og skibet går i stå. Motoren startes og efter et stykke skal det klare vand afprøves med et bad, men det var koldt, 17,7 grader, så det gik stærkt med at komme op.

   

På vej ind til havnen i St. Malo så vi hvorledes man maler under broer i Frankrig. Her hænger man bare i en talje og maler. Der flyttes jo store mængder vand når det går fra lav- til højvande og omvendt, i alt 4 gange i døgnet i havnen i St. Malo. Så i et stille øjeblik blev vandmængderne beregnet efter de store tals lov og det viser sig at bare i lystbådehavnen flyttes der 4 x 1,5 mill m3 dagligt.

 

Den 26. juni

Vejret var godt med den rigtige vind, så vi besluttede at forlade St. Malo og sejle til Paimpol, hvor vi kunne være fremme i den forholdsvise korte tid, hvor slusen var åben.

Undervejs – når man bare sidder der og ser ud over havet – så vi adskillige hvide sommerfugle, enkelt vist flyve lige over bølgen blå i god fart, men efter et stykke tid styrtdykkede/faldt de ned i bølgerne og druknede, formentlig på grund af manglende energi? Skulle der være nogen af jer, der læser dette, der kender en anden årsag til det, så skriv endelig til os under ‘Kommentarer’, som I finder på forsiden under Edel. Skulle I bare have lyst til at sende os en lille hilsen eller har spørgsmål, kan det også gøres her.

Det var en rigtig flot tur ind til byen, men det var meget vigtigt at blive i sejlrenden. Vi havde nogle problemer i slusen med at holde fast i slusevæggen, så på et tidspunkt var hr. Møllers vinger – vindgeneraturens vinger – i kontakt med slusevæggen, men det skete ikke andet end, at spidserne blev lidt flossede. Da slusen åbnede fik vi anvist en plads af havnefogeden, som vi ikke skulle have taget, for det var totalt umuligt at komme ud uden hjælp fra andre, og båden lå med enden så langt ude i bassinet, at det var svært for andre at komme forbi. For at dulme sorgen fandt vi vores trøst i moule frites gryden om aftenen, samt en kold flaske hvidvin på en hyggelig havnerestaturant – se lige hvor Allan smovser.

   

   

Den 27. juni

Efter morgenmaden fik vi fat i 2 medarbejdere fra havnen, som ved hjælp af en gummibåd og 2 personer i stævnen fik kantet båden ud af pladsen, og fik den lagt ind på en plads vi selv kan sejle ud fra.

Nu var havnen pludselig meget bedre og vi gik ud på molen uden for slusen, for at se på vandet, for i henhold til tidevandstabellen skulle der være over 2 m vand der, men hvor var det henne. Herunder vandstanden i havnen og uden for slusen.

    

Vi kan nu se at det er meget vigtigt ikke kun at ligge inden for kostene, men også at ligge midt i renden når vi skal ud af indsejlingen.

     

Mor’en har fået nye sejlersandaler, og vi gik tur i de små hyggelige gader i byen. Hvis man kommer på disse kanter kan området anbefales.

Den 28. juni

Vi gik ud af slusen kl. 8.00 fra Paimpol, men det var meget diset, så den smukke tur á la skærgården på vej ud af havnen og turen rundt om Ile De Bréhat mistede vi, da vi ikke kunne se noget. Vinden var lige i stævnen da vi sejlede ud til det åbne farvand, så vi gik for motor og storsejl, men vi syntes at motoren røg for meget, og vi besluttede os for at vi skulle skifte impeller når vi kom i næste havn. Det første stykke vestpå havde vi problemer med sejlene, da vinden kom in agtenfra med 5 – 6 kn og vi blev ført fremad med op til 3 kn over grunden, så storsejlet bare stod og slog hele tiden. Dette ændrede sig da vi nærmede os Roscoff, da vinden nu var oppe på 10-12 m/s og storsejlet var fastgjort med en preventer, spilerskødet, til den ene side og genuaen sat på stage til den anden. Vi rullede genuaen ind med stagen stående fremme  og var herved i stand til at bomme, gik selvfølgeligt over stag,  lige før havnen. Roscoff havn er bygget med en ydermole, men er åben sydfra og indsejlingen ligger i nord, så da vi kom ind i havnen, blev vi mødt af en gummibåd der viste os vej til en plads. På grund af havnens opbygning løber der en kraftig strøm gennem havnen, som skifter 4 gange i døgnet, så gummibåden bruges også til at skubbe bådene, når de skal ind på plads for at undgå, at de rammer hinanden.

Den 29. juni

Vi har til formiddag skiftet impeller, som ikke fejlede noget, men søgræsfilteret var meget svært at få tæt, så der kunne suge kølevand ind, men det lykkedes til sidst og der kom kølevand ud, og den røg ikke mere. Efter frokost lånte vi et par cykler, og kørte til et supermarked for at handle, men der var ikke meget at se på vejen.  På p-pladsen var der en lille bygning med tre vaskemaskiner, en til 8 kg tøj og to til 18 kg – underligt at se på en p-plads. Sidder og skriver dette kl. 22.00 og solen er ikke gået ned endnu, men vi er også 4 grader vest tæt på Frankrigs vestligste punkt og stadig europæisk tid.

   

Den 30. juni

Vi sejlede ud fra Roscoff kl. 10.30 og sejlede inden om øen Ile De Batz, som kun kan besejles, når der er højvandet, hvorefter vi satte storsejl. Der var flot gennem denne sejlrende, men stadigt diset.

  

På vej ud mod Aber-Wrach blæste det mere op, og vinden var lige bagfra, så genuaen blev rullet ind. Vindmåleren viste 13,6 m/s og på et tidspunkt var vores hastighed lige  under 10 kn kun med storsejlet. Aber-Wrach ligger i en lang flodudmunding så vi sejlede derind, for vi regnede med at der var mere vindlæ. Vi meldte os til havnefogeden over vhf som anviste os en plads uden på en båd i havnen, men på grund af den meget kraftige sidevind sejlede vi ud af havnen, og lagde os ved en bøje. Det blev en rigtig flot aften og vinden lagde sig. Havnefogeden kom sejlende ud til alle os der lå ved bøjer og ville have et beløb der var afhængig af bådlængden på EUR 24, uden WI-FI dækning.

   

Den 1. juli

Vi smed fortøjningen til bøjen kl. 09.00 og sejlede ud sammen med mange af de andre, men i dag var der ingen vind, kun medstrøm,  og vi måtte sejle for motor hele vejen til Brest. På et tidspunkt var vi kommet til Frankrigs vestligste punkt.

  

Undervejs talte vi om, hvor er delfinerne henne? Vi sidder i timer og ser ud over vandet, men ser ingen. Indtil videre har vi kun set én delfin.

Ved indsejlingen til Brest så vi dette fyr der var bygget næsten oven i en ruin fra et stort Benedictiner kloster fra det 6. århundrede. Der var overvældende mange fundamenter bygget ind i siden af klipperne af tyskerne under krigen, så det ikke var muligt at komme ind til Brest, som var en af tyskernes vigtigste havne for u-både under 2. verdenskrig.

Vi lagde os i Marine Du Chateau, som har fået navn efter den store borg, som ligger bag havnen, og som har en historie på over 1700 år, og har sin oprindelige rolle som militær fæstning og en strategisk placering af højeste betydning. Det er således det ældste slot i verden, der stadig er i brug.

   

På vej op mod slottet mødtes vi af disse ting hængt op i træer og sat i parker, for tour feltet skulle komme forbi Brest i midten af juli måned, så alle parker hvor der kunne komme billeder fra touren var ordnet.

   

Byen Brest er ikke en af disse byer vi vil opsøge, da det var umuligt at komme omkring borgen og havnefronten, da alt var lukket inde af militæret og vores indtryk af byen ved vores tur med busser og sporvogn efter de bestilte relæer ikke havde givet os nogen oplevelse.

 

 

Hjemmesiden fortsætter under Brest – ??