Guadeloupe

Den 20. februar 2019

I indsejlingen til Marina Bas De Fort ændrede farven på vandet sig til denne flotte grønne farve.

Om aftenen var vi sammen med Jeannette og Karsten fra Notorius på havnebaren og fik en sundowner, mens vi sad og så på denne lidt ‘dramatiske’ solnedgang.

Karsten havde lånt en trækvogn på havnen, som vi skulle bruge til at få handlet noget mere ind, end vi kunne på havnen. Dog var der ikke luft nok i ringene til at bære den store vægt af hele indkøbet, så vi holdt pit stop ved en dækforhandler. Vi kørte måske 200-300 m og så lød der et ordentligt knald, og fælgen sprang og luften var helt ude af dækket, så nu skulle der rigtigt trækkes i vognen af de to gode “trækdyr”.

Så skal hummerene/langustrene udvælges og fanges.

Vi havde besluttet at spise på Il Pirate om aftenen, hvor der var en menu med halve grillede langustre, og det smagte rigtigt godt og blev nydt i godt selskab.

Den 22. februar 2019

Vi ligger nu 5 danske både på denne bro, og senere kom der yderligere 1 mere.

Den 23. februar 2019

    

På havnen mødte vi disse 2 ‘dinosaurer’, og de gad dårligt nok flytte sig, den ene skiftede dog farven fra grå til lys grøn. Træet har fået en stor mængde ananas snyltere, som ikke giver frugter.

Vi havde i dag besluttet at vi ville gå ud til et stort museum, som skulle have skildret slavernes forhold her på øen, men vi fandt det ikke, men havde en god gå tur ud af det. Det er Miraculix i midten af billedet.

Den 24. februar 2019

Der var karnevals parade i byen, og vi delte en taxa med Josefine og Notorious ud for at se den. Efter længere tids venten startede paraden med bl.a. denne flotte fjerpåklædte dame.

     

 

   

Det har folk i alle aldre og størrelser der dansede, men vi nåede kun at se den første del af paraden, da taxaen kom igen kl. 17.00 for at hente os. I henhold til taxachaufføren kom de bedste først et par timer senere.

Den 26. februar 2019

 Det har regnet meget i dag, og hele udsigten mod øen Basse-Terre er dækket af regnskyer. Forøvrigt betyder Basse-Terre det lave land, selvom det er denne ø der har de høje bjerge, og Grande Terre betyder den store ø, som tidligere har været lige så dækket med bjerge, som med tider er eroderet ned. 

Her er vi ved slavernes museum. Vi ville gerne se frugtmarkedet i byen, så vi gik videre ind i byen, men vi kom til et område hvori mange prostituerede, sad foran faldefærdige huse med deres alfonser på den anden side af gaden. Vi følte os ikke særligt trygge ved at gå her, så vi hoppede op i en bus, som tog os tilbage til havnen. Alt i alt en mislykket tur til byen.

Imens vi sad på Allan og Birgittes båd Josefine kom Karsten Ree med frue og deres gæster til det sejlskib, som var kommet ind til vores bro dagen før. Skibet sejlede under Bahamas yacht flag, som godt nok kunne ligne det danske, men hvor den øverste røde firkant mod flagspillet er skiftet ud med Bahamas flag.

My Dream Boat Bahamas - Private Trips: Bahamas Maritime Flag

Edel blev spurgt om hun ville tage trosserne af, hvilket hun gjorde og Karsten Ree sejlede ud af havnen.

Den 26. februar 2019

Vi står ud af havnen i Pointe a Pitra kl. 9.00 og sætter et rebet storsejl og fuld genua, men inden vi kom ud af indsejlingen, rammer et stort regnskyl os så skipper bliver gennemvåd.

Vejret klarer dog pænt op, men vinden er stadigt mellem 10 og 13 m/s, så vi sejler hurtigt sydpå for at komme rundt om Basse-Terre og op til hovedstaden på Guadeloupe, som også hedder Basse-Terre. På sydsiden af øen har vi vinden lige ind bagfra, så vi ruller forsejlet ind, da vi ikke kan sætte en spilerstage, fordi gummibåden ligger på forskibet.

Den 27. februar 2019

  

Vi vil i dag udforske byen, og går ind mod Basse-Terre, hvor vi pludselig har den fine sti ud mod havet, efter vi har gået i rabatten af vejen. Herefter kommer vi til dette fine marked, men kommer da de først udstillere har pakket deres boder ned. Der er dog stadigt et kæmpe udvalg af Rom punch, som vi holder os fra, da indholdet er hjemmelavet. 

 

 Mange bygninger i byen kan godt trænge til en kærlig hånd.

En smuk blomstrende kaktus.

I udkanten af byen ligger Fort Louis Delgres som blev bygget i 1650 af Charles Houël. Det er et stort fort, som har beskyttet adgangen til byen Basse-Terre og været aktiv i adskillige slag mod Storbritanien.

 Louis Delgrès var oberst i hæren, og gik ikke ind for, at slaveriet skulle genindføres, som general Antonie Rickpance havde fået ordre til af Napoleon Bonaparte. Han gik ind i modstandsbevægelsen for at kæmpe for slavernes frihed. I kampen mod de franske tropper blev han tvunget ind i fortet, men det lykkedes ham at flygte med 400 oprørsslaver fra fortet. Under en senere kamp begik han kollektivt selvmord ved at sprænge alt deres krudt i luften for at tage så mange franske tropper med i døden som muligt.  Slaveriet var hermed genindført i 1802 og først ophævet i 1848. Danmark havde, som det første land i Europa i 1792 indførte et forbud mod slavehandel med virkning fra 1803. På dette tidspunkt havde de dansk vestindiske øer modtaget  ca. 75.000 slaver, og dermed skulle plantageejerne tvinges til at behandle deres slaver bedre, så de kunne reproducere sig selv. Den danske generalguvernør Peter Von Scholten  undlod i 1848 at nedkæmpe et slaveoprør, og på eget initiativ erklærede han slaveriet for ophørt i Dansk Vestindien, så først på dette tidspunkt var slaveri i Danmark forbi. 

På vej mod havnen skulle vi over denne bro, som Edel ikke var tryg ved at gå på. Freedom og Vixen er også kommet til havnen, og vi hygger os om aftenen med pølse og ost mv.

Hele skrænten var fuld af huller, som vi fejlagtigt troede var musse- og rottehuller, men her ser vi hvem der bor i hullerne, og lige så snart man nærmer sig, er de nede i hullerne igen.

Marina De Riviera Sens er den eneste rigtige havn på vestkysten af Basse- Terre, så vi lå der i 4 dage, før vi sejlede mod nord mod Pigeon Island.

Den 2. marts 2019

 Vi sejler her forbi fortet og byen Basse-Terre   

 

Kysten på denne side af øen er også meget grøn, selvom denne side ikke skulle få så meget regn. Det er underligt, for det regnede da flere gange om dagen.

 

Vi lagde os for anker i bugten over for de to øer Pigeon Island på 5,5 m vand og med 30 m kæde ude tæt under kysten. Ankeret blev tjekket om det lå rigtigt, hvilket blev konstateret at det gjorde, da det var trukket helt ned under sandet. Vi kunne se revlerne som ankerkæden havde lavet på havets bund, ikke underligt at det nogle steder er forbudt at ankre, da ankerkæde og anker ødelægger havbundens flora. I løbet af natten kom der vindstød op til 15,6 m/s, så vi var oppe en hel del gange, men ankeret holdt os fint, og lå på samme position, som vi lagde det.

Den 3. marts 2019

   

Lidt længere nordpå i bugten lå denne sandstrand med tilhørende udsalgssteder af alt muligt. Vi overtalte os selv til at spise frokosten her, en Creolsk kyllingeret som var krydret med karry. Den smagte rigtigt godt, men betjeningen kunne have været bedre, da vi ventede over en time på maden.

Udsigt mod vores båd mod syd.

Den 4. marts 2019

Lige i nærheden af hvor vi lå for anker, fandt vi ud af at der lå en Carrefour. Det var nemmest at bruge en lille gemt havn, som næsten lå ved siden af parkeringspladsen til supermarkedet, så der blev handlet stort ind, da alle varer kunne være i gummibåden. Selv Pelle fra Rasmus Klump var her, og sad og kiggede forundret på os, da vi sejlede forbi med vores fyldte gummibåd.

Senere på dagen tog vi gummibåden de 1.100 m over til øerne Pigeon Island, som er udnævnt til naturreservat, og 12 m under vandet sidder en statue af Jacque Cousteau. En del af hans film “Den Stille verden” er optaget her i det klare vand.

Det er forbudt at bruge motor inden for de gule bøjer for at komme ind til øerne, så vi måtte ro det sidste stykke mellem alle de mennesker, der ligger og snorkler i vandoverfladen. Der var en mangfoldighed af fisk,  papegøjefisk, kirurgfisk,  butterflyfish mv. i alle mulige smukke farver samt staghorn og elkhorn koraller her ved disse øer.  På fotoet ses Edel med snorkel og svømmefødder.

SUNP0036

SUNP0037

Underlige og smukke sten var her også, og havde det stået til Edel, havde hun taget dem alle sammen med hjem. 

Den 5. marts 2019

På vejen op mod Deshaies rundede vi de 7.000 sm på vores tur.

  

Dette er vores udsigt fra båden ud mod havet. Vi så flere gange om dagen en båd med turister sejle lige udenfor alle bådene, der lå for anker. De lovede garanti for at se delfiner – og det så turisterne også. Lige før båden sejlede ud, var der en dykker ude på det sted, hvor båden stoppede. Og hver gang kom der to delfiner, der svømmede rundt om båden, og når turistbåden var væk, var delfinerne også væk. Vi var enige om, at dykkeren gav godbidder til de to delfiner, mod de så svømmede rundt om turistbåden.

  

Hvad byder man ikke sig selv, for at opdaterer vores hjemmeside.

Det er vores nye gummibåd, som vi fik sendt ned til Portugal, da den anden gik i stykker undervejs.

 

 Så bliver udsigten ikke bedre, men det blæser meget her i bugten.

Den 6. marts 2019

 

Selve byen er der ikke meget at skrive om, men i henhold til vores havnelods skulle supermarkedet være meget nyt, gad vide hvornår bogen er skrevet. Vi tager i morgen videre, da det blæser op til 15 m/s om natten, og hvorfor det gør det, ved vi ikke endnu, men der bliver undersøgt nærmere, når vi kommer hjem. Det er lige meget hvor vi er, så blæser det mest om natten.

Der er et mylder af høns og kyllinger i byen, men desværre ligger der flere flade kyllinger på vejen, efter de er kørt over af biler.

Om eftermiddagen var der dømt hygge med pandekager på båden, det var mums.

Her har vi så igen en af de flotte solnedgange ud over vandet.

Vi brugte ofte plotteren til at sikre os at ankeret holdt, ved at lægge waypoint ind ved skibet, så var det muligt at se, hvordan vi svajede for ankeret. Denne gang blev det også tegnet op, hvordan vi havde svajet rundt inden for en tidsperiode. Som det ses holdt ankeret.

Den 7. marts 2019

Her til morgen har vi forladt  Deshaies på Guadeloupe, og da det blæser over 10 m/s, har vi besluttet at rebe storen, men stadigt beholde den store genua oppe. Desværre stoppede fjederen i  kickenstrappen med at virke, så bommen med storsejlet ikke mere kunne blive holdt i vandret position, men faldt ned i hovedhøjde, med risiko for hovedskader når storsejlet skulle ned.