Frankrig – Spanien

Den 3. juli

Vi sejlede ud fra Brest for at sejle til den lille by Camaret Sur Mer, og det var meget diset, så godt at det var en kort tur på 10 sm.

    

Vi fik anbefalet en lille restaurant som lå i forbindelse med fiskernes losning af dagens fangst, og der fik vi en pæn “båd” fyldt med store crevetter og en tallerken med østers. Det var rigtigt godt. I forretningen havde de bassiner, hvor der gik levende hummere, krabber, languster og to hajer.

Et minus skal havnen dog have for de gamle fiskerbåde, som bare var sejlet op på land når det var højvande, og som stod der og faldt sammen.

Så blev det også store vaskedag, og det er godt at vi har fået lavet overdækningen til rorsmanden så stor, for der kan hænge meget tøj til tørre. I baggrunden ses en svensk båd “Sebanie” fra Gislövs Läge. Vi aftalte med dem, at vi skulle følges ad næste dag.

Den 5. juli

Vi stævnede ud fra havnen kl. 7.00 sammen med seks andre både. Det var desværre meget tåget, og til tider var sigtbarheden nede på ca. 200 m.  Ærgerligt for der var klipper på den første del af turen, og det havde sikkert været smukt. Reiz de Sein, som vi skulle passere kan være et meget voldsomt stykke at passere, så det skal nøje tilpasses med, at der er slack (ingen tidevand), ellers kan der være MEGET høje bølger. Så det var beregnet, at vi skulle være der kl. 9.30 – og det var vi. På et tidspunkt var jeg var nede og smøre frokost og Allan råbte på mig – og så skete det endelig… 4-5 delfiner svømmede på luvside af båden, op og ned, og helt frem til stævnen og under stævnen, sikken et syn, så smukt. Efter at have nydt synet et stykke tid, hentede vi kameraet, men så var de desværre væk. Glæder os til næste gang de gør os et besøg.  Vi spilede genuaen og vi vrikkede afsted som en and, men med god fart. Vi var inde i Loctudy kl. 15.45, hvor vi fik en god plads med udsigt over fjordmundingen, men med masser af skvulp fra de forbipasserende både.

Den 6. juli 

Vi bliver i Loctudy i dag, og går ud og handler i den lille by som også er havn for en stor flåde af fiskerbåde. Vi falder for nogle friske jomfruhummere, som vi køber et kg af. Smagen var god, men hverken mængden eller prisen er konkurrencedygtige med niveauet fra Anholt og Læsø.

1 kg – 19,20 EUR. Størrelsen af skålen snyder lidt, da skålen til skallerne står nedenunder.

Den 7. Juli

Endnu en flot morgen med solskin, men ikke meget vind, og vi sætter kurs med Concarneau.

Vi besluttede at starte watermakeren op, og den virkede upåklageligt og vi fik lavet ca. 50 l – som smager udemærket – før vi ankom til havnen. Der var også tid til at bade undervejs.Vi fik en af de sidste gæstepladser i havnen, med udsigt til den gamle borg, som vi besøgte over frokost. Indenfor borgmuren var der en lang gade med souvenirs, is, slik og ikke særlig interessante tøjbutikker. Da vi næsten var tilbage til havnen gik vi på bar og så Sverige-England spille fodbold – endte med 2-0 til England. Da vi spiste aftensmad omkring 20.30 tiden lød der sækkepibemusik og muntre stemmer fra borgen. Men hvad var nu det, brættet på alle toiletter var forsvundet, så vi må ikke håbe at det samme sker for selve toilettet, for så går det galt.

Den 8. juli

Vi kom til en totalt overfyldt havn med bøjer og blev lagt, så vi lå tre både ved hver bøje, men ingen mulighed for at komme i land. Udenpå os kom en båd med 7 børn – UCPL og endnu to af samme slags. Det var som Dyrehavsbakken med råben og skrigen. Der var en del uro i bassinet, især når færgen skulle vende inden den skulle sejle ud.

Næste morgen bakkede vi ud og sejlede over i inderhavnen med y-bomme, en stille og rolig havn med masser af ledige pladser. Der var yderligere et inderbassin bag en sill, som åbnede når højden på vandoverfladen var ens i de 2 bassiner.

Det var utroligt varmt og vi gik over i en vig mellem klipperne med sandstrand, hvor der blev badet. Der var nogle unge mennesker, der sprang i vandet fra klipperne – over 10 meters højde.

Den 10. juli 

I dag har vi sejlet under 10 sm for motor og er lagt til i Kernével Marina i Lorient, for en af  etaperne til årets Tour de France bliver startet herfra, og da vi er så tæt på synes vi at det er noget vi vil opleve. Vi tog derfor bussen til byen, for at indhente nogle informationer om, hvor de skal starte og hvor de skal køre, men vi blev ikke meget klogere af denne bustur, men vi har nu fundet en rundkørsel hvor vi vil tage til med vores YF flag og heppe på de danskere der er med. Sent på eftermiddagen kom der 7 – 8 helikoptere fra syd, som havde dækket turens 4. etape, hvor vi havde Søren Kragh i førertrøjen for cykelryttere under 26 år og hvor Fuglsang stadig var med inden for de 15 første i det samlede klassement, selvom han havde været indblandet i et massestyrt, og havde været i asfalten.

Vi stod ved busholdepladsen kl. 10.00 og ventede på bussen mod Lorient, men pludselig kom en anden bus kørende, som ikke stod på planchen i busstoppestedet, og som kørte et helt andet sted hen, men buschaufføren lovede os, at Tour feltet kom igennem byen Pleumeur. Vi stod af ved stoppestedet, og der  var intet at se, men et par damer fra bussen sagde, at vi skulle gå op til kirken, for der ville hele feltet komme igennem. De havde ret, for der var allerede mange mennesker opstillet uden for de opstillede barrierer.

Vi tog plads, og ventede og lige pludselig kom karavanen med reklamer og i mange specielle køretøjer kørende. Det tog lang tid før de var forbi, men så  forsvandt mange af menneskerne igen, for selve tour feltet ville først komme efter kl. 12.30, men vi ventede.

Efter utallige politimotorcykler og fotografer kunne vi så høre helikoptere nærme sig og lige pludselig var feltet der, og var væk igen inden for et minut. Herefter gik vi tilbage til stoppestedet, hvor samme bus holdt og vi sprang ombord og havde herefter en turistkørsel rundt i hele Larmor-Plage, da det viste sig, at denne bus kørte i en ring rundt i kommunen og helt ud til havet. Da vi kom ned til havnen igen, gjorde vi klar og sejlede ud kl. 14.00 med kurs mod Port Haliguen, en tur på lidt over 20 sm, som ligger på halvøen Presqu’ile De Quiberon ud i Atlanten.

Ud for spidsen af denne halvø er der en skærgård med mange skær, som kan gennemsejles, men man skal hele tiden være sikker på hvor man er. Turen gennem skærgården blev gjort lidt mere spændende, da der var over 1,5 kn. modstrøm, og søen løb rundt mellem skærene.

Vi ankom til Port Haliguen kl. 19.00 efter en meget varm tur, hvor der igen blev badet undervejs.

Den 12. juli

Vi tog en overligger i havnen, og så på byen med meget velholdte huse. Det er et rigtigt turistområde med mange restauranter og hoteller.  Ved siden af havnen ligger et stykke sandstrand, hvor der næsten var lige så mange mennesker som på Bellevue. Efter frokost gik Edel over og badede – temperaturen var på det tidspunkt 32 grader i skyggen.

Den 13. juli

Vi forlod Port Haliguen kl. 08.00 om morgenen for at tage til Pornichet, som umiddelbart så ud til at være en god havn, men vi tog desværre fejl. Vi lå på enden af molen, lige der hvor alle både kommer forbi og der sejles stærkt i de franske havne, så der var en masse klasken når der blev sejlet forbi. Der var heller ikke badefaciliteter, men hele inderhavnen var fyldt med restauranter og barer.  Derfor besluttede vi at sejle videre dagen efter, da vi hørte fra en svensk båd, at der var ledige pladser på øen Ile D`yeu.

Den 14. juli

Forlod havnen kl. 08.00, men havde ikke travlt, da vi først kunne sejle ind i havnen efter kl. 14.00 da der kun var 1,5 m ved lavvande kl. 12.30.

Vi ankom efter vi igen havde badet. Kl. 14.15 og fik anvist en god plads, men det blev meget varmt i løbet af eftermiddagen, så selvom vi satte biminien op, besluttede vi at vi også skulle have et solsejl, men alle forretninger var desværre lukket i weekenden, så vi fik ikke købt noget.  Det var bastilie dag, så vi forventede at der skete noget i byen om aftenen, så vi gik op i byen sammen med svenskerne for at se hvad der skete, men der var intet der havde noget at gøre med bastilie dagen, det hele stod i fodboldens tegn, så vi tog en øl/drinks på en restaurant.

Den 15. juli

Vi gik en tur rundt i byen om formiddagen, og allerede nu blev der varmet op til eftermiddagens fodboldkamp mellem Frankrig og Kroatien. Vi havde allerede dagen før besluttet, at vi ville se kampen sammen med svenskerne, men det blev ændret til, at det kun var mændene der gik op i byen.

Vi var der ca. 1,5 time før kampens start, og alt var optaget, og nu var der varmet op, men vi fik en ståplads ved baren, og kunne egentligt godt se kampen, men da den startede var det umuligt for mig at se andet end det øverste af storskærmen for alle stod og hoppede og klappede.  4-2 til Frankrig og nu var larmen enorm. Stemningen var virkelig høj og flere unge mennesker sprang i havnen.

Da der ikke var noget ledigt ved havnen gik vi længere op i byen, og fandt en restaurant med et Michelin mærke hængende og fik 4 pladser der. Rigtig god mad. Der var glade franskmænd overalt i byen.

Den 16. juli

Der lå et par pakker og ventede på os i La Rochelle, så selvom det var svært at løsrive os fra denne ø, besluttede vi at sejle videre, og i henhold til grib filer og Windy skulle det blæse op til 8 med stød op til 10 på en platlæns, men virkeligheden blev en anden, for da vi nærmede os La Rochelle blæste det op til 16 m/s og stadigt lige på en plat lænser, selvom vi havde drejet over 50 grader 10 sm før havnen.

Vi var lidt i tvivl om vi skulle sejle ind i havnen, men gjorde det alligevel og blev fulgt helt ned i bunden af havnen af en medarbejder i en gummibåd fra Capitaineri’et. Vi fik en plads mellem en båd og en Y-bom.  Her var det godt, at der sprang nogle folk til, som kunne hjælpe os med fortøjringen, for det blæste stadig 16 m/s.  Alle hjælper alle på havnene, og det er en stor hjælp, især i dette vejr.

Bådbus til La Rochelle

Denne havn er en af de største havne i Europa, og der er pladser til 5.100 både, og herudover står der en meget stor mængde joller på land også.

Den 17. juli

Vi hentede de ventende pakker om formiddagen, og havde lånt et par cykler til at transporterer pakkerne på, men da vi så hvor stor pakken var med storsejlet i, besluttede franskmanden, hvor pakkerne var tilsendt til, at han ville køre storsejlet ned til vores båd (meget fin service), og dette kostede selvfølgelig en god flaske rødvin. Allan cyklede med den anden store kasse med sejlpindende i. Han åbnede straks kasserne – en for tidlig fødselsdagsgave – og monterede storsejlet. Der var mange på havnen, der fulgte nøje med under monteringen, og nogle kom med bemærkninger om det så nice ud m.v. Det var også gået hen og blevet stor vaskedag, så afsted det gik  på møntvaskeri. Vi var færdige med begge dele i løbet af eftermiddagen, og kunne tage os et tiltrængt glas Rosévin i solen, der havde bagt godt hele dagen.

Den 18. juli – Allans fødselsdag – og forøvrigt også vores yngste barnebarn Baldrians der fylder 2 år

Vejret var igen varmt om morgenen, og vi besluttede at vi ville låne et par cykler igen, og køre ud og handle mad, samt ting til båden da der her i havnen måtte være nogle store bådtilbehørbutikker. Vi fik købt en trekantet gummifender til at sætte på stævnen, når man lægger til ved Y-bomme, så båden hele tiden står med tryk foran, indtil man er færdig med at fortøjre. Egentligt mærkeligt nok har vi  ikke gået i land over stævnen siden i Malmø i pinsen, alle havne siden har vi gået i land gennem gaten i siden af båden. Vejret har ændret sig i løbet af dagen til gråt og meget lidt regn, men det har nok intet med Allans fødselsdag at gøre, mener han. Om aftenen var vi ude og spise mules frites og creme brulè på en af restaurantene på havnen.

Den 19. juli

Vi tog vandsporvognen til La Rochelle, en tur på 10 minutter, for at udforske byen. Der er rigtig meget historie i byen og området omkring denne, for hvem husker ikke Fortet fra fangerne på fortet. Alle har jo taget billeder af de 2 tårne ved indsejlingen til La Rochelle.

Der er mange forretninger i byen og tæt på havnen er der også dette store marked hvor der sælges frugt, grønsager, fisk, kød, østers m.m. Efter vores smag var der også for mange spy-fluer på fisk og kød, men det er måske os der er sarte.

Der var endda også en miniudgave af Christiania

Den 20. juli

Vi havde fået en mail fra en dansk båd OcEan – Steen og Irene fra Aalborg – for et par dage siden der var i området, om vi kunne mødes, da de ikke havde mødt mange danske både, og det samme gjaldt for os, så det kunne blive helt sjovt at tale dansk og udveksle erfaringer m.v. Vi aftalte at mødes i St. Martin de Rè ca. 10 sm fra La Rochelle. Da vi havde lagt til, gik vi over for at hilse på dem, og blev inviteret ombord på en øl og snakken gik, om oplevelser og steder. Irene og Edel tale også om det at være væk hjemmefra og savnet til børn og børnebørn, som også er en aspekt af det hele, som bestemt også fylder. Havnen viste sig at være meget hyggelig og hele byen var omkranset af en intakt fæstningsmur. Vi havde lånt nogle cykler og på vejen kom vi forbi et stort kompleks af bygninger, som blev forvaltet af det Franske justitsministerium. Vi forhørte os om dette, og fik at vide at det er her de allerfarligste fanger fra Frankrig sidder. Tidligere blev det brugt som afskibnings sted for livstidsfanger til Fransk Guinea, hvor det ikke var meningen at der skulle komme nogen tilbage. Hvem husker ikke den fantastiske film Papillon, man skal nok være over de 60 år i dag, med Steven McQueen og Dustin Hoffmann i hovedrollerne som blev overført herfra til Fransk Guinea, hvor de gennemgik diverse prøvelser for at overleve.

Der blev grillet og efterfølgende nydt et glas rødvin med Steen og Irene fra Aalborg – rigtigt hyggeligt.

Denne havn kan klart anbefales, men porten er kun åben i 4 timer ved højvande, så det er også her vigtigt at regne på ankomsttidspunktet.

Foto Fred Abbink
Foto Fred Abbink

På billedet ses Miraculix i anden række til højre uden på Fred Abbinks Contest 43.

Den 22. juli

Vi regner med at sejle ud af havnen kl. 11.30 når porten bliver åbnet, men der går næsten en halv time før vi kommer igennem, da der er rent kaos, men vi kommer ud i et meget vekslende sigtbarhed, for i det ene øjeblik intet sigt og i det næste sol.

Vi passerer på vejen mod St. Denise D’Orleone borgen fra fangerne på fortet – Fort Boyard – på lang afstand, men vi er lidt bange for tiden, da der bliver meget lavt i indløbet, 1,5 m, hvis vi kommer for sent til ovennævnte havn, så vi beslutter ikke at sejle nærmere til borgen.

Vi når frem i tide og kommer ind og sikken en perle af en havn. Perfekte forhold, og strand lige ved havnen. Da vi i sidste havn kom til at købe et par store bøffer, skulle grillen nu indvies siddende på skibet, og det virkede.

Den 23. juli

Vi kom nu til at ligge med to både udenpå, men den ene flyttede sig, da han hørte, at ham der lå udenpå os skulle sejle næste dag kl. 6.30. En franskmand som vi havde talt en del med omkring vores videre sejlads næste morgen.  Der er generelt virkelig gode forhold for børn og unge med masser af sejlads af forskellig art. Hver morgen sejles der rib-gummibåde og joller ud i stribevis, og så sejles der hele dagen af børn i alle aldre. Der er ingen tvivl om, at Frankrig bevarer sin position som en stor sejlnation

Den 24. juli

Vi brugte formiddagen til at vente på, at det blev dybt nok, og da klokken nærmede sig 13, kunne Allan ikke vente længere. Havnekontoret havde sagt, at der først var dybde nok til os kl. 13,30, men det hele gik fint.  Vi gik først for motor, da vi skulle gennem en lav passage. Herefter satte vi sejl – skøn sejlads og dejligt at få afprøvet vores nye storsejl, som fungerede fint!

Vi ankom til Royan kl. 20, og sad og spiste aftensmad ved 21-tiden, da havnefogeden kom forbi med adgangskode til bad samt to gratisbilletter til en udendørskoncert, der skulle starte kl. 22.00. Vi fik nogle flotte pladser midt for scenen oppe på en tribune. På billetterne stod Patrick Marengo, Un Violon sur le Sable – så vi ventede spændt på, hvad vi skulle høre. Det var et ca. 60 mands orkester, et kor på 50 personer og forskellige solister, en tenor, en trompetist en harmonikaspiller m.v. Efterfølgende fik vi at vide, at der var samlet 50.000 mennesker til koncerten. Alt sammen fantastisk flot og et kæmpefyrværkeri. En alt i alt flot aften, og flot service sådan at få koncertbilletter fra Capitaineri’et. Der blev passet godt på alle disse mennesker, der var simpelthen politi med skarpladte våben overalt.

Den 25. juli

De forskellige mennesker, danske og svenske, som vi har mødt har alle udleveret os et visitkort og sagt, at det er meget almindeligt, noget som vi troede var yt i disse papirløse tider, men sådan er det ikke. Så vi skrev til Oliver, en af Daniels venner, og han var bare så fantastisk sød at hjælpe os. Han lavede et flot layout og sendte os, og fandt også nogle trykkeriet i Royan. Så vi gik op og bestilte nogle visitkort, så nu kan vi også være med på den bølge! – se bølgen på vores visitkort.

Vi kan ikke klage over varmen ikke er kommet til Frankrig, vi så et termometer der kl. 18.00 viste 36 grader.

Om aftenen da vi sad og spiste, kom franskmanden som vi havde talt med i sidste havn forbi, for at høre hvordan vores sejlads var gået, og om vi var ok, da vi skulle ud over et lavt stykke, som han havde fortalt os var “very dangerous”. Han sagde også, at når vi skulle sejle videre ud over et militært skydeområde – med missiler – ville han godt hjælpe med at kommunikere med havnekontoret omkring undersøgelse af, om der er skydning den 26. juli eller om vi bare kan sejle i området. En utrolig flink franskmand, der talte et ok engelsk.

 Den 26. juli 

Da vi alligevel skulle gå og vente på, at visitkortenen blev færdige, opmærkede vi vores ankerkæde, så hver 10 meter kunne aflæses.  På vej mod byen så vi denne lille vogn, og det er ikke en legetøjvogn, men en ombygget Austin.

Vi hentede vores flotte visitkort – design: Oliver – og på vejen hjem var det blevet badetid og temperaturen var sneget sig op til 42 grader.

Om aftenen havde konen anrettet en lækker menu med pølse og ost, og selvfølgelig fransk rødvin.

Den 27. juli

Kl. 7.30 havde vi fyldt diesel på og kunne sejle ud fra Royan mod Arcachon, da vi havde fået af vide af havnekontoret, at det var tilladt at sejle i dag og de næste 2 dage gennem et området fra  Royan og næsten til den spanske grænse i en bredde på op til 50 sm som normalt var forbeholdt det franske militær til afskydning af missiler m.m. Vi ventede med at sætte sejl på før vi kom igennem en snæver passage nord om Foret Domanial De La Pointe De Grave, men herefter var der ingen vind, så storsejlet kom ikke op.

Da vi så satte kursen syd på mod Arcachon, så vi disse skyer i det fjerne, og ved hjælp af Windy kunne vi se, at det var et stort tordenvejr som lå forude. Vi ændrede kursen 10 grader ud mod Atlanten, da tordenvejret skulle gå ind over landet, og det virkede så vi kun fik enkelte dråber og lidt bulder og lyn.

Vejret blev bedre og det endte med at vi skulle i vandet op til flere gange, da temperaturen i vandet var nået op på 23,7 grader og vandet var ufatteligt rent, men det kom jo også ude fra Atlanten.

Undervejs sydpå blev der læst, strikket, tjekket mails og slappet af, og hr. Møller (vores vindgenerator holdt fri denne dag), da der ingen vind var. Undevejs blev vi “angrebet” af to jægerfly, først fløj de forbi os, og  herefter så kom de lavt ind over os.

Vi nåede frem til indsejlingen til Cap Ferrat efter at have sejlet 78 sm i kurs 184 ved siden af den længste sandstrand vi har set, og der var ingen mennesker på den. Vi skulle følge de røde og grønne bøjer ind til lagunen, men her var der ikke overensstemmelse med kortplotteren og bøjerne, da vi skulle en anden vej ind end på plotteren. Samtidigt kom der store dønninger på op til 2 m rullende ind fra Atlanterhavet, så båden vuggede fra side til side (så nu ved vi, hvordan babyen i vuggen har det). Vi passerede på vejen ind en masse øer opbygget af sand, samt en af Europas højeste sandklitter, hvor mange med kite kunne flyve  på grund af termikken, d.v.s. den opadgående luftstrøm.

På vejen ind var der overalt opbygget øer af sand, som man skulle passere, samtidigt med at dønningerne fra Atlanten slog ind over øerne.

Overalt omkring os var der små motorbåde og Ribber der sejlede på kryds og tværs.

Hele denne lagune er forbeholdt fremstilling af østers og beslutningen stammer helt tilbage fra Romertiden, og vandet her skal være det reneste vand til fremstilling af disse i verden, så miniøsters bliver eksporteres herfra til blandt andet Normandiet og andre steder der opfostre østers.

Den 29. juli

Så var det tid til endnu en bustur, da vi ville se Europas største sandklit, Dune du Pilat, som vi godt nok havde set  fra søsiden, da vi sejlede ind til Arcachon, men nu ville vi se den fra den anden side, men det kan være svært at finde en buslinje, og hvor busserne stopper, men det lykkedes.

Lidt data omkring den vandrende sandklit. 2,7 km lang-0,5 km bred- 120 m høj hvilket giver omkring 50.000.000 m3 sand, som ikke er stabilt, men meget imponerende. Der var en fantastisk udsigt ud over de mange sandøer i indsejlingen, hvor der lå ufattelig mange små motorbåde fra havnene, der havde lagt til og tilbragte hele dagen med at bade i noget af det renest havvand der findes.

Da vi kom tilbage til havnen, var det tid til et bad, for der var blevet svedt en del af at gå i det bløde sand. Disse badefaciliteter  kunne havnen ikke være bekendt, for havneafgiften var den højeste vi indtil videre havde betalt-58 EUR for en nat- og toilet og badefaciliteter var i den grad skammelige og klart de dårligste vi indtil videre har set. Vi fandt ud af dagen efter, at man betaler for 2 dage af gangen, første dag 58 EUR og næste gratis.

Den 30. juli

Afgang kl. 07.00 mod grænsen mellem Frankrig og Spanien, en tur på omkring 82 sm – MEN vi kom ikke afsted, da vi vågnede havde jeg ikke lyst til at gå ud i nogle dønninger på 2,3 m i indsejlingen til området, og herudover havde Allan også modtaget et telefonopkald fra  Capitainerie dagen før som oplyste, at det ville være ‘rough’ at gå ud i disse dønninger, en besked om jeg nok tog mere alvorligt end Allan. Resultatet blev, at vi udsatte vores sejlads til i morgen, hvor dønningerne skulle være 1 m mindre – altså 1,3 m. Vi har i dag handlet, været i diverse bådudstyrbutikker, travet området tyndt og slappet af.

På havnen så vi også hvorledes pladsproblemer i havne kan løses.

Den 31. juli

Vi stod ud af havnen fra morgenstunden, og solen var lige stået op, men når vi er på disse breddegrader så er klokken omkring 8.00, når det sker. 

Edel kom til at tænke på sangen fra Buster – stille, stille, stille står solen op…

Da vi kom til udmundingen ved Kap Ferret blev vi mødt af disse store dønninger, men vi sejlede i en slags kanal med sandbanker og lavt vand ud mod dønningerne, så vi fik ikke disse oversprøjtninger.

Da vi kom fri af de beskyttende sandbanker og sejlede ud i dønninger, viste det sig ikke at være andet problem end båden rullede, da der var for lidt vind til at drive den fremad, så det gik for motor de første timer. Herefter satte vi sejl og storsejlet blev tøjret, så vi ikke kunne bomme, og genuan blev sat til modsat side med spilerstagen. Herefter havde vi en god og hurtig tur mod Spanien, dog med meget mørke skyer omkring os i starten, men som forsvandt over middag og solen kom frem. Underligt var det også at vi næsten ingen andre sejlskibe så.

På et tidspunkt ville dybdemåleren ikke være med mere og satte sig på en max dybde, da havbunden forsvandt ned på en halv kilometers dybde i en rende foran Kap Breton.

Omkring kl. 18.00 kunne vi se bjerge foran os, som dog var pakket meget ind i meget mørke skyer, men vi var nået til Spanien.